Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Vindmølleindustrien fælder sig selv

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Vindmølleindustrien var engang en lille solstrålehistorie af et eventyr om tusindvis af arbejdspladser på baggrund af en innovativ branche og en fremsynet grøn energipolitik, hvor Danmark takket være sjældent visionære politikere erobrede en førerpostion i verden. Miljø og erhverv hånd i hånd. Folkelig begejstring, international anerkendelse og gang i de grønne hjul.

Alt dette er Vindmølleindustrien ved at sætte fuldstændig over styr med en aggressivitet, der fra den nyvundne magtposition gør den blind og døv for lokale protester mod støjgener, mens politikere gladeligt logrer for industriens hurtige 'løfter' om nye arbejdspladser eller trusler om nedlæggelsen af gamle og gennemtvinger prestigefyldte gigantmølle-anlæg, som den sparsomme og trængte danske natur ganske enkelt ikke har plads til.

Man glemmer, at bred opbakning i befolkningen har været afgørende for at skabe og fremme den status og position, som vedvarende energi har opnået, men at kæmpemøller på 100 eller ligefrem 250 meter støjer langt mere end møller på 50 meter, ligesom de griber betydeligt mere ind i fuglelivet og skæmmer udsigten i mange kilometers omkreds. Alligevel spiller Vindmølleindustriens direktør Jan Hylleberg en ualmindelig aktiv nøglerolle i denne lokke- og trusselsstrategi, der med miljøminister Karen Ellemanns velsignelse skal få lokalpolitikere i trængte udkantsområder til at hoppe på en højst tvivlsom guldfeber, mens industrien i realiteten er i fuld gang med at ofre den folkelige opbakning, som man altså netop i årevis er blevet fed og mægtig af at nære sig ved.

En række kommuner er enten begyndt at sige nej til flere vindmøller eller indføre maksimumsgrænser, mens Landsforeningen Naboer til Vindmøller og Landsforeningen for Bedre Miljø såvel som en hastigt voksende underskov af lokale protestforeninger er gået til kamp imod Vestas. Danmarks Naturfredningsforening er positive over for flere vindmøller, men har ligeledes med stor ildhu bekæmpet placeringer i sårbare naturområder, og senest har Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur erklæret, at vindmøller frem over skal placeres på havet.

Jan Hylleberg erkender, at det er et problem for industrien, men tilføjer så: »Der er gået inflation i det. Og man må pege på alternative placeringer i stedet for bare at afvise.« (Politiken Viden, 17.4.2011).

Kendsgerningen, som han højt og flot springer over, er, at der selvfølgelig er blevet peget på alternative placeringer. Adskillige.

Danmarks Naturfredningsforening har f.eks. fremlagt en række alternative placeringer til de syv støjende gigantmøller af en kvart kilometers højde, der er planlagt i Østerild og Hjardemål Klitplantager, hvor et halvt tusind hektar skov skal fældes, og 20.000 lastvognstog med 400.000 kubikmeter grus skal kværnes ind i et af Danmarks mest enestående stille naturområder, og hvor giganterne vil skære sig gennem horisontlinjen i halvtreds kilometers omkreds.

Men man har bortfejret al dialog, til trods for at Østerild-placeringen oprindelig kun var Vindmølleindustriens tredje prioritering, og til trods for at aktindsigt sidenhen har afsløret, at Hyllebergs klare forudsætning for at godtage denne placering inkluderede et eksplicit krav til politikerne om en turbo-beslutning i Folketinget i 2010, så testcenteret kunne stå klart allersenest i sommeren 2011.

Med arbejdsplads-pistolen for tindingen hastede man planen igennem og fastholder den fortsat, skønt forudsætningen allerede er fuldstændig umulig at indfri. Kravet var måske blot en behændig måde at sætte tommelskruerne på den politiske beslutningsproces for at slippe for langvarige protester og grundigere undersøgelser?

Indsigelserne fra Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen for Bedre Miljø har imidlertid ført til kritik fra EU, der kræver projektets konsekvenser dokumenteret, hvilket muligvis kan føre til en sag ved EU-domstolen.

At S-SF fortsat bakker op om Hyllebergs planer er oppositionspolitisk idioti – for måske var hastværket ikke så smart alligevel? Vindmøllerne, der engang stod som den vedvarende energis velkomne vartegn i overskuelige dimensioner i landskabet, har fået en helt anden signalværdi flere steder, især efter skandaleplaceringen i Thy.

Men selvfølgelig kan man stadig håbe på, at Vindmølleindustrien og politikerne besinder sig. Det kan meget vel være sidste udkald for at ændre signal, men det kunne faktisk gavne den nødvendige vedvarende energi på længere sigt. Vindmøllerne skal simpelthen ud på havet eller ud på landbrugsjorden, og så kan det godt være, at man af og til må nøjes med den næstbedste placering ud fra industriens kortsigtede perspektiv.

Den nuværende kurs kan til gengæld vise sig langt mere fatal på lidt længere sigt, ikke 'blot' for naturen og vindmøllenaboerne – men også for Vindmølleindustrien.

Rune Engelbreth Larsen, Politiken, 23.4.2011


HER SKAL KÆMPEMØLLERNE PLACERES:

> Østerild Klitplantage (fotoserie)
> Karen Ellemanns gigant-møller i Thy (en rejse til Thy)