Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Skulpturer og sandkasse: Sculptures by the Sea 2011

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Sculptures by the Sea 2011

I 2009 arrangerede Aros for første gang skulptur-udstillingen »Sculptures by the Sea« efter australsk forbillede. Et halvt hundrede skulpturer blev midlertidigt udstillet langs kysten fra Tangkrogen til Ballehage ved Aarhus, hvor man kunne vandre den fem kilometer lange rute og lade sig overraske over vidt forskellige værker af kunstnere fra adskillige lande.

Trods den store kunstneriske spændvidde fornemmede man en vis fortællende sammenhæng under oplevelsen af de mange fremmedartede skikkelser, paradoksale ordgåder og underfundige konstruktioner, som havde indtaget kyststrækningen.

Nu forsøges succesen gentaget, men flere steder giver den nye version af konceptet imidlertid mest af alt indtryk af, at en eller anden har tømt en sæk med tilfældigt strandudstyr og gammelt emballage i en stor sandkasse, hvoriblandt kunstværker så dukker op med ujævne mellemrum.

Et sted ligger et par kæmpe solbriller i sandet, et andet sted står en seks meter høj strandstol og et tredje sted kører en blik-bjørn på en trehjulet cykel. Gab.

Symptomatisk nok vidner flere af de udtalelser, der er gengivet i det tilhørende katalog, om en forbløffende mangel på ideer, der rækker bare lidt længere end til doven adspredelse.

»I skulpturen er der slægtskab mellem det indre det ydre, og overlapning mellem de vertikal elementer med tanke på bevægelse,« hedder det aldeles intetsigende om Ferreiro Badias lige så intetsigende stålkurv. Om Hugh Ramages kedsommelige klip-i-karton-agtige stålfigurer hedder det: »De Blændende Badere bruger vilde mønstre til at sløre deres omrids og henlede beskuerens øje på en lystig dans.«

Mere idé skal der åbenbart ikke til for at komme i betragtning her. Men ikke desto mindre er det vanskeligt at få øje på noget »blændende« eller »vildt« ved denne todimensionale 'kulisse'.

Hilde A. Danielsens værk får følgende ord med på vejen i kataloget: »Skultpuren er et visuelt spil med øjet og fantasien.«

Aha. Men hvilket visuelt kunstværk er ikke dét? Og dog – her er det faktisk en overdrivelse.

Som mere end antydet er der længere mellem snapsene end i 2009, men med ujævne mellemrum dukker tankevækkende og spidsfindige værker trods alt også op af sandet og vandet her i 2011.

Morgan Jones har noget på hjerte, fremgår det af hans statement i kontrast til flere af de øvrige: »Mange af mine skulpturer omhandler indespærring, frigivelse og individets frihed.« Det gælder også værket »Keyhole«, der i al sin enigmatiske enkelhed er et kæmpestort rødt nøglehul, der ligger i græsset, men selv er forsynet med et vindue. Et hul i nøglehullet.

Eller Václav Fialas »Chapel no. 2«, ét af de værker, der kan indgå i en vis relation til omgivelserne. En seks meter høj bombastisk træskulptur, der giver mindelser om havnefrontens store kraner, der samtidig kan ses i horisonten. Men den kunne også ligne noget fra en middelalderlig krigsmaskine eller en sælsom himmelstige – en sigtelinje til stjernerne. Her bliver man med andre ord ikke færdig lige med det samme, og placeringen er gennemtænkt.

Keld Moseholm er repræsenteret ved en granit-obelisk, som er ved at blive væltet og smadret af to små karakteristiske skikkelser, der er gennemgående i mange af hans skulpturer. Måske et billede på en tid, hvor æstetisk elegance og kulturel forfinelse er bragt helt ud af balance?

Ligesom i 2009 er Phil Price også i år repræsenteret ved en fascinerende mobile, »Nucleus«, der løfter sig højt over horisonten og ændrer sig kontinuerligt i vinden. Nu og da som et rødt læbestift-kys i himlen, til tider som stiliserede krabbekløer eller hovedet på et sært værktøj, men oftest som noget helt fjerde i bestandig transformation.

Blot for at nævne enkelte, for der er heldigvis også værker, hvor der er tænkt og skabt længere end til overflødig adspredelse pakket ind i et »visuelt spil med øjet og fantasien« og andre platituder.

Det er sikkert i denne type udstillingers ånd at favne bredt, men det kunne man have gjort med blot tyve-tredive af værkerne, der også havde stået sig bedre ved ikke at være omgivet af så meget kedsommeligt fyld.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 9.6.2011


APROPOS:

> Fotoserie via Danarige.dk: Sculptures by the Sea, Aarhus 2011
> Fotoserie via Danarige.dk: Sculptures by the Sea, Aarhus 2009

Sculptures by the Sea 2011