Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Hans Krulls Aarhus

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Hans Krull: Karyatide

Aarhus er alt for fattig på skulpturer i det offentlige rum efter min mening, men der er alligevel kunstneriske oplevelser, som det afgjort er værd at gå på opdagelse efter.

Der er f.eks. H.P. Pedersen-Dans skulptur af den gammeltestamentlige »Ismael« (1887) på Klostertorv, Kai Nielsens »Vaagnende Kvinde – eller Aarhuspigen« (1920) i Rådhusparken og Johannes C. Bjergs »Agnete og Havmanden« (1941) ved Park Allé. For at nævne nogle klassikere.

På Pustervig Torv har vi Christian Lemmerz' skulptur »Adam Kadmon« (1997-98), der har titel efter jødernes navn for det første menneske, men er udformet efter Praxiteles' berømte antikke statue af Hermes og Dionysosbarnet. Lemmerz' version er hermafrodit og transvestit, muligvis med et 'gammelt' Kristus-barn på armen, hvor en flertydig vifte af seksualitet, mytologi og identitet transformeres til et sindbillede på menneskelig mangfoldighed. Måske.

Eller en blasfemisk kritik af religion? Eller noget tredje? Et værk, man aldrig bliver færdig med af fortolke.

I og omkring Aarhus er der Jørn Rønnaus mageløse træskulpturer, der er udskåret af udgåede træer, og som både stikker tankevækkende ud og dog er flyttet naturligt ind i landskabet. Og hvad Rønnau er for park- og skovomgivelserne, er grafikeren, maleren og billedhuggeren Hans Vilandt Oldau Krull for byen.

Krull er om nogen Aarhus' bykunstner. Allerede i kraft af det vidunderlige gavlmaleri »Mågekysset« (1985) i Fiskergade, som man skal huske at dvæle lidt ved, når man er nødt til at drive gennem gågaden over Clementsbro – det er som en dyb indånding af frisk luft for øjet.

Ikke langt derfra troner de på én gang erotiske og stoiske karyatider foran indgangsportalen til Casino Royal – fabeldyriske kvindefigurer, der lokker gambleren frem i nogle, drømmeren i andre, og lidenskaben i de fleste. De fungerer imidlertid også som en lille vejviser forbi casinoet og de få meter videre til Krulls eget caféværtshus med det træffende navn »Under Masken«.

Denne oase ligner ikke noget andet sted i Aarhus – eller nogen andre steder, for den sags skyld. De utallige masker, figurer, billeder, farverige vægmalerier og indbyggede akvarier efterlader ikke mange kvadratcentimeters ubenyttet vægplads, men tilbyder et Krull'sk dyk gennem hulen og nogle spraglede glimt ud i verden. Et blinkende, snakkende og summende røgfyldt kunstværk, hvor man naturligvis også kan nyde øl og kaffe som på enhver anden café – og lejlighedsvist opleve levende musik eller et andet kulturelt arrangement.

Flere sider af Krull kan for tiden ses på Aros, hvor udstillingen »3 x Krull – Snapshots from Slumberland« løber frem til den 16. oktober. Udover hans egne store, spektakulært farvemættede og karakteristisk dynamiske malerier af rejsens vingesus til vands, til lands og i luften, rummer udstillingen værker af hans afdøde hustru, den polskfødte kunstner Maria Struzik-Krull, og deres søn, Carl Marius Struzik Krull. Hver især kunne alene bære en udstilling på Aros, men opbygningen tager fint højde for deres individuelle udtryks særegne kvaliteter, samtidig med at slægtskabet ikke fornægter sig her og der.

Om nogen er Hans Krull Aarhus' bykunstner, skrev jeg. Det er nok mere en ønskedrøm end en realitet. Der er plads til mange flere gavlmalerier af Krull i Aarhus' offentlige rum, og der bør naturligvis være plads til flere karyatider eller andre skulpturer af Krull i mange andre sammenhænge end foran byens casino.

Ikke fordi der ikke er plads til andre kunstnere, men netop fordi Krulls værker også fungerer så ubesværet i et rum med mange forskellige kunstneriske indtryk. Fordi han tilsyneladende kan tegne, male og forme byens streg i en levende og uafsluttet bevægelse, som kendetegner en åben by, der tør invitere, værdsætte og udfolde mangfoldighedens kulturelle farverigdom og foranderlighedens dynamik. Og fordi han inkarnerer og inspirerer det indadvendte blik under masken og i drømmene lige såvel som det udadvendte blik i udlængslens rejse- og eventyrtrang.

Alt det, der driver gode kunstnere til at farvelægge, gennembryde og åbne de kulisser, vi andre ellers lidt for let risikerer at lade os nøje med.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 25.8.2011

Hans Krull: Karyatide