Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Derfor har vi dig på skærmen

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Folder fra socialcenter på Amager »Det er så lidt, der skal til for at skabe noget mere glæde i hverdagen. Lidt opmærksomhed over for de nærmeste. Et lille smil til kunden i butikken og den besøgende på det offentlige kontor.« (Nytårstale af statsminister Anders Fogh Rasmussen, 1. januar 2003).

En direktør i en lille eksportvirksomhed henvender sig til myndighederne for at høre om mulighederne for finansiel støtte og rådgivning til at etablere kontakter i udlandet. Han går fortrøstningsfuldt til sagen og er spændt på, hvilke rettigheder han har, og ser frem til at få klar besked om støttemuligheder af enhver slags.

Han når frem til skranken og rækker hånden frem til et håndtryk, men får i stedet en folder stukket i hånden. Den er uskarpt trykt på en dårlig fotokopimaskine, og overskriften på forsiden lyder:

»Man kan ikke få både i pose og sæk.«

Det kan nok være, at vores direktør undrer sig lidt over det offentliges informationsform. Han havde nok forventet et smil og måske en kop kaffe - en medarbejder, som var parat til at servicere ham både høfligt og professionelt.

Men sådan skulle det altså ikke gå - og lad mig straks forsikre læseren om, at denne fotokopierede las med den patroniserende overskrift skam er en officiel publikation, der udleveres af det offentlige, og at alle citater herfra i denne klumme er 100 procent autentiske.

Direktøren kigger sig betuttet omkring. Han ser op over skranken på medarbejderen, der har stukket ham folderen i hånden. Denne besvarer ikke blikket, men nipper fraværende til sin kaffe uden at byde sin klient på en kop.

Direktøren åbner folderen og ser en tegning af en computerskærm med et par borende Big Brother-øjne. Øverst står skrevet:

»Derfor har vi dig på skærmen!«

Nådada. Og for at det ikke skal være løgn, er der tegnet en stak poser, der ligesom flyver oven over teksten - bare så han ikke glemmer forsidens besked om, at man altså ikke kan få i pose og sæk.

Direktøren når ikke at fundere længe over symbolikken, før han begynder at læse linje efter linje om, hvorfor, hvordan og hvornår han ikke kan få noget hjælp fra det offentlige. Alt imens computer-øjnene fra illustrationen stirrer på ham.

Han har allerede glemt den kølige modtagelse, det manglende håndtryk og den udeblevne kop kaffe, for han har vanskeligt ved at tro, hvad han læser. Efter et minuts tid har han konstateret, at der ikke står ét eneste ord om, hvori hans rettigheder består, eller hvor og hvordan han kan søge hvad.

Til gengæld er der et særlig fremtrædende afsnit, som bedyrer, hvor vanskeligt det er at finde rundt i paragrafferne for både borgeren og medarbejderen - men troede han, at han her ville blive tilbudt en form for rådgivning, bliver han skuffet. Overskriften lyder:

»Fejl og misbrug«

Det dækker imidlertid ikke over oplysninger om klagemulighederne - derimod står der følgende:

»Det kan være svært - både for dig og for medarbejderen - at overskue alt dette. Det øger risikoen for fejludbetalinger - og det giver mulighed for direkte misbrug, eller sagt på en anden måde: Socialt bedrageri.«

Tak ska' du ha'. Er dét en måde at henvende sig til borgeren på?

Ingen informationer om rettigheder og klagemuligheder, ikke skyggen af venlighed, men mistænkeliggørelse på mistænkeliggørelse … »Derfor har vi dig på skærmen!«

Her må det være på sin plads at komme med en indrømmelse.

Ovenstående citater er ikke taget fra en direktørs møde med en medarbejder fra det offentlige. I givet fald havde politikere da også for længst sørget for andre boller på suppen - sådan behandler man jo ikke en borger, vel?

Folder fra socialcenter på Amager

Nej, ikke en direktør, i hvert fald. Historien er imidlertid autentisk nok, blot er der ikke tale om en direktør fra en eksportvirksomhed, men derimod om en arbejdsløs kvinde, som for nylig henvendte sig for at få kontanthjælp. Som nævnt indledningsvist er folderen korrekt citeret, men den udleveres altså ikke til bedsteborgere i det private erhvervsliv, men derimod på et socialkontor (i dette tilfælde på Amager).

Og så er det desværre blot et ganske ordinært eksempel på den nedladende og ikke sjældent uforskammede opførsel over for arbejdsløse og socialt marginaliserede borgere i dette land, der er så udbredt.

Folder fra socialcenter på Amager

Alligevel er der stadig mange, som tror, at vi har et socialt sikkerhedsnet, som aldrig svigter - det er naturligvis en illusion. Hvis man skønner, at den arbejdsløse ikke i tilstrækkelig grad står »til rådighed«, er der nul kroner udbetalt, kammerat. Den arbejdsløse skal nemlig stå til rådighed for tvangsaktivering, blottet for almindelige rettigheder og overenskomstmæssig løn, som er gældende for »rigtige« lønmodtagere på det »rigtige« arbejdsmarked.

Minoritetspartiet er tilsyneladende det eneste opstillingsberettigede parti, som vil afskaffe tvangsaktivering til fordel for borgerløn og reelle jobtilbud. Regeringen, socialdemokraterne og de radikale sværger til løntrykkeri, rettighedsfratagelse, klientgørelse - konsekvensen er næsten uundgåeligt en uforskammet behandling oven i hatten. Prøv at sende erhvervsministeren og beskæftigelsesministeren på socialkontoret og lad dem få en fotokopieret las stukket i hånden, der fra første linje mistænkeliggør og nedgør dem.

»Det er så lidt, der skal til for at skabe noget mere glæde i hverdagen,« sagde Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale for nøjagtigt to år siden. Han tilføjede: »Et lille smil til kunden i butikken og den besøgende på det offentlige kontor.«

Livet udspiller sig ikke i nytårstaler, men mellem nytårstaler. Tusindvis af arbejdsløse venter stadig på det lille smil, den omsorgsfulde sagsbehandling og ikke mindst de reelle rettigheder, Hr. Statsminister.

Rune Engelbreth Larsen
Tendens: Politiken, 1.1.2005