Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Kunst og natur i provinsen

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

»Hiertet udvides ved Kunst og Natur.« (Adam Oehlenschläger)

Uden at ville forklejne andre genrer og motiver er danske natur- og landskabsmalerier blandt vore museers største æstetiske oplevelser. Der er næsten altid noget ekstra fascinerende og dragende over kombinationen af natur og kunst, og den del af den nonfigurative billedkunst, som er mest 'landskabelig', er ofte den mest spændende – synes jeg. For her er det selvfølgelig på sin plads at tilføje, at smag og behag er forskellig, og med en særlig forkærlighed for naturens oplevelsesrigdom, er jeg positivt forudindtaget.

Af billedkunstnere får vi ikke bare naturen reproduceret, men også givet - eller får i det mindste et nyt æstetisk blik på den. Otto Gelsted har bemærket, at han »lærte af Johannes Larsens Billeder at se Hættemaagerne vippe i de krappe Bølger, der danner et Mønster af brunt og blaat,« og Karen Blixen har udtrykt en lignende sammenhæng mellem kunst og naturoplevelse: »Jeg har inderligst følt og anerkendt et Lands særegne natur dér, hvor den er blevet mig fortolket af en maler.«

Inden for de seneste par måneder har jeg set tre udstillinger om landskabsmalerier på forskellige museer i provinsen, én af dem på Johannes Larsen Museet i Kerteminde, hvor udstillingen »Et stykke forelsket Danmark« især fokuserer på den samme Larsen, der lærte Gelsted ét og andet om at se kystlandskabet.

En anden på KunstCentret Silkeborg Bad, »Det sublime landskab«, der præsenterer en række af 1800-tallets landskabsmalere, som lod sig inspirere af det midtjyske søhøjland. Begge udstillinger er anbefalelsesværdige i sig selv og fungerer desuden som vinduer til landskaber af igår, der også kan lære os et og andet om at se landskabers æstetiske kvaliteter i dag - og måske motivere os til at bevare og genoprette mere af den tabte og sparsomme danske natur til kommende generationers glæde.

Udstillingen i Kerteminde kan ses frem til den 18. september, i Silkeborg til den 28. august, så man skal ikke sidde for længe på den flade foran den flade, men komme ud i provinsen, ind i museerne og ud i naturen. Den sublime naturoplevelse er ikke alene forbeholdt lande med høje bjerge og store vildmarker, men findes f.eks. også i glimt på udstillingen i Silkeborg, og de danske billedkunstnere har såmænd fundet den i danske natur.

Den tredje udstilling er »Aftenlandet – motiver og stemninger i dansk landskabsmaleri omkring år 1800« på Fyns Kunstmuseum. Her er til gengæld tale om genbrug af en udstilling, der tidligere har kunnet ses på Thorvaldsens Museum, men altså nu er rykket til Odense.

I slutningen af 1700-tallet er det naturens nytteværdi, der er i højsædet, og af samme grund fremstår nogle af motiverne også lovligt udynamiske og overfladiske – dette er stilstandens danske aftenland før stormens nationale katastrofer i begyndelsen af 1800-tallet. En af verdenshistoriens mest skelsættende begivenheder, den franske revolution, spores således ikke – ej heller, at vi er i tiden efter den humanistiske reformator Struensee, der blev henrettet på grusom vis i 1771 og afløst af den autoritære Høegh-Guldberg.

Bortset fra enkelte referencer til stavnsbåndets ophævelse, er det ikke frihedskampen eller -længslen, der optænder lærrederne, men landskaber har jo også andet at tilbyde.

Udstillingens mest perspektivrige værker er karakteristisk nok dem, der peger tydeligst frem mod guldalderen, bl.a. Jens Juel, der er rigt repræsenteret, og som sammen med C.W. Eckersberg står for højdepunkterne. Guldalderen, der fulgte, var ikke blot idel idyl og pyntelige bøgetræer, selv om den kunne nærme sig rene glansbilleder – men lukker man sit indre skuffedarium af forudbestemte kunsthistoriske karakteristika, hvormed man måske kigger skævt til storslåede naturscenarier både før, under og efter guldalderen, er der vitterlig danske landskaber, som det er en gribende oplevelse at synke ind og ned i. Både inden og uden for kunsten.

For tiden under museumstag i Odense og ikke mindst i Kerteminde og Silkeborg, der med Gelsteds og Blixens ord in mente også er åbne portaler til oplevelserne derude – i det fri.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 18.8.2011