Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Oprør i Metropolis og Andeby

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Superman i Action Comics 900

Superman har for nylig chokeret i USA, fordi han i Action Comics nr. 900 truer med at frasige sig sit amerikanske statsborgerskab. Ja, den selvsamme Superman, der ifølge tegneseriemytologien er kommet til Jorden fra den fjerne planet Krypton, men lige siden har kæmpet for The American Way.

Senest har tegneseriehelten imidlertid trukket sin mission langt ud over, hvad visse konservative kommentatorer bryder sig om. I solidaritet med demokratiforkæmperne i Iran er han fløjet til Teheran og har deltaget i protesterne imod Ahmadinejads autoritære styre. »An act of civil disobedience,« forklarer han. Civil ulydighed.

Da den iranske regering imidlertid betragter hans ikke-voldelige sympatiaktion som en amerikansk krigserklæring, og da den amerikanske regering bestemt heller ikke bryder sig om en superhelt, der handler selvstændigt og kritisk, annoncerer han sit historiske skridt: »Jeg har tænkt mig at tale ved De Forenede Nationer og informere dem om, at jeg frasiger mig mit amerikanske statsborgerskab. Jeg er træt af at få mine handlinger udlagt som USA's politiske instrumenter. 'Sandhed, retfærdighed og The American Way' er ganske enkelt ikke tilstrækkeligt længere.« Og som han tilføjer: »Verden er for lille. For forbundet.«

Har man det arabiske forår in mente, er vel også timingen symbolsk.

Som nævnt har konservative protesteret imod denne kursændring hos USA's populærkulturelle nationalikon par excellence. Jonathan V. Last skriver f.eks. i The Weekly Standard: »Hvis Superman ikke tror på Amerika, så tror han ikke på noget som helst.«

Der kan man bare se: Der er kun for og imod USA. Sort eller hvid.

Imens vi venter på, hvordan udgiverne får 'reddet' Superman tilbage på sit mere konventionelle spor igen, er det fristende at gisne om, hvad der kunne ske, hvis superheltens kritiske tendens fik lov at overleve.

Hvad kunne ikke blive det næste? At han fløj til Palæstina for at protestere imod de ulovlige israelske bosættelser? Endnu en civil ulydighedskampagne, men altså denne gang for et selvstændigt Palæstina, der ikke er gennemtrevlet som et hullet kludetæppe af Israels militære tjeckpoints og bosættelser?

Hvem ved.

Og tænk, om det spredte sig til andre mainstream-tegneserier?

Tænk, om en arvtager til Hergé ville genoplive Tintin, men frem for at understøtte racistiske tendenser som i »Tintin i Congo« fra begyndelsen af 1930'erne gav os »Tintin i København« et lille århundrede senere? Et eventyr, hvor den gæve reporter organiserer modstanden mod den statsstøttede tvangsaktiverings-industri, der klientgør og nedværdiger ledige i fordummende pseudo-kurser? Måske endog med en happy end, hvor den danske regering må indstille tvangsarbejdet og i stedet fordele noget af det reelle lønarbejde til de ledige på samme overenskomstmæssige vilkår, som gælder alle andre på arbejdsmarkedet?

Og hvorfor ikke lade det nye nummer af 'Anders And & Co.' handle om et oprør imod Joakim von Ands svimlende milliardprofitter fra ændernes oliefelter? Tænk, om Anders And lod sig inspirere af Supermans eksempel og protesterede imod de lukrative gavebodsaftaler mellem Andebys politikere og And P. Møller?

Og tænk engang, om denne ånd spredte sig til andre dele af populærkuturen?

Forestil dig Harry Potter vende tilbage i bind 8 for at tage kampen op mod Voldemort & Wilders i et Europa, hvor nationalistisk minoritetsforagt har forhekset flere og flere? Forestil dig James Bond skifte side til Wikileaks og E.T. solidarisere sig med de traumatiserede børn på asylcentrene ...

Superman viser vejen!

Nej, den går nok ikke, vel? Anders And og Harry Potter forbliver sig selv. Ingen fare dér. Ingen kritik af tingenes stilstand. Det er bare fis og ballade, og det skal det forblive. Sov videre.

Og mon ikke også indvandreren fra Krypton snart falder til patten og bliver assimileret igen?

Jo, alt bliver godt igen. Alt bliver ved det gamle i Metropolis og Andeby. I Washington og København. The American Way. Den Danske Andedam.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 19.5.2011


MERE OM TEGNESERIER PÅ HUMANISME.DK

> Art Bubble og tegneserien som litterær outsider
> Den hvide mands byrde og Tintin i Congo
> Komiks.dk: Besættelsestid og Ragnarok
> Pyongyang - orwellsk virkelighed i Nord Korea
> V for Vendetta - terrorisme eller frihedskamp?
> Watchmen


Warning: include() [function.include]: http:// wrapper is disabled in the server configuration by allow_url_include=0 in /var/www/humanisme.dk/public_html/artikler/kulturpol42.php on line 98

Warning: include(http://www.humanisme.dk/include/bottom.php) [function.include]: failed to open stream: no suitable wrapper could be found in /var/www/humanisme.dk/public_html/artikler/kulturpol42.php on line 98

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'http://www.humanisme.dk/include/bottom.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/humanisme.dk/public_html/artikler/kulturpol42.php on line 98

Warning: include() [function.include]: http:// wrapper is disabled in the server configuration by allow_url_include=0 in /var/www/humanisme.dk/public_html/artikler/kulturpol42.php on line 102

Warning: include(http://www.humanisme.dk/include/googleanalytics.php) [function.include]: failed to open stream: no suitable wrapper could be found in /var/www/humanisme.dk/public_html/artikler/kulturpol42.php on line 102

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'http://www.humanisme.dk/include/googleanalytics.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/humanisme.dk/public_html/artikler/kulturpol42.php on line 102