Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Kære SF - til partiets landsmøde 2008

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I denne weekend løber SF's landsmøde af stablen, og havde jeg kunnet tiltuske mig 2-3 minutter på talerstolen, ville jeg måske have sagt noget i retning af dette:

Hovedbestyrelsens udkast til landsmødeudtalelsen kunne trænge til en klargørende tilføjelse, som jeg skal vende tilbage til afslutningsvist, men det skal ikke overskygge, at den dog i lighed med et halvt hundrede ændringsforslag, der er på bordet, allerede tegner overraskende positivt af én simpel grund: Der står (knap nok) ét ord om indvandrere.

Hvorfor er det positivt? Fordi det kunne tyde på, at partiet har erkendt, at de væsentlige dagsordener, der skal vælte regeringen, trods alt ligger et andet sted end i kopi-retorik, og at det er nødvendigt at placere indvandrerdebatten i dét hjørne, hvor den hører hjemme - som en mere eller mindre integreret del af socialpolitikken.

Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke også findes kulturspecifikke integrationsproblemer, som det er vigtigt at håndtere politisk - blot at de findes blandt mindretal i mindretallet. Når disse alligevel fylder så meget i vores bevidsthed, skyldes det, at de ofte blæses op i uholdbare proportioner og kastes tilbage på indvandrere i almindelighed. Men trækker vi de socialt betingede problemer ud af ligningen, fylder de kulturspecifikke integrationsproblemer blandt etniske og religiøse minoriteter i realiteten næppe mere end de kulturspecifikke adfærdsproblemer og konflikter i andre dele af befolkningen. Jeg har bemærket det før, men der er grund til en gentagelse: Voldelige konflikter relateret til f.eks. dansk hooliganisme og alkoholisme er mere udbredte end konfrontationer som følge af indvandreres religiøse og kulturelle traditioner.

Det er imidlertid også sådanne nuancer i diskussionen, der glimrer ved deres fravær, når medier og politikere eksklusivt kendetegner sidstnævnte som kulturspecifikke, og som i værste fald slår ud i den almene stigmatisering af indvandrere.

Til trods for at der som bekendt er stor applaus at vinde ved at bidrage yderligere hertil, gav Helle Thorning-Schmidt imidlertid for nylig udtryk for et tiltrængt opgør med generaliseringstendenserne: "Og jeg er voldsomt imod generalisering af alle, uanset om det er homoseksuelle, kvinder eller mennesker med muslimsk baggrund. Det er rædselsfuldt, når vi i Danmark har en diskussion, der nærmest tyder på, at alle muslimer er terrorister eller kriminelle." (Citeret efter Nyhedsavisen, 8.4.2008). Endvidere sagde hun om kriminelle unge med anden etnisk baggrund: "Det kan man forklare med mange ting, men vi bliver nødt til at kunne tale om, at det nogle gange er noget kulturelt, der gør, at de unge får en svær start på livet."

Så nøgternt kan det altså også siges. Ja, selvfølgelig er det nogle gange kulturspecifikke problemer, som giver unge med ikke-dansk baggrund en vanskeligere tilværelse, men oftere er det sociale misforhold, som fører til marginalisering og kriminalitet. Tvangsægteskaber og æresdrab hører til de værste, men sjældne eksempler på kulturspecifikke konflikter - de har blot ikke noget med indvandrerne i almindelighed at gøre.

Derfor er det fatalt, når også SF begynder at identificere integration med "kulturkamp", som om etniske minoriteter i almindelighed kun bliver en del af samfundet ved at få "nedkæmpet" deres kulturbaggrund. Det er en strategi, som har karakteriseret den yderste højrefløj i årevis, før den for alvor fandt sin venstreorienterede bannerfører i Kåre Bluitgen, der fik sit store gennembrud med bogen 'Til gavn for de sorte' (2002). Det var også her, han foreslog, at venstrefløjen skulle aktionere ved at smide muslimske hovedtørklæder, burkaer og en vognpark af klapvogne i en container på Nørrebro, mens man stænkede Koranen med menstruationsblod.

Det fortæller ikke så lidt om latente politiske strømninger herhjemme, at en bog af denne karakter ligefrem er blevet heroiseret i vide kredse. Så meget desto mere afgørende er det, at SF lægger sine kræfter i den modsatte vægtskål, så ikke Bluitgens venstrefløj vejrer den mindste morgenluft på den mest fremgangsrige venstrefløj i dag.

Også af den grund bør partiet se positivt på et fornuftigt forslag til landsmødeudtalelsen fra et SF-medlem på Nørrebro, der gerne ser SF dementere forestillingen om, at partiets udlændingepolitik skulle være drejet højre om. Han foreslår derfor en enkel og udramatisk, men påkrævet og afklarende tilføjelse til hovedbestyrelsens udkast: "Bekæmpelse af etnisk diskrimination på arbejdsmarkedet, fra myndigheder og i det offentlige liv. Afskaffelse af starthjælp, tilknytningskrav, 300 timers regel og 24-årsregel."

For få måneder siden ville det være en formsag for SF at vedtage en landsmødeudtalelse mod diskrimination til fordel for ligestilling og lige rettigheder i et inkluderende samfund - forhåbentlig er det fortsat tilfældet, Villy?

Rune Engelbreth Larsen
Tendens: Politiken, 12.4.2008