Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Dansk Røde Kors, Dansk Folkeparti og Dansk TV

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

"Det er uvant for mig at stå på en lastbil og holde tale, mens ordensmagten holder opsyn, og S-togene holder stille. Masser af gange har jeg nemlig ved Folketingsvalg stemt på partiet Venstre. Det sluttede den dag, Venstre allierede sig med Dansk Folkeparti og gjorde Danmark afhængigt af de sorte præster og Pia Kjærsgaard."

Sådan sagde forfatter og oversætter Flemming Chr. Nielsen i slutningen af oktober i sin tale til demonstrationen Luk Lejren, der var vendt mod Dansk Røde Kors' blåstempling af den danske asylpolitik.

Sognepræst Bodil Hindsholm Hansen, der også var blandt talerne, og som bl.a. er talsperson for Præsteinitiativet og foreningen Borgere for et anstændigt Danmark, udtrykte sin udelte begejstring for initiativet under samme demonstration, hvortil bl.a. også forfatter Jørgen Knudsen, tidligere fagforeningsboss Hardy Hansen, professor emeritus Niels I. Meyer og filminstruktør Christian Braad Thomsen havde fundet vej. Sammen med to tusind andre.

Alligevel sidder en stor del af den danske befolkning antageligt tilbage med det indtryk, at der var tale om "unge autonome ballademagere", takket være dele af pressens velvillige kolportering af Dansk Folkepartis stempling af deltagerne såvel som Dansk Røde Kors' generalsekretær, Anders Ladekarl, der allerede i ugerne forinden ville reducere initiativet til "en snæver kreds af københavnske autonome".

Det giver imidlertid grund til eftertanke, hvor mange oplagte vinkler og informationer der blev bagatelliseret eller helt ignoreret under især TV-Avisens og TV2 Nyhedernes rystende ensidige dækning af demonstrationen og aktionen.

Havde det mon ikke været af journalistisk relevans for begivenhedens dækning at tale med en af talerne? F.eks. at spørge Flemming Chr. Nielsen, der som fremgået er tidligere Venstre-vælger, og som har været mangeårig journalist og lederskribent på Jyllands-Posten, hvad der får netop ham til at træde op på en højttalervogn og støtte en protest mod regeringens asylpolitik og Dansk Røde Kors' rolle - en protest, som indbefattede civil ulydighed i form af boltsakse mod lejrens pigtrådshegn? Eller at spørge, hvordan f.eks. Hardy Hansen, Niels I. Meyer og Bodil Hindsholm Hansen så på demonstranter, aktivister, ordensmagt, politikere og Røde Kors under hele dennne sag?

Ikke fordi det er spor væsentligere, hvad nogle kendte demonstranter måtte mene til forskel fra alle de øvrige, men blot for at pointere, hvor indlysende let det havde været for TV-Avisen og TV2 Nyhederne at give et bredt og nuanceret billede af begivenhederne, hvis man overhovedet havde ønsket det.

Det ønskede man tilsyneladende ikke.

Ellers kunne man vel også nok have forestillet sig, at det kunne være af interesse for den danske offentlighed at få at vide, at tognettet mellem København og Hillerød blev saboteret en times tid før demonstrationen, da en fiberledning ifølge Banedanmarks informationschef Inger Petersen blev skåret over nord for Lyngby? Det stod således klart allerede om lørdagen og kunne have været i aftennyhederne, men blev først en historie to dage senere, da Danmarks Nationale Front offentliggjorde en erklæring fra højreekstremister, som påtog sig ansvaret i forsøget på at forhindre demonstrationen.

Man spørger sig selv, om en sådan sabotage også ville være blevet underprioriteret i to dage, hvis lige præcis den del af tognettet, som skulle transportere deltagerne til Dansk Folkepartis landsmøde, blev saboteret på lige præcis dét tidspunkt, som partiet i fuld offentlighed havde annonceret som fælles afgangstidspunkt?

Jeg tvivler lidt.

Kunne man ikke også forestille sig, at det ville have været af journalistisk relevans og interesse at få nogle øjenvidneskildringer fra mennesker, som enten meget sjældent eller slet ikke tidligere havde deltaget i demonstrationer (jeg mødte flere, så det kan ikke have været vanskeligt for tv's ressourcestærke nyhedsdækning), og for hvem en tilbagevendende erfaring var chokket over en helt ekstrem tilstedeværelse af politi? En militær overvågningshelikopter summede konstant over demonstrationen, en terrængående militærlastbil var blandt vognparken, der desuden talte et utal af hollændervogne og motorcykler, ja sågar politifolk til hest dukkede dramatisk op over bakkedraget få hundred meter før Sandholmlejren. Til hest, til fods, i mandskabsvogne og i luften - så mangler vi vist kun søværnet.

Kritikken af - eller refleksionen over - dette magtopbud er nu i bedste fald henvist til avisernes debatspalter i dagene og ugerne efter demonstrationen, hvor Hr. og Fru Danmark selvfølgelig for længst har fået TV-Avisens og TV2 Nyhedernes regerings- og Røde Kors-nyttige spin serveret som public service-sandheden om dét, der var at berette.

I et debatindlæg, som vist næppe kommer i TV-Avisen, måtte forfatteren Jørgen Knudsen således efterfølgende gøre opmærksom på, at politiets "meningsløst demonstrative overmagt" var hans største oplevelse af hele forløbet, sammen med forbavselsen over tåregassen, der også bølgede inde over den lovlige demonstration "uden anledning".

Jørgen Knudsen afsluttede med ordene: "Hvad er det for et samfund, vi er havnet i? Det er ikke kun uden medfølelse, når det bruger nogle ulykkelige flygtninge som brikker i et politisk spil. Når magten finder det nødvendigt at demonstrere sin overmagt på så massiv en måde, må den være nervøs, utryg. Selv om den dog har fjernsynet så entydigt på sin side og giver politichefen frit spil til at smile overlegent og tale udenom, når han interviewes." (Politiken, 28.10.).

Deltagerne i demonstrationen havde ikke blot en anden opfattelse af såvel anliggendet som forløbet end Dansk Røde Kors og ordensmagten, hvilket vel i nogen grad er forventeligt, men TV2 Nyhederne og TV-Avisen (de vigtigste formidlere af begivenheden til Hr. og Fru Danmark) lod sig ikke desto mindre bruge som systemets mikrofonholdere i stedet for at fungere som afbalancerede formidlere af forskellige synspunkter og oplevelser.

Kunne det f.eks. ikke have været væsentligt for nuancen og dybden at spørge, hvordan det føltes for en kørestolsbruger, der befandt sig i den fuldt lovlige del af demonstrationen, der blev ramt af tåregas hundreder af meter fra aktionen mod hegnet? Eller for mindreårige børn? Eller for medlemmer af Bedsteforældre for Asyl?

Jeg tvivler på, at nogen, som faktisk var til stede under demonstrationen, kan genkende det billede, som størstedelen af offentligheden fik.

Jeg selv har vel været til et dusin demonstrationer alt i alt, men det er ikke altid, at jeg har følt mig hjemme under den egentlige begivenhed, skønt jeg har været enig i sigtet med den. Men jeg deler mange andre demonstranters opfattelse af, at intentionen med såvel som det generelle forløb af Luk Lejren bestemt var en samvittighedsfuld og tiltrængt manifestation, der også havde fortjent en samvittighedsfuld og alsidig dækning i de vigtigste nyhedsudsendelser på tv.

Derfor var det forstemmende at bevidne de mange forsøg fra Dansk Røde Kors', Dansk Folkepartis og dele af pressens side på at fortegne forløbet som noget nær kalkuleret ballade - eller som direkte "synd" for asylansøgerne i lejren.

Det er nærmest ufrivilligt komisk, at Dansk Røde Kors kan udvise en sådan bekymring under en aktion, der omhyggeligt går fuldstændig udenom beboelsesområderne i lejren og netop sætter fokus på de umenneskelige forhold, som selvmordstruede og traumatiserede asylansøgere udsættes for bag pigtråden i årevis, og som Dansk Røde Kors vedvarende blåstempler ved at drive asyllejrene i egenskab af en humanitær nødhjælpsorganisation.

Så meget desto mere kritisabelt, at Røde Kors' version i den grad dominerede.

Arne Hansen fra Frederikshavn Multietniske Forening skrev derfor en klage til både Radioavisen og TV-Avisen for "misvisende og nedladende behandling" af Luk Lejren: "Således lod man [Jørgen] Chemnitz, leder af Røde Kors' asylafdeling, få patent på at udtale sig om, hvordan beboerne i Sandholm oplevede dagen. Er dette ikke partisk, når der især har været strid om, hvad beboerne mente om aktionen."

Pressen havde ikke alene flyveforbud over området, men havde også fået forbud mod at komme ind i lejren under demonstrationen, så de var forhindret i at tale med beboernes indstilling til det hele, mens det foregik. Dét burde jo i sig selv vække til en mere kritisk tilgangsvinkel fra TV2 Nyhedernes og TVA's side - men hvorfor i alverden så ikke tale med en tidligere asylansøger?

Betegnende er aktionen og demonstrationen både før og efter bakket op af forfatteren og journalisten Dina Yafasova, der selv har boet i Sandholm. Et oplagt valg til et interview. Hun har skrevet bogen Dagbog fra Sandholm (Gyldendal, 2006) og har i et åbent brev kritiseret Dansk Røde Kors' 'bekymring' for beboerne: "Jeg må sige, at jeg er skeptisk overfor ordene fra chefen for Røde Kors' asylafdeling, Jørgen Chemnitz. Før aktionen sagde han til medierne, at han er bekymret for, hvordan asylansøgere ville reagere i tilfælde af voldelige begivenheder og på det faktum, at området kunne komme til at ligne en krigszone. Jeg vil gerne understrege, at begge problemer har været kendt i Sandholmlejren i mange år. Lejren ligger i et militærområde, og der foregår tit militærøvelser foran beboernes vinduer. Derfor undrer det mig, at Jørgen Chemnitz aldrig før har udtrykt sin bekymring for voldelige begivenheder, når det sker meget tit under militærøvelserne."

Men hvorfor skulle en bredere offentlighed dog bebyrdes med den slags overvejelser fra en, der på eget sind og egen krop ved, hvad det vil sige at være interneret i Sandholmlejren, og som ud fra sine erfaringer støtter Luk Lejren?

En 'bekymret' asylchef hos Røde Kors fik i stedet mikrofonen, og derhjemme i stuerne kunne man i det store hele bevare illusionen om "autonome ballademagere".

Enhver kollektiv protests akilleshæl er selvfølgelig også, at selv om en protestdemonstrations anliggende er ganske entydigt formuleret, vil modstandere gerne tage alle til indtægt for hvad som helst, som enkeltpersoner måtte udtrykke eller gøre ved samme lejlighed. Ofte nok har jeg fra sidelinjen set og læst mediedækningen af demonstranter med intentioner, hvis sigte jeg til tider delte, men hvis opførsel tog sig ganske anderledes ud på tv eller i aviserne.

Jeg skal ikke kunne sige, hvad der er hændt under de snesevis af dramatiske demonstrationer, der især har udspillet sig i Københavns gader de senere år, men pressevinklingen og det talende fravalg fra især TV2 Nyhedernes og TV-Avisens side, er decideret rystende, når man selv har været til stede under hele forløbet lørdag den 25. oktober. Jeg må således erkende, at jeg i dag er betydeligt mere i tvivl om de to hovedkanalers 'sobre' dækning også af tidligere begivenheder, end jeg har været før.

Dermed selvfølgelig ikke være sagt, at der ikke skal være kritisk presselys på Luk Lejren. Kaster man sig ud i et inititativ, der som formål også har en civil ulydighedsaktion, hvor aktivister som aftalt (og på forhånd offentligt tilkendegivet) forlader en lovlig demonstration for at forsøge at klippe huller i hegnet omkring Sandholmlejren flere hundred meter borte fra demonstrationen, forventer ingen selvsagt, at politiet bare deler karameller ud.

Det er et uomgængeligt vilkår ved civil ulydighed, at det må være et samvittighedsfuldt brud på loven, men det er ikke et mindre uomgængeligt vilkår, at det er ordensmagtens opgave at forhindre brud på loven. Selvfølgelig er der af samme grund stof til vanskelige diskussioner og nærgående kritiske spørgsmål til initiativtagere og deltagere her om grænser osv.

Men den diskussion må netop også være en diskussion med mere end én stemme i de vigtigste nyhedskanalers umiddelbare dækning.

Der er og bliver en altafgørende forskel på "ballade" og en civil ulydigheds-aktion, der i fuld offentlighed proklamerer sit forehavende og samtidig understreger, at man alene begrænser sig til det lovbrud, som består i at afmontere hegnet om en interneringslejr, og ikke befatter sig med vilkårlig hærværk eller angreb på politi, medarbejdere eller andre personer.

Men næppe nogen af TV-Avisens og TV2 Nyhedernes seere fik skyggen af føling for lagene i den problemstilling, for automat-knappen lyste rødt: 'Autonome' versus en pæn og ordentlig humanitær organisation som Dansk Røde Kors, sekunderet af Dansk Folkepartis stempling af "ballademagerne".

Men det slutter ikke her. Luk Lejren har allerede bekendtgjort, at initiativet fortsætter. Det er med andre ord stor sandsynlighed for, at der igen vil blive både demonstreret og aktioneret mod hegn og kontrol i Sandholmlejren eller andre asyllejre, hvor mange beboere henslæber en trøstesløs tilværelse og traumatiseres yderligere med udsigt til at blive smidt ud til uvisse skæbner.

Også den udsigt sætter unægtelig Flemming Chr. Nielsens tale i perspektiv - som vi altså i lighed med så mange andre vinkler ikke fik et kvæk fra i medierne: "For et par år siden var præsten Søren Krarup på visit i Sandholmlejren. I TV så jeg ham sidde over for en grædende familie i lejren. Midt i deres ydmygelse og elendighed trøstede Søren Krarup dem med, at hvis de rejste tilbage til deres bødler, ville de hver især få 50.000 kr. med sig."

Flot.

Måske TV-Avisen og TV2 Nyhederne næste gang som noget nyt skulle prøve at få alle siderne med, når man som de væsentligste nyhedsformidlere skal servicere offentligheden?

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 5.11.2008