Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Religionsfrihed? Ikke for hinduer i Danmark

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Skønt FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne sikrer religionsfriheden i artikel 18, og Grundloven garanterer den i § 67, undermineres religionsfriheden stedse af politikere og myndigheder i Danmark.

Fordi man insisterer på at fortolke Grundlovens § 4 (den danske folkekirke "understøttes som sådan af staten") som en indskrænkning af religionsfriheden i stedet for blot at se den som et udtryk for en (i dag forældet) historisk kirkelig tilknytning til staten, kommer folkekirken direkte til at stå i vejen for den ellers langt tydeligere grundlovssikrede religionsfrihed i § 67: "Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning ".

Eksempelvis er tvangsbetalingen til folkekirken over skatten (ca. en halv milliard om året), som også alle, der ikke er medlem af foretagendet, skal bidrage til, en klar overtrædelse af princippet om, at enhver frivilligt kan vælge og fravælge at støtte en religion. Også daværende menneskerettighedskommissær for Østersørådet, Ole Espersen har fastslået dette: "Det er i strid med princippet om religionsfrihed, at man tvinges til at betale til en religion, der ikke er ens egen". (Politiken, 1.3.99).

Det er tilmed også i strid med Grundloven, eftersom det i § 68 hedder: "Ingen er pligtig til at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen".

De religiøse mindretal, hvis religioner ikke får en krone fra staten, men som ikke desto mindre skal betale til folkekirken, kan kun se undrende til kristendommens overflødighedshorn af gabende tomme kirker, tusindtallige embedsboliger og svimlende formuer. For slet ikke at nævne den ekstremt uacceptable facon, på hvilken medlemmer hverves i 13 års alderen og ene og alene overtales af konfirmationens ledsagende festivitas og enorme pengesummer.

En hvilken som helst anden forening (eller religion), der måtte opkræve sine medlemskontingenter på lige så uigennemskuelig vis som folkekirken, hvor de bliver trukket over skatteprocenten i stedet for at blive fremsendt pr. indbetalingskort, ville blive slæbt i retten for monopolisering, generelt konkurrenceforvridende praksis og misbrug af mindreåriges umyndige dømmekraft. Ikke desto mindre ser man igennem fingre hermed. Hvorfor?

Fordi enhver ved, at i det sekund folkekirken ikke længere fik lov til at hverve mindreårige medlemmer, men myndighedsalderen på 18 år blev respekteret ligesom i andre samfundsforhold, og hvis kirken ligeledes måtte opkræve sine medlemskontingenter på helt ordinær vis med et årligt kontingent – da ville medlemsskaren falde fra de nuværende 85% af befolkningen til ca. 5% i løbet af få år. Men politiske og religiøse kræfter, der ikke ønsker reel frihed og gennemskuelighed, og for hvem kirken med en vis herres vold og magt skal fungere som bolværk imod et multikulturelt Danmark, vælger fortsat at give denne tvangstunge statsinstitution kunstigt åndedræt.Det ville tjene staten og befolkningen bedre, om kristendommen blev henvist til at eksistere på lige vilkår med alle andre religioner, og vi endegyldigt ophævede det middelalderlige ægteskab mellem stat og kirke. Og skal vi tro Søren Kierkegaard, ville det utvivlsomt også tjene kristendommen bedst.

Så kunne vi også få ophævet den praksis, hvor ateister og andre ikke-kristne til stadighed tvinges til at benytte kirkelige institutioner og myndigheder til registrering af fødsler og dødsfald.

Men endnu undertrykkes religionsfriheden, og ikke "bare" af formalia. Lokale myndigheder kan eksempelvis tilsidesætte religionsfriheden, uden at regeringen griber ind – til trods for at Grundloven og menneskerettighederne forpligter til det modsatte. Ikke mindst når kommuner lægger hindringer i vejen for islamiske gravpladser eller moskébyggerier, f.eks. da Københavns kommune afviste et mosképrojekt i nordvest-kvarteret med den skinbegrundelse, at det ville skabe trafikale problemer og i øvrigt ikke passede ind i det omgivende villakvarter.Senest er det imidlertid hinduerne, der har måttet føle denne slet skjulte intolerance.

Under pres fra ikke mindst Kristeligt Folkeparti og den kirkelige højrefløj samt naboer, der hævder, at deres parcelhuse er faldet i værdi, har byrådspolitikere i Brande kommune nu nægtet et lokalt hindutempel det årlige optog, der plejer at finde sted i slutningen af juli for at højtideligholde templets indvielse til gudinden Abirami. Optoget, hvor en tempelvogn under ledsagelse af musik og i hundredvis af glade hinduer trækkes en kort tur rundt om den private grund, er altafgørende for hinduerne – alligevel har Teknisk Udvalg i Brande nu besluttet ikke at godkende templets "udendørsaktiviteter".

Sådan pakkes det ind. Det går trods alt ikke helt at beslutte "ikke at godkende religionsfriheden", skønt det er nøjagtigt, hvad der er foregået.

Til trods for Grundlovens sikring af religionsfriheden og til trods for at optoget de foregående år er blevet tilladt af det lokale politi inden for rammerne af forsamlingsfriheden, kan moderne kristne stridsmænd altså den dag i dag føre an i fronten imod noget så komplet uskyldigt som mennesker, der dyrker deres religion med festglæde, farver og musik. Er der nogen, der med hånden på hjertet kan tage den mindste smule skade heraf?

Åbenbart. Imens kan de tusindtallige kirkeklokker, som ikke nøjes med at bimle i religionsfrihedens navn en times tid én gang om året, men praktisk talt hver time, hver dag, hver uge, hver måned og hvert år, bimle videre. Men at indrømme hinduerne en times glæde og musik i et afsondret parcelhuskvarter i en midtjysk provinsby – det er åbenbart frygtelig undergravende for kirken.

Forleden underkendte Naturklagenævnet Brande Kommunes Tekniske Udvalg. Det har ikke kompetence til at forbyde optoget. Men hinduerne tør alligevel ikke holde det i Brande by. Stemningen blandt de lokale er simpelt hen for fjendtlig. Derfor føler de sig tvunget til at gennemføre det et andet sted.

Gid både kristne og muslimer, jøder og buddhister, ateister og alle andre vil forsvare og støtte religionsfriheden i Brande i solidaritet med hinduerne, så vi én gang for alle kan slå et slag for den frihed, som det tilsyneladende er så let at se stort på, når ikke mindst Dansk Folkeparti, men også Kristeligt Folkeparti stamper i jorden nationalt eller lokalt – og rasler med skelettet "dansk kirkekultur".

Rune Engelbreth Larsen
Ekstra Bladet, 14.7.2000


LÆS OGSÅ: Rune Engelbreth Larsen gør selvkritisk status over egne humanistiske tilløb i 1990'erne: Humanistisk retrospekt, 1990-2000