Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Litteratur

Carsten Fenger-Grøn og Malene Grøndahl: Muslim. Otte kvinder fortæller om forholdet til Gud og mennesker (Hans Reitzels Forlag, 2002)

Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Igen og igen lanceres politiske »debatbøger«, der »gør op« med indvandringen eller præsenterer mere eller mindre direkte frontalangreb på islam, og som regel eksponeres disse som »modige« og »vigtige« vidnesbyrd, hvad enten det er f.eks. Ralf Pittelkows Efter den 11. september, Merete Brix' (red.) På Koranens vej eller Kåre Bluitgens Til gavn for de sorte. Man skulle tro, at nyhedsinteressen var ved at være ovre for flere »afsløringer« af, hvor »konfrontatorisk« og »tilbagestående« islam er, eller hvor reaktionære etniske minoriteter især med muslimsk baggrund opfører sig, og hvor altafgørende for vor nations fremtid, det er at smække porten i for flygtninge og indvandrere – eller hvor »tabubelagt« det er at turde sige noget negativt om indvandringen -… men nej. 

Nyhedsværdien fortoner sig ikke, og den selviscenesatte myte om »endelig at turde« kritisere indvandrere er tilsyneladende en af de mest velkomne bidrag til debatten på mange avisredaktioner. Man kan ikke få nok af den slags – uagtet, at intet politisk emne i det sidste tiår er blevet så gennemdiskuteret som indvandringen, hvor hverken læserbreve, aviskampagner eller politisk propaganda har lidt under noget »tabu«, men derimod er svælget i fordomme og kortslutninger fra social marginalisering til »kulturbestemte kriminalitetsmønstre« osv.

Især den nye subgenre inden for bekendelseslitteraturen hyldes med massiv medieomtale, f.eks. Bluitgens nævnte Til gavn for de sorte. Dét er noget, der giver stående ovationer på flere avisredaktioner –- en af de »politisk korrekte« fra venstrefløjen går til bekendelse og afslører sine erfaringer med forstokkede indvandrere på Nørrebro. Pragtfuldt.

Det er naturligvis al ære værd at skifte holdning og være stor nok til at erkende sine fejl eller præsentere en perspektivrig, politisk selvkritik, og socialismens synderegister hører unægtelig ikke til de korteste -– men det er forstemmende at være vidne til, hvordan simpel naivitet og manglende saglighed ofte så ubesværet kan iscenesættes som storslået og væsentlig, politisk litteratur. 

Heldigvis står disse udgivelser og udgydelser ikke alene. I en anden boldgade finder vi således Carsten Fenger-Grøns og Malene Grøndahls Muslim - otte kvinder fortæller om forholdet til Gud og mennesker. Forfatterne har rejst i 25 lande og præsenterer her otte interviews med muslimske kvinder fra otte forskellige lande, der forklarer deres tanker om stort og småt ud fra et islamisk grundsyn. Interviewene vidner om den rige mangfoldighed og høje grad af individualitet, som naturligvis kendetegner mennesker verden over, men som nationalistisk polemik gør en stor del for at udslette i deres stereotype fremstillinger af netop muslimer som var de en hob af ensrettede fundamentalister. 

Bogen er rigt illustreret med mange smukke farvebilleder fra forfatternes rejser, forsynet med en ualmindelig grundig og saglig introduktion til islam som sådan samt informative indledninger om islams tilstedeværelse i de otte lande. Sammenligningen mellem islam og kristendom bærer måske præg af de valgte autoriteter og kunne have taget sig anderledes ud i et religionsvidenskabeligt i stedet for det valgte teologiske perspektiv, men her får vi så til gengæld et tættere indblik i teologisk selvforståelse inden for begge religioner. 

Under gennemgangen af passager i Koranen, der omhandler ringeagt af de »vantro« eller foreskriver straffemetoder, som Vesten i dag generelt har lagt bag sig, kunne det religionssammenlignende perspektiv godt have inddraget paralleller til de mange passager i både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente af lignende (for ikke at sige voldsommere) karakter, så Koranen ikke særskilt tillægges sådanne træk – om end det ligger uden for bogens eksplicitte ærinde. 

Kvindens rolle og status i Koranen såvel som konkret i de islamiske lande er et gennemgående tema, der bl.a. giver et spændende indtryk også af islamisk feminisme og dens religiøse selvlegitimering: »At få Koranens tilladelse til skilsmisse til i praksis at gælde for både mænd og kvinder har imidlertid ikke været nemt, og når det er lykkedes, er det ofte sket som resultat af pres fra islamiske feminister. De kræver økonomisk, social og juridisk ligestilling med udgangspunkt i Koranen ud fra en påstand om, at Koranen generelt bliver fejlfortolket. Muhammeds budskab indeholdt så mange forbedringer af kvindens stilling i datidens arabiske samfund, at det kun kan opfattes som et forsøg på at skabe ligestilling mellem kønnene, lyder hovedargumentet. Koranen fordømmer fx den tidligere arabiske praksis med at dræbe nyfødte pigebørn eller lægge dem ud for at dø i ørkenen, fordi drengebørn ansås for at være mere værd end pigebørn. (…) Den pakistanske juraprofessor Sardar Alî har skrevet en doktorafhandling om køn og menneskerettigheder i islam og international ret, og hun har i den forbindelse lavet en analyse af Koranen, der konkluderer, at kun 6 ud 6.666 vers placerer kvinderne i en underordnet position i forhold til manden: 'Muslimske mænd bruger de seks vers i religionens navn for at undertrykke millioner af kvinder verden over. Men selv disse seks vers kan fortolkes på mere end én måde …'« 

Muslim er en bog, der er disponeret noget nær optimalt som en saglig nøgle til den, der måtte ønske et nøgternt grundlag for at perspektivere den politiske debat om indvandring og islam. Islam introduceres overbevisende i den omfattende indledning, konkretiseres informativt i afsnittene om de otte udvalgte lande og eksemplificeres og menneskeliggøres i kraft af et levende og nært (og for mange sikkert overraskende) møde med otte muslimske kvinder. 

Rune Engelbreth Larsen
Graf nr. 4/2002