Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Babelstårnet anno 2012: ArcelorMittal Orbit

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

»Hele jorden havde samme sprog og samme tungemål. (...) Så sagde de: 'Lad os bygge en by med et tårn, som når op til himlen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal blive spredt ud over hele jorden.' Herren steg ned for at se byen og tårnet, som menneskene byggede. Så sagde Herren: 'Se, de er ét folk med samme sprog. Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem. Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden.' Så spredte Herren dem derfra ud over hele jorden, så de måtte holde op med at bygge byen.« (1. Mos. 11,1-8).

Efter udgangen på denne historie at dømme skulle man måske tro, at en Gudfrygtig menneskehed ville afholde sig fra nogen sinde at bygge mere end et en etage eller to i højden, men som ikke mindst skyskrabernes himmelflugt vidner om, er dette jo ingenlunde tilfældet.

Man fristes til at se modernitetens autoritetsoprør afspejlet i dette fænomen – og i dét lys er babelmytens umiddelbare morale da også ret forstemmende. Jahve (eller i den autoriserede 'oversættelse' »Herren«) var ikke meget for udsigterne til en menneskehed, der kunne tale samme sprog og i fællesskab opnå det umulige. Årtusinder senere er skyskraberen måske modernitetens trodsige svar?

Og dog. Virkeligheden er selvfølgelig nok bare den simple, at ejendomspriserne i metropolerne har gjort det til en god forretning at bygge så højt som muligt.

Til gengæld er Babelstårnet så den direkte inspirationskilde for arkitekterne Anish Kapoor og Cecil Balmond, der har designet det 115 meter høje tårn, »ArcelorMittal Orbit«, som kombinerer arkitektur og skulptur i en bizar stålkonstruktion. Tårnet eller skulpturen (eller 'værket', om man vil) skal stå færdigt i december 2011 og året efter fungere som vartegn for den olympiske by i London.

For den, der med babelsmyten in mente frygter dette overmod, er det måske værd at bemærke, at det 115 meter høje Babelstårn i London trods alt forbliver en dværg blandt verdens skyskrabere – og at Bibelens mytiske Babelstårn historisk er tilskrevet højder fra et par hundrede meter til adskillige kilometer ...

Men i tilknytning til den olympiske og (som regel) fredelige kappestrid på tværs af nationalitet, etnicitet og religiøsitet er inspirationen fra babelsmyten naturligvis ikke tilfældig – og for så vidt i pagt med den kulturelle spændvidde og innovative opfindsomhed, der rækker tilbage til modernitetens arv i renæssancen og oplysningstiden.

Hvordan ser tårnet så ud?

På computerdesignede fotos ligner det mest af alt en surrealistisk rutschebane, der slår umotiverede knuder på sig selv.

Er det grimt? Ja, tårnet er ualmindelig grimt. Det ligner kollapsede stilladsrester efter en naturkatastrofe eller et overdimensioneret bronzespindelvæv med en hjælpeløs UFO fanget i toppen.

Er det smukt? Ja, tårnet er ualmindelig smukt, som det slynger sig ud i rummet, nærmest trodser naturlovene og strækker sig akavet mod himlen med en kunstnerisk dynamik, som er helt usammenlignelig med alverdens gabende kedsommelige skyskrabere.

Hvad er det så, grimt eller smukt? Jeg ved det ikke – det er hinsides grimt og smukt. Men det er spektakulært, originalt og ualmindelig fascinerende.

Et farvel til firkantens uorganiske ensformighed. Et farvel til linealens udynamiske forudsigelighed. Et farvel til uopfindsomhedens rektangulære højhuse, der verden over rager op som gravsten over arkitektonisk armod og åndløs byplanlægning.

Og hvis noget skal være et symbol på det umulige, er dette tårn med det håbløse navn »ArcelorMittal Orbit« allerede et håbefuldt, paradoksalt og enigmatisk bud, der meget vel kan skrive sig ind i historien som et af det enogtyvende århundredes arkitektoniske vidundere.

Måtte det inspirere flere af tidens arkitekter og byplanlæggere til at se længere end til kanten af firkanten.

ArcelorMittal Orbit

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 13.1.2011