Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Bibelens genkomst

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Der er ingen tvivl om, at religion er tilbage som et væsentligt element i det offentlige rum, i den almene debat og i den politiske beslutningsproces. Alle kender den store betydning, som det kristne højre har på amerikansk politik; i Mellemøsten er islams rolle ikke blevet mindre det forløbne halvandet årtusind; og jødedommen er vendt tilbage som eksplosiv magtfaktor efter Anden Verdenskrig. Herhjemme har det i et par årtier mest været New Age, som ændrede den religiøse horisont, men nu er islam på få år blevet det protestantiske Danmarks suverænt næststørste religion, og paven er blevet en mediestjerne.

Man kan reagere på denne udvikling på forskellig vis. Nogle lukker sig om en mere fundamentalistisk version af deres egen religion for at distancere sig fra konkurrenterne. Andre tyr til en fundamentalistisk sekularisme, der bekæmper "tilbagefaldet".

Men man kan også bare konstatere, at religion har været en betydelig del af tilværelsen for 99,9% af menneskeheden gennem hele kulturhistorien, og at intet tyder på, at hverken "fremskridtet" eller sekulariseringen nogensinde får bugt med fænomenet - lige så lidt som nogen religion ser ud til at overflødiggøre eller udmanøvrere dens konkurrenter i øvrigt.

Religionerne er kommet for at blive.

Herhjemme har politikere og kommentatorer, der for få år tilbage ikke skænkede religionen væsentlig politisk opmærksomhed, nu valgt at opruste religiøst på vegne af kristendommen som reaktion på islams tilstedeværelse. Og nu tales der pudsigt nok meget om en ny oversættelse af Koranen - ikke af Bibelen. Det skyldes naturligvis, at man underforstår, at den eksisterende oversættelse af Koranen ikke er tilstrækkelig uforudindtaget og videnskabelig.

Uanset om dette er sandt eller ej, vil en nyoversættelse af Koranen udført af de dygtigste filologer i alle tilfælde være i alles interesse - muslimers, kristnes og ateisters. Hvem har vel ikke gavn af at få adgang til et af kulturhistoriens væsentligste dokumenter i den mest tekstnære oversættelse, så vi både som privatpersoner og forskere, som religiøse og ikke-religiøse kan danne os vores eget indtryk af skriftets indhold?

Men hvorfor skal det ene udelukke det andet - hvorfor dog ikke tilvejebringe en nyoversættelse af både Koranen og Bibelen på samme videnskabelige, filologiske grundlag?

Ingen af de autoriserede bibeloversættelser lever op til de moderne, tekstkritiske og filologiske standarder - heller ikke Bibelselskabets seneste version fra 1992. I stedet for minutiøst at oversætte så tekstnært som muligt har man i utallige tilfælde omtolket kildeskrifternes originale ordlyd og tilpasset teksten uvedkommende kirkedogmatiske krav, ikke mindst for at tækkes Indre Mission.

Det er blevet dokumenteret talrige gange, men alligevel har ingen politiker turdet fremsætte forslag om at afsætte den nødvendige finansiering til en filologisk forsvarlig nyoversættelse.

I al ubemærkethed udkom for få måneder siden det digre forskningsværk Bibeloversættelse mellem konfession og videnskab (C.A. Reitzel, 2004) af cand.mag., mag.art. i religionshistoriske studier og semitiske sprog, Jens-André P. Herbener. Bogen indeholder bl.a. en grundig analyse af Bibelselskabets autoriserede oversættelse af det Gamle Testamente fra 1992 og påviser i detalje, at den officielle bibel på en række nøglepunkter ikke lever op til basale, videnskabelige krav til en uforudindtaget oversættelse. Det betyder, at hverken menighedsrådsmedlemmet eller kirkegængeren i almindelighed kan læse en dansk oversættelse, der så tekstnært som muligt afspejler kildeteksterne, og derfor kan hverken skoleeleven eller den universitetsstuderende så lidt som forskeren eller kirkeministeren heller ikke danne sig et neutralt og uforudindtaget indtryk af de gammeltestamentlige tekster på deres egne, historiske præmisser i den autoriserede bibeloversættelse.

Det bør nævnes, at ovenstående værk er baseret på en guldmedaljeafhandling fra Københavns Universitet 2004, og at det ligger i forlængelse af den skarpe kritik, som bl.a. en række forskere har fremført mod 1992-oversættelsen i de senere år, f.eks. i Ny bibeloversættelse - på videnskabeligt grundlag (C.A. Reitzel & Det Kongelige Bibliotek, 2001).

Der vil naturligvis altid være forskel på de oversættelsesprincipper, man lægger til grund for arbejdet med et religiøst hovedværk, alt efter om oversætterne selv skriver inden for rammere af en teologisk forståelse af skriftet, eller om oversætterne arbejder ud fra forskningsbaserede, filologiske principper. Derfor er der behov for en videnskabelig oversættelse af Koranen, foretaget af semitiske filologer, og derfor er der behov for en videnskabelig oversættelse af Bibelen, foretaget af semitiske filologer.

Ikke for at udelukke de eksisterende oversættelser, men for at give alle interesserede mulighed for OGSÅ at få adgang til så tekstnær og uforudindtaget en oversættelse som overhovedet muligt. Ikke mindst skoleelever, studerende og undervisere kan vel næppe være tjent med mindre?

Kære undervisnings- og kirkeminister Bertel Haarder: Hvis der er lige så meget liberalist som grundtvigianer i dig, burde du som chef for netop disse ministerier iværksætte to oversættelsesprojekter, hver med 5-10 års arbejdstid og 5-10 millioner kroner til at producere hver deres oversættelse til undervisningsbrug. Uden politiske eller religiøse bagtanker: Ikke en "muslimsk" forudindtaget oversættelse af Koranen, og ikke en "kristent" forudindtaget oversættelse af Bibelen - men heller ikke det modsatte.

At tænke sig projekter, der på én og samme tid ville være til gavn for jøder, kristne, muslimer og ateister, og som ikke ville medføre noget tvangsmæssigt krav til menigheder af hverken den ene eller anden observans om hvilken oversættelse, de skal benytte. Men alle ville få et unikt tilbud til at komme kildeskrifterne nærmere, hvilket ville være en enestående, kulturhistorisk gave til skoler og uddannelsesinstitutioner - og boglæsere i det hele taget.

Hvad siger du, Hr. minister?

Rune Engelbreth Larsen
Tendens: Politiken, 23.4.2005