Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Da Søren Krarup blev mundlam

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Vi anmelder Det har vakt betydelig forargelse i visse kredse, at 66 borgere har politianmeldt otte ledende politikere fra Dansk Folkeparti for overtrædelse af racismeparagraffen.

Man skal ikke »føre politik via retssystemet«, lyder den mest absurde kritik. Implikationerne heraf er imidlertid betænkelige, især når det fremføres af politikere - som om det skulle være særlig problematisk at politianmelde et medlem af Folketinget?

Æreskrænkelser og sexchikane er f.eks. også ulovlige, men skulle der være mindre grund til at anmelde en toppolitiker for den slags end en tilfældig privatperson, hvis der er tale om en formodet lovovertrædelse? Afgjort ikke.

At det på nogen måde skulle forholde sig principielt anderledes med racismeparagraffen, er i bedste fald vrøvl. Og hvor det hævdes af folketingspolitikere, er det i værste fald både politisk og juridisk betænkeligt, fordi man på denne måde indirekte hæver sin egen stand over loven og derigennem lægger et slet skjult pres på anklagemyndigheden for at hindre en domstolsprøvelse.

En politianmeldelse handler om jura, men når der er tale om en problemstilling, som er omgærdet af politiske uoverensstemmelser, rejser det indlysende også en politisk debat. Deri adskiller denne sag sig imidlertid ikke fra en række andre sager om formodede lovovertrædelser.

Selvfølgelig kan man være modstander af en specifik lovgivning, men det er bare en anden diskussion - og derfor er det afgørende spørgsmål her ene og alene, om der er en velbegrundet formodning om en lovovertrædelse eller ej.

Personligt er jeg meget tilfreds med, at også folketingspolitikere kan anmeldes for alt fra sexchikane til skattesvig, og som det rå debatklima har udviklet sig de senere år, anser jeg racismeparagraffen for et nødvendigt onde. Der er vel at mærke tale om en lovgivning, som blot har kostet Dansk Folkeparti nogle beskedne bøder - på den baggrund skal man godt nok være selvindbildsk for at iscenesætte politikerne som martyrer for »ytringsfriheden«. Ikke mindst i et parti, hvor små fisk ekskluderes for den mindste offentlige kritik af partiledelsen.

Og lad os så ikke glemme substansen: Ledende DF'ere har igen og igen spredt dæmoniserende generaliseringer mod landets muslimer af en karakter, der giver skræmmende mindelser om centrale elementer i nazisternes antisemitisme. Det gør dem selvfølgelig ikke til nazister, men det gør dem i adskillige tilfælde til vaskeægte propagandister.

Det var da også denne parallel, som Søren Krarup skulle forholde sig til, da han i Deadline den 6.10. blev bedt om at forklare rimeligheden i et af de anmeldte udsagn, hvis man erstattede »muslim« og »islam« med »jøde« og »jødedom«. I så fald ville Camre have sagt: »Vores samfund har en voksende underklasse af mennesker, som aldrig vil blive integreret, men som dag for dag vil rive det danske samfund i stykker, fordi den jødiske kultur ødelægger ethvert samfund. Jødedommen hører ikke til i Europa og vores første prioritet må være at repatriere jøderne. Jødedommen truer vores fremtid, og vi vil hindre, at jødedommen sætter nogen dagsorden i Europa.«

Hvad svarede Søren Krarup? Han var mundlam.

To gange blev spørgsmålet gentaget, og hver gang måtte Dansk Folkepartis chefideolog ty til grødet politiker-udenomssnak. Han var rådvild.

Udsagnets karakter blev måske for indlysende, selv for Krarup.

Debatten skal naturligvis kunne være skarp, men mange glemmer behændigt forskellen på den situation, hvor f.eks. magtfulde politikere krydser verbale klinger og bliver lovligt hårde i tonen (over for hinanden), og så den situation, hvor det er et trængt mindretal, som systematisk jordes og lægges kollektivt for had.

Naturligvis skal f.eks. Pia Kjærsgaard og Marianne Jelved kunne give hinanden drøje hug, for som politikere har de frivilligt betrådt en vej i fuld bevidsthed om sylespidse albuer og giftige tunger - men som folketingspolitikere har de netop også begge stor adgang til debatspalter, interviews og talerstole. Der er (i princippet) en slags magtens ligevægt.

Sagen er en helt anden, når magtfulde politikere i årevis dæmoniserer en trængt befolkningsgruppe og derved dehumaniserer hvert enkelt individ. I værste fald stimuleres had og overgreb, som vi f.eks. har set i de tilbagevendende bombeattentater mod moskeer, indvandrerforeninger og -butikker (senest i august og september).

At propaganda kan påvirke yderligtgående grupper til vold og terror, er vel ingen vel i tvivl om.

Men er racismeparagraffen overtrådt i de anmeldte tilfælde? Det afhænger af, om udsagnene er tilstrækkeligt »grove«.

Rigsadvokaten har selv givet eksempler på, hvornår der rejses tiltale: Hvis man »konsekvent beskylder f.eks. sigøjnere eller muslimer for at være dybt kriminelle, så er grovhedskriteriet overtrådt, og så bliver der rejst tiltale« (JP, 7.10.2006).

De 12 udsagn er offentliggjort i Politiken den 7.10. og findes på nettet (bl.a. www.humanisme.dk) - prøv at lægge Rigsadvokatens »grovhedskriterium« til grund for en vurdering heraf og spørg dig selv, om der skal rejses tiltale. Med andre ord: Er de anmeldte udsagn udtryk for værre eller mildere forhånelser end f.eks. beskyldninger om, at muslimer i almindelighed er »dybt kriminelle«? Det er vist vanskeligt at benægte, at de er værre.

Der er derfor ikke tale om, at Dansk Folkeparti her blot fører debat om faktuelle integrationsproblemer eller bare ytrer kritik af den eller den yderligtgående islamist - der er tale om kollektiv dæmoniseringer af hele grupper uden undtagelse. Følgerne kan i længden blive fatale.

Også derfor er politianmeldelserne og eventuelle domme mod toppen i Dansk Folkeparti vigtige. Der er ganske vist kun tale om at trække en meget mild streg i sandet - men den store forargelse over udsigten til en simpel domstolsprøvelse fortæller så meget desto tydeligere, at det også er en afgørende streg.

Rune Engelbreth Larsen
Tendens: Politiken, 14.10.2006