Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Karen Jespersen lovgiver i blinde

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Karen Jespersen er forståeligt oprørt over tiltagende vold mod ambulancefolk og brandmænd, skole- og containerbrande og anden omfattende hærværk, hvorfor hun har bebudet en ændring af sociallovgivningen: Forældre, hvis børn er involveret i den slags, skal f.eks. kunne straffes økonomisk via børnechecken. I en kronik i Politiken giver hun et hårrejsende signalement af undergangen – men i forhold til årsager, snubler hun i selvmodsigelser og afslørende uvidenhed.

Der er tale om et »skred i normer og adfærd«, for da hun selv var ung, kunne man sandelig ikke finde på at sætte ild til en skole, bedyrer hun, hvorefter hun pudsigt nok anklager ungdomsoprøret i 1968 for at være skredets årsag. Hvis denne analyse var korrekt, ville det ellers være noget af en selverkendelse, eftersom Karen Jespersen bidrog til ungdomsoprørets ideologiske udmøntning som revolutionær socialist, der i begyndelsen af 1970'erne tordnede mod de »borgerlige 'værdiers' tomhed« (1974) og tiåret igennem slog til lyd for en »kamp imod den borgerlige stat« (1980).

Mit ærinde er naturligvis ikke at klandre velfærdsministeren for at have skiftet holdning, men derimod at påpege, at »skred i normer og adfærd« er regelmæssigt tilbagevendende blandt et samfunds unge, og at hendes egen ungdom afgjort ikke var nogen undtagelse. Det betyder ikke, at vi ikke skal tage en igangværende forråelse alvorligt, men det betyder, at vi skal være omhyggelige med analyser og løsninger frem for de letkøbte 'årsagsforklaringer', som velfærdsministeren er så leveringsdygtig i.

For det første understreger hun, at skolebrand og hærværk i hvert fald ikke er »samfundets skyld«, men derimod »en konsekvens af den laden-stå-til-pædagogik, der fik lov til at udvikle sig i kølvandet på ungdomsoprøret«. Aha? Ergo er det altså alligevel samfundets skyld – det samfund, der tilsyneladende har adopteret ungdomsoprørets pædagogik?

Og dog – for ministeren kommer på endnu en forklaring: Den anden årsag er kulturbaggrund (selvfølgelig). Denne vinkel fastholder da også bedre 'the usual suspects' som syndebukke, for indvandrerne er jo »præget af hjemlandets kultur«, hvor man »ingen respekt« har for myndighederne, mener ministeren. Det er altså årsagen til skolebrand: Hjemlandets kultur.

Gad vide hvordan 1970'ernes samfundsomstyrtende miljøer i Danmark så var »præget af hjemlandets kultur«? Gad vide hvordan de omfattende ødelæggelser og afbrændte biler, som ofte følger i kølvandet på sammenstød mellem politi og autonome, er »præget af hjemlandets kultur«? Gad vide hvordan den tiltagende fodbold-hooliganisme med dens voldelige følger er »præget af hjemlandets kultur«? Et hjemland, som altså er go'e gamle Danmark.

Er det monstro den kristne eller sekulære kulturbaggrund, som har betydet det »skred i normer og adfærd«, der får pæredanske unge til at smadre hinanden og deres omgivelser efter en fodboldkamp? Eller er det alligevel samfundets – nånej, pædagogernes – skyld?

Som små børnehavebørn har de unge måske brændt matchbox-biler af og smadret institutionens akvarium med legetøjssværd, altimens 1968'er-åndens røde pædagoger har smilet overbærende og ladet stå til? De små pus skulle jo have lov til at udfolde sig, og så er det vel ikke underligt, at de allesamen er blevet voldsbøller?

Jo, så dejligt enkel er årsagskæden, mener ministeren. Kuren er at straffe forældrene. Så skal de nok lære at gi' deres uvorne unger nogle tørre tærsk, hvorefter brosten og knojern artigt lægges på hylden. Slut med vold og hærværk.

Tør man spørge, om ikke årsagsforholdene er lidt mere komplekse end i Jespersens letkøbte fiktion? Problemer og konflikter vil der altid være, især så længe unge mennesker er unge mennesker, og naturligvis er den enkelte ansvarlig for sine egne handlinger. Men mon ikke social marginalisering og dårlig økonomi forværrer dårlige opvækstvilkår og forråelse i mange sammenhænge? Mon ikke sort-hvide fjendebilleder fører til kontraproduktive politiske indgreb, der risikerer at forværre konflikterne? Mon ikke Jespersen simpelthen bidrager til problemet snarere end løsningen?

Afslørende nok aner hun da heller intet som helst om hverken årsager eller omfang – det kommer hun selv til at indrømme sidst i kronikken: »Vi ved slet ikke nok om, hvem de utilpassede børn og unge er, eller hvor mange der er. Vi ved heller ikke nok om, hvordan den uacceptable adfærd udvikler sig, eller om hvilke konkret initiativer der virker.«

Jamen, hov? Hvad i alverden er det så, ministeren overhovedet fabler og lovgiver om her?!

Hun håner pædagoger, stigmatiserer indvandrere og kriminaliserer forældre, velvidende at hun reelt ikke aner en skid om sagen. Burde hendes forbløffende selverkendelse ikke snarere tjene til større eftertanke end blot at tvære udsatte familier yderligere ud via populistiske straffeekspeditioner?

Rune Engelbreth Larsen
Tendens: Politiken, 30.8.2008