Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Biblioteksdøden

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Sjældent er der blevet talt så meget og så højtideligt om dansk kulturs betydning og storhed som i de seneste år, hvor det er blevet politisk omdrejningspunkt for ikke så få partier og foreninger, og hvor vi på Kulturministeriets foranledning ligefrem har fået kanon efter kanon. Alt imens politikere holder vælger- og bordtaler om danskhed, slagter de imidlertid rask væk ét af de allermest centrale og neutrale samlingspunkter for Danmarks sprog- og kulturarv – bibliotekerne.

Alene i 2007 er over 100 biblioteksfilialer blevet lukket, og i år er der yderligere biblioteksnedskæringer på vej i 75 procent af landets kommuner. Samtidig er bogudlånet konstant gået tilbage, ja næsten halveret de forgangne 25 år, og mens bogen bliver nedprioriteret til fordel for digitale medier, bliver den smalle bog yderligere nedprioriteret til fordel for bestselleren.

Den nye chef for Københavns Hovedbibliotek, Pernille Schaltz inkarnerer om nogen denne tendens, hvor det gælder om at lægge sig fladt på maven for ’udviklingen’ via endnu flere midler til digitaliseringen på bekostning af bøgerne – og ved at afsætte endnu flere af de nedskårne midler til bestsellere på bekostning af mindre salgbare titler.

Når Schaltz så oven i købet hævder, at det bestemt »ikke er et spørgsmål om at få bøgerne ud, tværtimod,« røber hun dog et forbløffende, men uklædeligt talent for politisk tungetaleri, efter at hun netop har fremlagt sin plan om at skære yderligere i bogbudgettet og samtidig begrave klassikere og smallere udgivelser på støvede depoter, hvor der »måske« bliver adgang »i kælderen« (sic).

Naturligvis er det da en glimrende idé med offentlige internet-cafeer, men det burde afgjort finansieres af andre midler end bøgernes: Et bibliotek er en bogsamling, ikke en computer-spillebule eller et fitness-center. At man er nødsaget til at minde en chef for hovedstadens hovedbibliotek om dét, er ærlig talt trist.

Nok kan andre medier supplere udbuddet af bøger, men selvfølgelig skal bøgerne have absolut og utvetydig særstilling på et bibliotek – lige så selvfølgeligt som film er selvfølgelige i en biograf og træer i en skov.

Man vil imidlertid gerne tiltrække flere lånere, hedder det sig – men hvor ofte sker det egentlig, at en låner, som det er nødvendigt at lokke med Internet eller supermarkedets begrænsede litteratur-udvalg, i forbifarten også lige »opdager« og låner en digtsamling eller en af litteraturhistoriens klassikere?

Det er vel givet, at bogudlånets fald bl.a. skyldes de digitale mediers opmærksomhedsrøveri på godt og ondt, og det kan bibliotekerne næppe ændre. Men derfor kan det vel aldrig være opgaven ligefrem at hoppe på vognen og nedprioritere bøgerne yderligere?

Selvfølgelig skal biblioteket både tilbyde Internet og købe bestsellere, iblandt hvilke der kan være mesterværker og makværker, ganske som det er tilfældet blandt de såkaldt smalle bøger. Men det er udbuddet af de bøger, der ikke findes så let ad de kommercielle kanaler, som er betingelsen for den litterære spændvidde og dermed også for læsefriheden.

Når Schaltz derfor henviser til undersøgelser, der viser, at lånerne ikke vil stå i kø for de populære bestsellere – er svaret, at så må de sgu selv gå ud og købe disse bøger. Sandsynligheden for at kunne finde billige bestsellere eller låne dem hos en bekendt er jo i forvejen kolossal.

Den nuværende kurs ensretter kun bibliotekerne, der ellers har været noget så sjældent som en politisk og religiøst neutral videnscentral og kulturel skattekiste, fordi man netop her kunne finde alverdens forfattere repræsenteret og alverdens emner beskrevet. Her udfoldes og optrevles filosofier, ideologier, religioner og kulturer, og her er kunstnere og kunstværker samlet i digre værker, der dækker årtusinder. I bibliotekerne – de offentlige bogsamlinger(!) – må det være hensigten, at man både kan finde det nyeste af det nyeste og det ældste af det ældste, og derfor netop også al den litteratur, der f.eks. ikke står på hylden i Bilka.

Og dog er det midt i den rigeste periode i danmarkshistorien, at netop denne kulturinstitution slagtes af åndløse politikere og udhules af den visionsløse jagt efter tidsåndens hale. Ikke alene ændrer man således ingenting – det kan heller ikke være bibliotekernes opgave – men man understøtter og fremmer kun åndelig dovenskab og mental ensretning. Og dét kan slet ikke være bibliotekernes opgave.

Her er om noget en institution, som burde være hævet over politiske slagsmål, og som i både oplysningens, underholdningens og den intellektuelle berigelses navn er åbent for enhver, og som taler til alle på dansk – et i forvejen trængt sprog.

Var det ikke noget, som alle kulturkampens fronter burde værne om i fællesskab og både sikre og forbedre økonomisk mod mainstream-maniens slagtekniv?

Rune Engelbreth Larsen
Tendens: Politiken, 5.1.2008