Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Den store Havfrue

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Når Edvard Eriksens version af Den lille havfrue nu er draget fra Langelinie til Kina med det formål at friste flere turister til at besøge Moderlandet, er det på den ene side helt i overensstemmelse med den position, bronzeskulpturen efterhånden er blevet tildelt, og på den anden side et overdrevet kommercielt set-up i forhold til havfruens poetiske betydning.

Skulpturen var slet ikke tænkt som et billede på Danmark, men en hyldest til balletdanserinden og skuespillerinden Ellen Price, der dansede titelpartiet i balletten »Den lille Havfrue« i 1909 med så stor succes, at brygger Carl Jacobsen bestilte værket hos Eriksen. Selv om danserinden ikke selv ville sidde model, er det altså (også) indirekte hendes træk og kvaliteter, som har tiltalt millioner af turister på Langelinie siden 1913.

Først årtier siden blev skulpturens (og H.C. Andersens) potentiale som turistmagnet imidlertid for alvor opdaget og udfoldet, efter at Danny Kaye i 1952 havde spillet hovedrollen i Hollywoods filmeventyr om den store eventyrdigter. Kaye forærede København et ubetaleligt slogan ved på biograflærreder verden over at synge »wonderful, wonderful Copenhagen«.

Set i dét lys er det kun naturligt, at Eriksens skulptur af den havfruelige balletdanserinde atter skal holde for, når dansk turistindustri og erhvervsliv skal sælge sig selv under verdensudstillingen i Shanghai.

Men det er ikke kun Andersens og Eriksens havfrue, som er Danmarks havfrue, for dette sære kvindevæsen har også inspireret og betaget mange andre digtere, billedkunstnere, forfattere, danserinder og adskillige komponister fra Niels W. Gade til Else Marie Pade – også uafhængigt af det andersenske eventyr. Havfruen er noget nær indbegrebet af Danmark i to omfangsrige digte, skrevet med 100 års mellemrum: »Nyaars Morgen« fra 1824 af Grundtvig og »Hejmdals Vandringer« fra 1924 af Aakjær.

Den dag havfruesangen ikke længere yndes i Danmark, skriver Grundtvig, må vi simpelthen forlade »Danas forhexede Land«. I Aaakjærs digt ser Heimdal ligefrem landet stige op af havet i tidernes morgen, som var Danmark selv den store havfrue:

Jeg saa dig opstige
af Vandenes Rige
med Siv om din Midje og Tang i dit Haar;
du langsomt dig løfted,
mens Hvalerne snøfted
omkring dine Holme i tusinde Aar.

Udover digtere som Grundtvig, Andersen og Aakjær har bl.a. Baggesen, Oehlenschläger og Ingemann været der, men f.eks. også J.P. Jacobsen med sit smukke digt »Marine«:

Frem under Haarets ravnsorte Sky'r
Øjnenes blinkende Tvillingefyr
Straaler og flyr.
Aandedrags-Luftninger lune og blide
Henover Skuldrenes Klipper de hvide
Sagtelig glide.

Både moderligt og sørgmodigt, farligt og erotisk, har hun draget og skræmt os i århundreder. To af den polskfødte billedkunstner Elisabeth Jerichau-Baumanns vidunderlige havfrue-malerier fra 1863 og 1873 er endnu i Fyns Kunstmuseums og Glyptotekets besiddelse, hvor hun varmt og indtagende kigger beskueren i øjnene (skønt hun desværre var henvist til magasinet på Glyptoteket, sidst jeg kom forbi).

Hendes ven, eventyrdigteren selv, var tilsyneladende ikke misfornøjet med hendes fremstilling og skrev taknemmeligt: »Du raader over Farvernes Pragt! / Du Sjæl har i Havfruens Øjne lagt.« Naturligvis havde han havfruen kær, og i 1879 besang han ømt det »Alfeland«, hvori hun residerer, og som sømanden og enhver anden har i sit bryst.

Nu er Den lille havfrue så i Kina, men til november kommer hun atter hjem til Den store havfrue.

I mellemtiden kan jeg ikke dy mig for at fremhæve en paradoksalt fascinerende kvalitet ved netop dette ikon, som vist er alt for overset: I almindelighed er havfruen jo nærmest et udtryk for det allermest danske, der overhovedet tænkes kan; og samtidig illustrerer dog intet andet dansk ikon mere påfaldende og åbenlyst – en fremmed.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 1.4.2010