Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Litteratur

Mikkel Thorup (red.): Antiterrorismens idéhistorie

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Mikkel Thorup og Morten Brænder (red.): Antiterrorismens idéhistorie
- stater og vold i 500 år
. Aarhus Universitetsforlag, 2007.

Krigen mod terror er ikke det enestående projekt, som både fortalere og kritikere kan give indtryk af - faktisk er terror og antiterror dybest set integrerede størrelser i den moderne stats idéhistoriske DNA.

Det fremgår med kompetent klarhed af antologien Antiterrorismens idéhistorie, der går i dybden med både statslige og ikke-statslige voldsaktører de seneste 500 år, og som fra en række forskellige fagvinkler belyser, hvorledes diverse statsfjender, oprørere og kriminelle er blevet iscenesat og bekæmpet som 'terroristiske figurer', der bl.a. tjener til at definere statens retslige selvforståelse og voldsmonopol.

Antologiens redaktører, Mikkel Thorup og Morten Brænder, skriver herom: "Kategorien 'terroristiske figurer' forsøger at beskrive de idéhistoriske paralleller mellem statens karakteristik af sine modstandere, hvad enten terroristbegrebet, som ret beset er en moderne betegnelse, er blevet taget i anvendelse eller ej, fordi det er vores antagelse, at måden, hvorpå sådanne karakteristikker ytres, udgør en konstans i statens historie."

Med denne karakteristik er imidlertid også skabt en ultimativ kategori, hvor staten og dens aktuelle magthavere kan fiksere sine kritikere, opponenter og modstandere uden for al dialogisk og moralsk (og ofte også juridisk) rækkevidde som en art inkarneret ondskab. Bekæmpelsen heraf fordrer dermed ekstraordinære tiltag, der ofte selv balancerer foruroligende på - eller overskrider - den sædvanlige grænse for hævdvundne moralske og juridiske metoder.

I et tværfagligt helhedsperspektiv afdækker hovedparten af antologiens essays grundigt og informativt hver sine væsentlige aspekter af hele dette problemkompleks gennem århundreders statslige og ikke-statslig voldsudøvelse helt frem til det 21. århundredes aktuelle terrorismeforskning og -debat. Røverbander, sørøvere, duellanter, bondeoprørere, lejesoldater, anarkister, racister, nationalister, socialister og islamister har alle indtaget rollen som statens 'terroristiske' modstandere, alt efter tidens politisk-religiøse kontekst, men forskellen på statens og terroristens vold ligger ikke nødvendigvis i metoden, men derimod snarere i legitimeringen heraf.

Både statslige og ikke-statslige aktører har f.eks. betjent sig af vilkårlige drab på civile for at berige sig selv eller med specifikke politiske eller religiøse mål for øje, sådan som vi i hovedreglen opfatter terrorister. Men som Thorup og Brænder også understreger i indledningen, betyder en sådan analyse naturligvis ikke, at der hermed impliceres nogen "empirisk eller moralsk ækvivalent" mellem staten og terroristen.

Men konstateringen er afgørende for at forstå faren ved den udbredte forenkling og dæmonisering af årsagerne og motiverne bag terrorfænomenet, som ikke blot er af (idé)historisk betydning, men også er af samtidspolitisk relevans i en tid, hvor magthavere og medier f.eks. gerne reducerer og fortegner islamistiske terroristers bevæggrunde til: "De hader vores frihed." Ud fra denne stereotype populisme forstår vi imidlertid lige så lidt af terrorismens væsen, som vi formår at bekæmpe dens årsager. I stedet medvirker vi i bedste fald til symptombehandlende underminering af den almene retssikkerhed og i værste fald til en generaliserende og dæmoniserende marginalisering og radikalisering af muslimer i almindelighed - og på præmisser, som dybest set kun gavner konfliktens voldelige aktører, herunder al Qaeda.

I en stringent analyse af kernen i antiterrorens såvel som terrorens politiske retorik betoner Andreas Beck Holm denne helt afgørende pointe: "Hensigten med at understrege dette forhold er naturligvis ikke rehabiliteringen af eksempelvis al Qaedas ideologi eller handlinger. Hensigten er til gengæld at bidrage til forståelsen af, at alt det, vi afskyr ved denne ideologi, netop er et resultat af, at den dæmoniserer sine modstandere. (...) Vi bliver ikke klogere på vores modstander ved at dæmonisere ham - tværtimod. Desuden tilegner vi os dermed den samme voldelige magtterminologi, som f.eks. al Qaeda benytter sig af over for sine modstandere."

Bidragene spænder indholdsmæssigt vidt, men er disponeret logisk og bundet overskueligt sammen af Thorups og Brænders essays, hvilket utvivlsomt gør antologien til det samlende oversigtsværk om sit emne på dansk.

Udover at være et substantielt idéhistorisk og analytisk værk i sin egen ret, bringes endvidere en række oversættelser af vigtige kildetekster af Robespierre, Bakunin, Lenin, Sorel, Hitler, Mao Tse-Tung, bin Laden, RAF, Andrew MacDonald, Bush og Blair.

Og så er det vel uundgåeligt, at der også er indlæg, som falder igennem så stort anlagt et projekt, der rammer ned i centrum af en af tidens mest eksplosive politiske diskurser.

Når Jacob Alsted f.eks. karakteriserer tilstedeværelsen af terrorisme som et samfunds ufuldstændige "modningsproces" og fundamentalister som "umodne", er der ikke tale om en idéhistorisk analyse, men en overfladisk holdningstilkendegivelse, som svæver frit i luften uden den empiriske og analytiske tyngde, der kendetegner langt de fleste indlæg.

Mest graverende er dog Mikkel Vedby Rasmussens forenklende og forenklede, for ikke at sige forvrængende fremstilling af terrorangrebet på World Trade Center: "Al Qaeda reagerer mod Vesten, fordi globaliseringen forandrer den muslimske verden."

Ud fra samme overfladiske optik gør han de islamistiske terrorister til "et produkt af kulturmødet i den muslimske diaspora i Europa" og får dermed ikke alene legitimeret den udbredte ikke-forståelse af dynamikken og årsagerne bag den globale islamistiske terror, som krigs-ivrige aktører i Vesten sælger på populistisk slogan-basis, men ser også fuldkommen bort fra afgørende faktorer såsom den israelsk-palæstinensiske konflikt og det amerikanske militærengagement i Mellemøsten og Afghanistan.

Også af andre grunde hører hans indlæg i virkeligheden til blandt kildeteksterne, for han eksemplificerer til fulde den forenklingens politik og polemik, som flere af de øvrige analyser effektivt trevler op.

Men med bærende essays af antologiens redaktører samt Carl Pedersen, Thomas Harder, Jørgen Dragsdahl, Andreas Beck Holm og mange andre illustrerer denne solide og informationsmættede udgivelse gennemgående den vigtige forskel på den forenklede terroristiske konfliktiscenesættelse, som både statslige og ikke-statslige aktører betjener sig af, og så de komplekse bagvedliggende konfliktårsager.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, 9.4.2008