Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Ismael og Akab

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Moby Dick

»Jeg er et menneske og anser intet menneskeligt for mig fremmed,« lyder den antikke komediedigter Terents' klassiske humanistiske bonmot, hvorom den romerske filosof Seneca indskærpede: »Hint berømte digterord skal vi stadig have i vort hjerte og vor mund.« I tråd hermed er humanisme ikke noget ideologisk 'system', men snarere en menneskeanskuelse, for hvilken fordybelse og forståelse frem for fordomme og fordømmelse er blandt de centrale nøgleord, der udtrykker bestræbelsen på at værne om og fremme menneskelig forskellighed i kontrast til ensretning og absolutisme.

Højagtelsen af det enkelte menneskes individualitet og integritet er humanismens afsæt og mål, som bl.a. har forløbere i antikkens stoicisme, men udspringer af renæssancen og udfoldes i oplysningstidens rettigheds- og tolerancetradition.

Blandt de mest betydningsfulde eksponenter vil jeg ikke tøve med at placere Herman Melvilles mesterværk 'Moby Dick' (1851), der i 160-året for førsteudgivelsen er udkommet på forlaget Bindslev i smuk nyoversættelse af Flemming Chr. Nielsen og med et fremragende forord af Carsten Jensen.

Romanens ene pol udgøres af fortælleren Ismael og den vilde Queequeg, i hvis selskab vi ikke kun er på hvalfangst, men også udforsker de dybeste menneskelige drivkræfter på det åbne ocean, hvor enhver er en fremmed, og hvor ingen derfor kan være 'den fremmede'. Ikke alene er Queequeg en hedning med bizarre ritualer, han er også hovedjæger og kannibal, men fortælleren konstaterer snart: »Hvad skulle al min forskrækkelse til for? tænkte jeg – manden er et menneske ligesom mig.«

Der går således en lige linje fra den franske renæssancehumanist Montaigne, for hvem kannibalisme provokerende beskrives som en mere human skik end europæernes kollektive grusomheder under religionskrigene, og til Melvilles civilisationskritiske forståelse for den ultimative fremmede.

Skildringen af Queequeg er humanisme i forbilledligt skønlitterært koncentrat, og romanens anden pol udgøres da også af humanismens antitese, kaptajn Akab. Her er personificeringen af den absolutte magt, der reducerer medmennesker til brikker i en ensrettende vision. Som den gode forfatter, Melville er, er Akab naturligvis ingenlunde blottet for nuancer, men i sin besættelse af Moby Dick gennemtvinger han indædt sin egenrådige vision og mission, der kommer til at stå som totalitarismens afindividualiserende forvarsel: »I er ikke andre mænd; I er mine arme og mine ben; så adlyd mig.«

Moby Dick Undervejs lærer vi alt om hvalernes verden, ikke mindst kaskelothvalens adfærd og fremtoning i både zoologisk og mytologisk detalje, og med lange mellemrum får vi en foruroligende anekdote, et ildevarslende varsel eller ser en spøgelsesagtig sølvstribe i havoverfladen, så da Moby Dick endelig manifesterer sig i romanens tre afsluttende kapitler, har den for længst indtaget vor (under)bevidstheds 70.000 favnes dyb de foregående 132 kapitler.

Er den forfulgte hval et billede på naturen i ét perspektiv, er den et billede på Gud i et andet. Akab har forskrevet sig til Djævelen og viet sit liv og sin harpun til at nedlægge dette gådefulde og farveløse væsen, hvis sære hvidme sammenlignes med »selve den kristne Guddoms slør«, beskrives som »allestedsnærværende« og »udødeligt« – og slet og ret refereres til som »Guddommen«.

Og dog består disse 60 tons kød, blod og spermacet af lutter vægtløse ord, og er ikke et regnestykke med et enkelt facit. Hvalens 'farve' er symbol på mere og andet end det guddommelige, bl.a. en »farveløs og fuldfarvet ateisme, vi prøver at unddrage os«, som det så enigmatisk hedder et sted. »Intet i verden er nemlig, hvad det er, uden i kraft af sin modsætning,« hedder det et andet.

Så meget desto mere er det måske også værd at bide mærke i, at Akabs hævnmission på et dybere plan er et anslag mod selve verdens modsætningsfylde, mens Ismaels venskab med Queequeg rummer den. Den Halte Kaptajn går som bekendt under i sin konfrontation med Moby Dick og opsluges af dybet, hvorimod Ismael, der har forliget sig med alverdens fremmedhed i skikkelse af Queequeg, overlever.

Et ganske opbyggeligt mesterværk.

Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, 30.12.2011


APROPOS: Citater af Herman Melville