Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Koranen nyoversat - hvorfor ikke også Bibelen?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Når Dansk Folkeparti netop har fået ti finanslovs-millioner foræret til islamisme-forskning, er det selvfølgelig blot et forsøg på politisk styring af forskningsresultaterne, så de er skræddersyet til partiets egen dagsorden.

Man ser for sig millionerne tilrulle tørklæde-hysterikere som Vibeke Manniche, der kan bevise alt fra vitamin-mangel og hygiejneproblemer til hendes eget stigende blodtryk som følge af muslimske kvinders tørklæde. Eller paranoikeren Lars Hedegaard, hvis påstande om, at danske dommere og europæiske menneskerettighedsinstitutioner konspirerer til fordel for et islamiseret Europa, vist trænger til nogle forskningsmillioner.

Men mon ikke forskning klarer sig bedre uden et slet skjult politisk diktat?

Forståeligt nok har der f.eks. været stor velvilje over for det faktum, at vi nu for første gang har fået en dansk fageksperts komplette oversættelse af Koranen, foretaget af den semitiske filolog, Ellen Wulff.

Her har man indledningsvist konstateret, at Ellen Wulff konsekvent har valgt at skrive »Gud« i stedet for »Allah« - i modsætning både til A.S. Madsens koran-oversættelse fra 1967 og professor Finn O. Hvidberg-Hansens oversættelse af udvalgte suraer fra 1997.

»Gud« er imidlertid det korrekte akademiske valg, fordi Allah i lighed med Gud netop ikke er et egennavn, men derimod en sammentrækning af al-Ilâh (Guden).

Dette skal oversættelsen naturligvis afspejle, eftersom en fagligt forsvarlig oversættelse af enhver bog i videst mulig udstrækning skal tilstræbe at gengive originalen så tekst- og betydningsnært som overhovedet muligt. Så står det selvsagt læseren frit for at være enig eller ej i tekstens påstande og selv fortolke sammenhængene efter bedste evne (hvilket så meget desto mere forudsætter en filologisk og religionsvidenskabeligt forsvarlig oversættelse af kildeteksterne at gå ud fra).

Koranens oversættelses-problematik om Allah/Gud forholder sig i øvrigt ganske modsat Bibelens oversættelses-problematik om Jahve/Herren - for i modsætning til Allah er Jahve et egennavn og skal derfor selvfølgelig ikke oversættes til noget som helst andet, men derimod gengives som et egennavn i enhver sober oversættelse. Denne kendsgerning har de danske bibeloversættere imidlertid skjult ved at gengive Jahve med »Herren«, så læseren får det fejlagtige indtryk, at Det Gamle Testamentes Jahve uden videre kan identificeres entydigt med »Gud Fader« og »Kristus« i Det Ny Testamente.

Hver kildetekst har sine problemstillinger, men de faglige krav til en forsvarlig oversættelse er de samme.

Om den nye oversættelse af Koranen er videnskabeligt forsvarlig, må filologer vurdere, men det afhænger som sagt af, om den er tilvejebragt ud fra bogens egne præmisser og altså så vidt muligt hverken er farvet af pro- eller anti-islamiske tilbøjeligheder. Ligesom det f.eks. er tilfældet med Otto Steen Dues roste oversættelser af bl.a. Iliaden og Odysseen, der selvsagt tilstræber at fordanske teksterne på kildernes egne historiske, litterære og religiøse præmisser og ikke at indskrive eller fraskrive betydninger ud fra, om oversætteren eventuelt måtte »tro på« dem eller ej.

Det er jo netop dét, der karakteriserer en fagligt forsvarlig oversættelse.

Derfor er det da også på høje tid, at vi også får en fagligt forsvarlig bibeloversættelse.

Forlaget C.A. Reitzel har for nylig udgivet semitisk filolog Jens-André P. Herbeners bog, 'Teologi og magt', som gennemgår den historiske baggrund for Bibelens tilblivelse og analyserer den danske bibeloversættelsestradition med særligt fokus på den autoriserede bibel fra 1992. Forfatteren påpeger her, at der er behov for en 100 procent videnskabelig (ikke-konfessionel) bibeloversættelse - ikke mindst til brug i undervisningssystemet.

Han dokumenterer således, hvorledes Bibelselskabet lod Indre Mission og andre fra kirkens konservativt-fundamentalistiske fløj få lov til at bestemme afgørende aspekter af den endelige oversættelse, hvormed tekstens oprindelige indhold og betydning i talrige tilfælde er fordrejet og manipuleret for at tækkes kirkekristen dogmatik.

Hvordan forsvarer fundamentalisterne så dette? Jo, man kan jo alligevel 'aldrig være helt objektiv', og 'en oversættelse er altid en fortolkning', lyder det uskyldigt.

Sagen er bare den, at man både kan og skal tilstræbe at gengive en tekst på dens egne præmisser og inden for, hvad der er filologisk og indholdsmæssigt mest sandsynligt, men at der er en afgrund af forskel fra de uundgåelige usikkerhedsfaktorer og tvetydigheder, der ligger INDEN for det videnskabeligt forsvarlige, og så til direkte at ÆNDRE teksten ud fra dogmatiske kriterier. Og det er desværre det sidste, der er tilfældet.

Alligevel er Herbeners debatbog om den autoriserede bibeloversættelse stort set ikke blevet bemærket uden for Kristeligt Dagblad. Næsten alle, der har aktier i den manipulerede bibeloversættelse, har da også travlt med at dukke sig eller gå i en stor bue uden om dokumentation og argumenter.

Men lad os et øjeblik forestille os, at det var et konservativt-fundamentalistisk islamisk råd, som tilsvarende fik lov til at revidere hundredvis af skriftsteder i Koranen, som Ellen Wulff havde oversat - ikke fordi de havde nogle uomgængelige pointer af videnskabelig relevans, men fordi de mente, at hun skulle ændre sin videnskabelige oversættelse af hensyn til fundamentalistiske dogmer ...?!

Det er det, der er sket med den senest autoriserede bibeloversættelse - videnskabelige grundprincipper er igen og igen blev underordnet dogmatiske særinteresser, som kirkens konservativt-fundamentalistiske fløj har fået gennemtvunget.

Hvornår står offentlige myndigheder eller private sponsorerer parat til at finansiere en fagligt forsvarlig ikke-konfessionel bibeloversættelse?

Se, her var et forskningsprojekt, der er ti finanslovs-millioner værd, og som kunne beskæftige et uafhængigt institut af semitiske filologer og sørge for, at skoleelever, studerende og almindelige læsere endelig kunne læse hele Bibelen i en gennemført fagligt forsvarlig oversættelse - ligesom vi tager det for en selvfølge, når vi f.eks. læser Koranen og Odyseen.

Rune Engelbreth Larsen
Tendens: Politiken, 11.11.2006