Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Tidsåndens Dronning

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Dronningens nytårstale er naturligvis underlagt politisk redigering og nationale hensyn og er derfor lige så tilstræbt blød og rund, som den er rummelig og kedelig.

Ser vi bort fra talens royale og regeringsloyale petitesser, giver dens beskedne substans imidlertid netop på grund af dens proforma-agtige »neutralitet« et vist indblik i Tidsånden i dagens Danmark.

Mange husker nok, hvorledes Margrethe i sin nytårstale i 1984/85 korreksede intolerante danskeres »dumsmarte bemærkninger« og »kølighed« over for indvandrerne - et par årtier senere var Tidsånden en helt anden.

Også Dronningen ramtes af den almene proportionsforvrægning om truslen fra islam og strakte i 2005 næsten hånden frem til de nationalister, hun tidligere irettesatte. I en erindringsbog fortalte hun til Annelise Bistrup, at islam »må vises et modspil«, og nytårstalen fra 1984/85 kaldte hun nu for »rablende naiv«.

Pia Kjærsgaard måtte knibe en glædeståre.

Men i mellemtiden er der atter sket et og andet - med overmodig sejrssikkerhed har Dansk Folkeparti blottet sig en tand for skødesløst. Ud af skabet sprang Louise Frevert i september 2005 med en række racistiske artikler, der var en Goebbels in spe værdig. Herefter begyndte både regeringspolitikere og en voksende skare af præster, forfattere, læger og privatpersoner for alvor at sige fra.

End ikke karikaturkrisen formåede partiet at udnytte til andet og mere end nogle måneders optur, før det antiislamiske had i Dansk Folkepartis Ungdom blev afsløret. Problemet var i virkeligheden ikke så meget de unges tilsvining af Muhammed til et lukket arrangement, som det var moderpartiets bagatellisering - i visse tilfælde begejstring.

Få er længere i tvivl om, hvilket paranoidt fremmedhad, der driver Dansk Folkeparti, men derfor kan de selvfølgelig atter triumfere, hvis det lykkes at udnytte eventuelle islamiske ekstremisters misgerninger og piske en stemning op. Andet har partiet ikke at byde på.

Men tilbage til kongehuset.

Ligesom tidligere var hovedemnet i Dronningens seneste nytårstale også indvandrerne, der her fik at vide, at de skal gøre sig »store anstrengelser for at lære det nye at kende, for at tilegne sig sproget«, og at »der er vaner og skikke, man må forandre eller endog lægge helt fra sig«.

Talens elasticitet spænder vidt, men er også nøje tilpasset en regeringskonsensus, der til gengæld vanskeligt kan tilfredsstille de regeringsnødvendige nationalister. Godt nok kan man næsten indlæse hvad som helst i de »skikke«, indvandrerne skal »lægge helt fra sig«, men samtidig er talen påpasselig med ikke at give for stor en del af lillefingeren til kræfterne i Tidehverv og Dansk Folkeparti - for så ved vi jo, hvad der sker med hele armen.

Derfor går budskabet eksplicit i den modsatte retning end Kjærsgaard, Krarup & Camre, når majestæten konstaterer, at den kulturelle mangfoldighed er kommet for at blive: »Ingen bør forvente, at den, der kommer til et nyt sted, et fremmed land, straks skal kaste alt sit arvede gods over bord, som om det var overflødigt. Det ville let føre til, at man blev rodløs for alvor. Skal et træ plantes om, må det have et godt rodnet fra starten, så vil det også kunne suge næring til sig på sit nye sted og vokse og trives.«

Måske har Tidsånden svigtet Dansk Folkeparti, og fremtiden står ikke længere i de nationalistiske dinosaurers tegn?

Direkte hjertelig i sin velkomst til nye medborgere er sågar kronprinseparret, der ud fra samme analogi muligvis repræsenterer en kommende tids klima.

I 2001 udtalte kronprins Frederik i en interview-bog til Anne Wolden-Ræthing: »Hvorfor som dansker ikke sige: 'Nu har jeg mit på det tørre. Hvorfor ikke glæde sig over, at nu har jeg det godt, så nu vil jeg gerne gå i brechen for mine nye naboer.' I stedet for at møde dem med mistro og en kold skulder.«

Ja, hvorfor ikke?

I 2006 tog kronprinsesse Mary initiativ til et besøg i Vollsmose, hvor hun blev mødt med overstrømmende glæde fra de herboende etniske minoriteter. Gratisavisen 24timer bragte på forsiden et billede af kronprinsessen, der hjerteligt omfavner en af de lokale beboere - en muslimsk kvinde med hovedtørklæde. Odenses politimester Lars Rand Jensen kunne siden berette, at selv de hårde palæstinenser-rødder fik duggede øjne af benovelse.

Til gengæld fik Kjærsgaard kaffen galt i halsen.

Dette er i virkeligheden ikke så meget en historie om kongehuset, men om hvor uvante landets muslimer er med at føle sig inkluderet i samfundet af »det officielle Danmark« - og at dét betyder noget, når så mange politikere ikke tør.

Også andre trænger til at blive inkluderet som ligeværdige medmennesker i dette samfund, ikke mindst de stadig mere rettighedsløse tvangsaktiverede og fattige. Vore velbjærgede og privilegerede politikere er skamløst blottet for kendskab til og forståelse for deres fortvivlende forhold, som tilmed uden videres forværres, skønt årets statsoverskud nærmer sig 100 milliarder ...

Så hvis Tidsåndens pendul vitterlig så småt svinger den anden vej, må man håbe, at det svinger igennem, og at vi ad åre kan se frem til en gennemført humanistisk samfundsudvikling, ikke bare småjusteringer eller et overfladisk skønmaleri.

Godt nytår.

Allah - og alle andre - bevare Danmark.

Rune Engelbreth Larsen
Tendens: Politiken, 6.1.2007