Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Perler for vin på gadeplan

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I en meget omtalt video-optagelse tiltaler en betjent en dansk-palæstinenser som »perker« eller »perle«, og udtalelsen har siden været genstand minutiøs nærlytning og diskussion. Men væsentligere end dette omstridte enkelttilfælde er det, at eksempler på fordomsfuldhed og diskrimination mod indvandrere har været tilbagevendende i dele af politikorpset i årevis, og at politiet i flere tilfælde har udvist en bemærkelsesværdig tendens til at benægte oplagte racistiske motiver i voldssager.

Det sidste er f.eks. tilfældet i forbindelse med tre nyere drab, til trods for at flere vidner og indicier har peget i racistisk retning: Det gælder sagen om den 16-årige dansk-tyrkiske dreng, der blev dræbt med baseballbat i marts 2008, sagen om knivoverfaldet på tre burmesiske mænd, hvoraf en blev dræbt og en anden såret i december 2008, og sagen om en 19-årig mulat, der blev dræbt i januar 2009.

Politiet hverken kan eller skal selvfølgelig bekræfte gisninger, men utilbøjeligheden til overhovedet at tage racistiske motiver i betragtning er dog forbløffende, når man ser nærmere på flere elementer i de konkrete sager, som bl.a. er fremhævet af Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination (DRC).

Ikke mindre væsentlig er de racistiske tendenser, der kommer til udtryk blandt visse politifolk på gadeplan, og som blot befordrer en yderligere polarisering i samfundet.

En Ph.D.-afhandling, der var finansieret af Rigspolitiet, viste allerede i 1999, at politifolks daglige adfærd i Glostrup kunne være præget af stærke stereotype forestillinger, ikke mindst om indvandrere, og i politiets fagblad dokumenterede en antropolog i 2007 tilsvarende en fordomsfuld og racistisk tone blandt Gellerup Nærpoliti. I februar 2008 gjorde to SSP-politifolk opmærksom på, at lang tids nedværdigende sprogbrug og behandling fra politiets side lå bag de voldsomme optøjer, der dengang især ramte Nørrebro, og hvor ikke mindst oplevelsen af en brutal anholdelsen af en midaldrende palæstinenser var udslagsgivende. »De vil ikke pisses på mere,« konstaterede Manu Sareen bramfrit om den voldsomme reaktion fra en række indvandrerunge.

Det turde være indlysende, at det at blive ydmyget og tiltalt som f.eks. »perker« eller »abekat«, for slet ikke at nævne overdreven magtanvendelse i forbindelse med anholdelser i bedste fald er dybt frustrerende og i værste fald kan have radikaliserende konsekvenser.

Politiforbundets formand, Peter Ibsen, har påpeget, at der gøres for lidt for at imødegå fordomme: »Der skal være fokus på det på Politiskolen, og der skal være en løbende opfølgning på tjenestestederne. Og signalet til det burde rettelig komme ovenfra.« (Politiken, 23.1.2009).

Det ville være en bekeden begyndelse, at man konsekvent undlod at kalde danskere med indvandrerbaggrund for »perkere« (både inden og uden for politibilen) og i øvrigt afstod fra det let misforståelige »perle« - ligesom man naturligvis så også må kunne forvente, at demonstranter til gengæld afstår fra at anvende det ligeledes let misforståelige tilnavn til politikorpset - »vin«.

Dermed ikke være sagt, at de ofte vanskelige forhold, som politiet til tider må arbejde under, ikke kan føre til forståelige og uheldige fejlgreb, men politiets voldsmonopol er selvsagt også betinget af, at ordensmagten til enhver tid skal bestræbe sig til det yderste på at handle ret og rimeligt, også når borgerne ikke gør det. Men eksempler på nedværdigende sprogbrug, der ikke kan reduceres til den uundgåelige finke af panden, såvel som brutal opførsel er blandt de uomgængelige faktorer, når forklaringskomplekset bag optøjer og mistillid til politiet skal kortlægges. Hvor galt det kan gå, er også de voldsomme og langvarige optøjer i Athen efter politiets drab på en 15-årig det seneste eksempel på, hvilket understreger, at det selvfølgelig ikke er kulturbestemt, når oplevelsen af afmagt og magtmisbrug eksploderer.

Inden det kommer så vidt, kunne man måske driste sig til at håbe, at alle parter kunne begynde at erkende, at der er mennesker og ikke »pansere« bag visiret, og at betjente naturligvis også bliver både bange og ophidsede, når næverne hæves, og foragten rammer dem; ligesom der er mennesker og ikke »perkere« bag palæstinensertørklæderne, og at også de bliver både bange og ophidsede, når kniplerne trækkes, og hånen rammer dem.

I alle tilfælde er det ikke længere afgørende, »hvem der begyndte«, men hvem der har de bedste muligheder for at sætte punktum, og det kræver skyklapper at benægte, at det er overmagten og ikke afmagten, der først og fremmest har magten til at vende udviklingen. Derfor har politikere og politi også i sidste ende det største ansvar for, om Danmark igen skal opleve voldsomme optøjer, der vil eskalere konfrontationskursen på begge sider af hollændervognene - og forøge kløfterne i samfundet yderligere.

Rune Engelbreth Larsen
Modpol: Politiken, 31.1.2009