Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Den Danskes Aand

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

På Politiken.dk findes et livligt blog-univers, hvor en lang række daglige kommentarer debatteres af læserne. Saglige læserindlæg af enhver observans, fra nationalister og liberalister til humanister og socialister, drukner imidlertid jævnligt i sumpen af småtskåren foragt og fordomsfuldhed, som trives blandt en særlig aggressiv fløj af antimuslimske skribenter, der har forsøgt at dominere internetdebatten i de senere år.

Dette debat-segment har i lighed med nogle af deres ligesindede i Folketinget pudsigt nok for vane at føre sig frem som en skare af særlig udvalgte repræsentanter for en selektiv 'danskhed', hvoraf de mest infantile gerne møder kritik med tirader af personangreb og forskellige varianter af det retoriske modspørgsmål: "Hvorfor rejser du ikke bare til Saudi-Arabien?"

Det tjener selvsagt intet formål at svare kværulantforrykte, men dette patent på "det danske" har nu alligevel altid undret mig. De kulturhistoriske rødder, som dette land er rundet af, er ikke blot mangfoldige og flertydige, men som i alle andre lande desuden resultatet af endeløse udefra- og indefrakommende påvirkninger og vekselvirkninger, der er alt andet end statiske. Det, der er fremmed i dag, kan blive 'typisk dansk' i morgen.

Måske bliver f.eks. sågar Oehlenschlägers karakteristik af "den Danskes Aand" i hans Fædrelandssang fra 1819 engang lige så vedkommende, som den er fremmed i dag, når han fastslår, at den "hader Fordoms Lænker" og er for "Venskab aaben, kold for Spot"?

For hvad er den danske arv, og hvornår begynder den? Hvad med Bjovulf, der endog stammer fra en tid, som stadig kan få betegnelsen "barbarisk", men hvor allerede dronningens opfordring til sin ægtemand, Kong Roar, lyder, at han skal henvende sig "med mildhed i mælet, som et menneske skal". Og dette er ham ikke fremmed, eftersom han siden selv advarer Bjovulf mod barbari og ligeledes indkærper: "Handl menneskeligt!"

Her er vel en 'danskhed', som visse overfladiske danskhedsdyrkere kunne trænge til at genopfriske – ligesom f.eks. denne formaning fra den poetiske Edda: "... bliv ei glubsk mod Gjæst, gjen ham ei paa Port, / vær de Trængendes Velgjører."

Der var som bekendt en epoke, hvor også danere turnerede Europa rundt som vikinger, tilsyneladende med flagrende silkebånd, livlige farver og glitrende spejlstykker i klæder i nordisk-orientalsk stil, som det for nylig er blevet beskrevet.

Så jo, den er god nok – det, der er fremmed i vore dage, kan ikke alene blive typisk dansk i fremtiden, det kan såmænd også allerede have været typisk dansk i fortiden. På godt og ondt.

Ludvig Holberg var f.eks. tolerancens bannerfører i en tid, hvor dét endnu var kontroversielt, skønt religionskrigenes århundredlange blodbad havde tilført Europa dyrekøbte erfaringer fra intolerancens og ignorancens hærgen. Det fik flere oplysningstænkere til at advare mod samfund med kun én eller to religioner og opfordre til at tillade adskillige trossamfund – for, som Holberg allerede bemærkede i midten af 1700-tallet: "Thi det er klart, at U-roeligheder og indbyrdes Krige reyse sig lige saa lidt af differente Meeninger i Religion, som af different Smag udi Mad og Drikke; men de reyse sig alleene af Forfølgelser, og deraf, at den eene Borger vil tvinge den anden til at finde Smag udi det, hvori han haver naturlig Afsmag ..."

I slutningen af samme århundrede tordnede digteren Jens Baggesen skånselsløst mod diskriminationen mod jøderne: "Næst den almindelige Almuetrykkelse, den umeneskelige Slavehandel, og den afskyelige Fredssoldatering, har Europas nyere meer end barbariske Politik neppe udklækket nogen helvedligere Uhyrlighed end Jødernes borgerlige Forfatning. Sandelig! den er saa aldeles den sunde Fornuft modstridende, den almindelige Lov i alle Menneskers Hierter saa trodsende, og i eet og alt saa himmelskrigende uretfærdig, at ingen bør tage i Betænkning offentlig at anklage den for hele Jordens Domstoel ..."

Samme digter, der vist også med sindsro kan placeres centralt i den danske kulturarv, tog endvidere skarpt afstand fra det, han kaldte den "negative Patriotismus! dette Nul-Væsen, som giver sig Mine af Betydelighed". Dét var ikke dansk ånd, men derimod ren karikatur, fastslog Baggesen: "... hin parodiske Carricatur-Skygge hader, spotter og forfølger det fremmede! det er, som naar Ægte-Tyrannen vil bevise Kiærlighed til sin Kone ved alle Øieblik at fornærme hendes Søster!"

Der findes ingen historisk facitliste over, hvad det vil sige at være dansk, men når det ligefrem bliver et selvpåtaget adelsmærke for "hin parodiske Carricatur-Skygge" i form af aggressive debattører og politikere, "der hader, spotter og forfølger det fremmede", nærmer det parodiske sig det absurde. Og derved i sidste ende for så vidt tillige: Det udanske.

Rune Engelbreth Larsen
Tendens: Politiken, 26.4.2008