Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

For lidt Erik Clausen i dansk film?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Dansk film er i krise, hedder det, for i 2009 var antallet af solgte biografbilletter til danskproducerede film kun det halve af niveauet i 2008. Så skal der produceres forklaringer, og det har Cepos' medstifter Kasper Elbjørn forstået at gøre ved at hugge en hæl og klippe en tå, så det passer som ideologisk fod i liberalistisk hose. Årsagen er således den, at danske film er »erikclausificeret« og dyrker »taberkulturen«, fastslår han i Politiken.

Nu har generaliseringer det ofte med at bortabstrahere det konkrete, især når de føres i felten under et ideologisk banner, der skal rette kendsgerningerne ind efter synspunktet. Virkeligheden er ikke så enkel.

For det første har de seneste filmår været ualmindelig gode, hvad angår den nationale markedsandel af solgte biografbilletter i Danmark. Derfor er ét dårligere år ingen rimelig grund til vilde politiserende spekulationer om den samlede danske filmproduktions fatale ideologiske 'fejlgreb'.

For det andet er svingninger både i den ene og anden retning utvivlsomt udtryk for et samspil af en lang række faktorer. Måske har Stieg Larsson-filmatiseringernes premierer i 2009 været for koncentrerede publikumsmagneter, der støvsugede en forholdsmæssig stor del af de biografgængere, som normalt kun sætter foden i biografsalen få gange årligt? Hvem ved – der kan være så mange grunde.

Men at en særegen 'erikclausificering' skulle bære ansvaret er i alle tilfælde absurd – Erik Clausens seneste film var »Ledsaget udgang«, der faktisk solgte intet mindre end 309.000 billetter. Måske er der i virkeligheden brug for mere og ikke mindre 'erikclausificering' af dansk film?

Sådan kan det naturligvis heller ikke stilles op – men denne konklusion ville dog være betydeligt mere holdbar. At hævde, at dansk film bare giver »samfundet« skylden for »tabernes« ulykkelige situation, er vist i bedste fald en overvintret fordom af mere firkantet og uddateret karakter end den socialrealisme, den opponerer imod.

Kritikken er ikke andet end subjektiv liberalistisk irritation forklædt som 'analyse' af dansk films dalende billetsalg sidste år.

Jeg skal undlade at forklæde min egen ønskeliste som andet, end den er – for den er selvfølgelig ikke mindre subjektiv – men ét punkt hos Elbjørn kan jeg dog tilslutte mig, når han efterlyser flere film, der handler om »statens mænd og politikere, der bliver afsløret i at overtræde vore hævdvundne rettigheder« ...

Også jeg så gerne flere magtkritiske film som f.eks. Søren Kragh-Jacobsens Det som ingen ved eller Nicolaj Arcels Kongekabale, der med vid og bid stiller skarpt på politikeres spin, overvågningshysteri og rettighedsundergravende magtmisbrug. Men lad os også få flere film som Niels Arden Oplevs bud på den danske drøm i Drømmen og Erik Clausens tidligere nævnte Ledsaget udgang, der til nogles forargelse hudfletter tilværelsen på bunden af samfundet med både lune, dybde og skarphed. Lad os få flere film, der tør udfordre en selvtilfreds middelmådigheds ensretning og provinsielle mobning, som Thomas Vinterberg gør det med Festen, Henrik Ruben Genz med Frygtelig lykkelig eller Ole Bornedal med Fri os fra det onde.

Film må gerne være politiske og magtkritiske, men behøver det ikke. Bare de er gode – og den slags er det som bekendt ikke lige let at blive enige om. Heldigvis er der mange danske instruktører, der har skabt gode film de senere år – i mine øjne. Fra ovenstående til Lars von Trier, Pernille Fischer Christensen og Kristian Levring m.fl.

Og jeg tror såmænd, at danske filmkunstnere hovedsageligt har fulgt deres eget hjerte det forgangne tiår, hvor det egentlig ikke er gået så ringe i vores lille filmland, billetkrise eller ej. Intet er i hvert fald så kunstnerisk kontraproduktivt som en ideologisk betinget sandhed om, hvad kunstnere bør eller ikke bør – for at sælge flere billetter.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 18.3.2010