Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Dansk Folkepartis afklapsning og Bondams sejr

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Kommunalvalget viste bl.a., at pressen fortsat vægter det stereotype "præsident-kamp"-scenario væsentligt højere end den pluralistiske virkelighed og dermed understøtter glidebanen mod to-parti-systemet.

Kommunalreformens teknokratiske regionsråd gør derudover sit til at bureaukratisere demokratiet yderligere, hvilket rammer borgerlisterne hårdt og gør det lokalpolitiske landskab mere gråt. Taberne er lokallisterne, som er gået fra 19 til 4 borgmesterposter og fra 436 til 150 mandater, samt en række øvrige lister uden for Christiansborg. Det gælder f.eks. Minoritetspartiet, Retsforbundet, Grønne Demokrater og mange andre, der i vekslende grad benytter valgkampen til at rejse nye spørgsmål og påpege de problemstillinger, som de andre overser eller underprioriterer, men er lige så chanceløse, som de er ressourceløse i mandatkampen.

Et andet iøjnefaldende resultat er naturligvis Dansk Folkepartis afklapsning.

Partiet gik tilbage i landets fire største byer: København (fra 7,7 til 5,9 procent) Århus (fra 4,1 til 3,5), Odense (fra 5,3 til 4,4) og Aalborg (fra 5,6 til 5,0). På landsplan sneg man sig til en beskeden fremgang på 0,6 procent til 5,9 - kun en uges tid efter, at Kjærsgaards lokalpolitikere var spået et kanonvalg med en fordobling af stemmetallet fra forrige kommunalvalg.

Men indtrykket af et ekstremistisk, fremmedhadsk parti har åbenbart bidt sig fast de forløbne par måneder, og alle forsikringer om at være et socialt ansvarligt parti i midten af det politiske spektrum er prellet af hos det store flertal.

Dermed fik valgforskerne ret, da de for over en måned siden fastslog, at Frevert stod i vejen for partiets iscenesættelse som et midterparti. Lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, Lars Bille vurderede dengang, at partiet ikke formåede at "positionere sig som et reelt midterparti", og samfundsforsker på Aalborg Universitet, Johannes Andersen påpegede, at det generelle indtryk til stadighed var, "at partiet befinder sig i en ekstrem position" (Information, 7.10.2005).

Professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet konkluderede: "De behøver jo slet ikke skilte med deres holdninger til indvandrere længere - dem kender vælgerne godt. Derfor er det træls for dem at få fokus på sådan en sag. Partiet tjener stemmer på den pæne fremmed-uvenlighed, men ikke på den grove. En Louise Frevert-sag betyder, at vi bliver mindet om, at DF rummer den slags ekstreme synspunkter." (Jyllands-Posten, 9.10.2005).

Ikke alene er Dansk Folkeparti forblevet ubetydeligt i lokalpolitik i talrige byråd, men takket være Freverts grundige og afslørende hjemmesidearbejde er sejren fra folketingsvalget i februar slet ikke slået igennem kommunalt.

Dansk Folkeparti og de øvrige fremmedhadske lister fik således ikke noget gennembrud, og i hovedstaden måtte Freverts parti vinke farvel til næsten 10.000 stemmer. Måske Peter Skaarup og den øvrige partitop alligevel ikke skulle have bekræftet hendes gennemskuelige væv af løgne i forbindelse med de omstridte hjemmesideartikler?

Valgnederlaget er i det hele taget bemærkelsesværdigt netop for de mest uforsonlige og intolerante kampagner i hovedstaden. Enorm eksponering gav ingen bonus til Louise Freverts og Søren Pinds indvandrerfjendske propaganda - til trods for høje personlige stemmetal betalte deres partier en dyr pris.

En række medier forærede ellers Frevert og Pind en fantastisk fordel et par dage før valget med overeksponeringen af den politisk helt ubetydelige bevægelse, Hizb-ut-Tahrir. Med vanlig proportionsforvrængning flokkedes journalister om de unge muslimers selviscenesættelse, som bjæffende hunde halser efter et afgnavet kødben.

Men lige lidt hjalp det Dansk Folkeparti og Venstre.

Pind havde selverkendelse nok til at konstatere, at hans egen person var medvirkende årsag til nederlaget. Han tog konsekvensen og trak sig med et klarsyn, som Frevert imidlertid har været fuldkommen blottet for de forløbne seks uger. Dagen efter valget fastslog han, at de borgerliges decimering i hovedstaden var relateret til Frevert: "Da først sagen om Louise Freverts hjemmeside kørte, var al snak om en borgerlig-liberal konstituering i bredeste forstand umuliggjort."

Selv Pia Kjærsgaard har erkendt, hvor hunden lå begravet - intet mindre end en "møgsag", udbryder hun efter valget, hvor det interne rivegilde blusser op. Amtsformand i Frederiksborg Amt, Niels Larsen melder sig ud af partiet i protest mod, at ledelsen ikke har bakket Frevert tilstrækkeligt op, mens partiformanden i hovedstaden, Arvin Storgaard omvendt vil af med Frevert, fordi han frygter, at journalisterne fortsat vil "grave alt mulig frem om hende. Og gad vide, hvad de så finder?" (Politiken, 17.11.).

Det er ikke godt at vide.

Hovedstadens moralske vinder er i alle tilfælde utvivlsomt Det Radikale Venstres Klaus Bondam.

På et meget tidligt tidspunkt i valgkampen meldte han 100 procent klart ud, at han under ingen omstændigheder ville basere en borgmesterpost på Louise Frevert og Dansk Folkeparti og sagde derved reelt definitivt farvel til egne overborgmesterambitioner og stækkede på forhånd sine manøvremuligheder under konstitueringen. En sjælden grad af principfasthed.

Samme klarhed hørte vi da heller aldrig fra Ritt Bjerregaard, selv om hun på forhånd var så godt som sikker på overborgmesterposten.

Jeg har selv været blandt dem, som har kritiseret Klaus Bondam for at drive i kølvandet på tidsåndens generaliserende mistænkeliggørelse af etniske minoriteter og for ikke at bakke helhjertet op om sin partifælle, Tanwir Ahmad - men i den kommunale valgkamp er Bondam afgjort trådt i karakter. Han kunne med større ret end Ritt have overtaget hendes slogan på dette område: "Ingen slinger i valsen."

Tør vi håbe, at omslaget er blivende? Ja, det tør vi godt håbe - men kun tiden vil naturligvis vise det. Foreløbig et velfortjent til lykke til Bondam!

Rune Engelbreth Larsen
Tendens: Politiken, 19.11.2005