Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Petrarca og Sørensen

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Eet Løv paa Kiolen hvilte,
Eet funklende sig hæved,
Af gyldne Lokker fundet,
Med klare Perler bundet;
Eet laae paa Jorden, Eet i Vandet bæved,
Eet syntes huldt at sige
Med vildsom Svæven: Her er Elskovs Rige!

Sådan lyder et uddrag af Oehlenschlägers fordanskning af Petrarcas 'Canzone ved Vaucluse-kilden', og som så ofte før og siden er det den uopnåelige Laura, hvorom ordene kredser.

Oversættelsen er fra 1804, 500-året for Petrarcas fødsel, og med få og spredte undtagelser er der faktisk ikke meget mere af hans store poetiske værk, der er oversat til dansk, før vi når begyndelsen af det 21. århundrede og runder 700-året for den italienske titan.

Det er bemærkelsesværdigt i betragtning af, at Petrarca om nogen lægger fundamentet for moderne europæisk lyrik og hører til blandt kulturhistoriens største ånder.

Petrarca Han var præget af middelalderlig verdensforsagelse, men begejstredes for antikkens skrifter og blev den tidlige humanismes fakkelbærer og renæssancens budbringer. Centralt i hans historie står hin skæbnesvangre morgen i franciskanerkirken i Avignon langfredag 1327, hvor hans hjerte blev gennemboret af Lauras uforglemmelige blik og Amors pil, der skulle fylde så meget i resten af hans liv. Det er en tragisk, men smuk fortælling om kærlighed ved første blik af en sådan kraft, at den lod sig transfomere til et epokeskabende lynnedslag i litteraturhistorien.

Skønt næsten uoversat har Petrarca også i Danmark haft både direkte og indirekte betydning, tidligst for Anders Sørensen Vedel, Kingo og Holberg, men især i romantikken for bl.a. Staffeldt, Oehlenschläger, Blicher, Ingemann og H.C. Andersen. Christian Winther bedyrer beundrende, at Petrarcas pen må have været en fjer fra Eros' vinge.

Med tiden glider han imidlertid atter tilbage til rollen som den fjerne kæmpe, der naturligvis optræder i lærde oversigtsværker, men med svindende litterær betydning.

Skulle dette ændre sig påny, vil æren ikke mindst tilfalde digteren og oversætteren Søren Sørensen, der i 2005 fordanskede et større udvalg af de berømte digte i 'Canzoniere – eller Sangenes Bog', som i 2011 er udkommet i en fuldstændig udgave med samtlige 366 digte.

Med mange århundreders forsinkelse er et af historiens vigtigste digterværker således tilgængeligt på dansk takket være Sørensens indsats, der hviler på en imponerende litteraturhistorisk dannelse og stor personlig erfaring med den tidløse del af poesiens håndværk – gendigteren er nemlig selv poet af den solide klassiske skole.

Dermed kan vi også på dansk nyde sonetterne og de øvrige formfuldendte digte, der kryber ind under huden på Petrarcas poetiske kærlighed til sin »søde amazone«, den »grumme skønne« Laura. Og det er svimlende, hvor megen poesi, der siden er vokset ud af denne historiske hjertesmerte:

Hvad følte jeg? En ild man ej kan glemme,
men meget mer om den som er min fjende,
på én gang kær og grum, har ladt mig lide,
vil jeg at man skal vide,
skønt det er mer end nogen kan bekende.
Min sjæl, den stjal hun fra mig blot med blikke,
rev brystet op, tog hjertet ud med hånden
idet hun sagde: sig ingenting om dette.

Dette »ingenting« inspirerede imidlertid alting, og Lauras blikke vender bestandig tilbage i Petrarcas værk: »Skønt jeg studerer tusind ting som findes, / så ser jeg blot et yndigt ansigt, hendes.«

Naturligvis har han også sat sit præg på oversætterens egne digte, senest digtsamlingen 'Ellekrogselegier' (2011), der bl.a. besøger Vaucluse, hvor Petrarca boede en årrække. Til denne dal – kan vi læse hos Sørensen –

Kom Ingemann og digted om hans skæbne,
Mens Andersen beklaged at han rejste
Forbi den kilde der er selve digtet,
Europas vers, det sejl Petrarca hejste
For sin sejlads, han kunne bare væbne
Sig med de ark – og se om de har svigtet.

Og nej, Petrarcas sejl har ikke just svigtet. Det har stået distancen gennem århundreders sejlads på litteraturens ocean og krydser endelig gennem de danske farvande – efter Søren Sørensens poetiske kompas.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 7.7.2011


APROPOS: Læs mere om renæssancen og Petrarca i Rune Engelbreth Larsens bog Renæssancen og humanismens rødder.