Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Karen Jernnæve

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Seks raketter og tre store bomber bragede løs og udfoldede for en stund et uventet festfyrværkeri over Dragør, få hundrede meter fra den nye indenrigsminister, Karen Jespersens privatbolig.

Markeringen af festdagen blev ifølge pressen forestået af Michael Juul Hansen, næstformand i Foreningen af Hjemløses Venner, som ikke kunne dæmpe sin begejstring, den dag Karen Jespersen langt om længe forlod tronstolen i Socialministeriet, hvorfra hun bag et socialt smil, der var lige så fotogent, som det var forlorent, har udfoldet en jernnævepolitik af hidtil usete kuldegrader.

"Hun har aldrig nogen sinde gjort noget for os. Hun har lovet en masse, som aldrig er blevet til noget," konstaterede Michael Juul Hansen.

Ca. 10.000 hjemløses skønnes der at være i Danmark – antallet er steget konstant under den afgåede socialministers regeringstid. Men hvem husker ikke Jespersens hjerteskærende erklæring umiddelbart før sit besøg hos dronningen, da hun blev socialminister i januar 1993: "Min største opgave bliver at forhindre, at vi får en stadig større gruppe af hjemløse og socialt meget udstødte."

I bakspejlet kan man spørge: Hvor upåvirket kan man lyve de hjemløse lige op i ansigtet?

De hjemløse er imidlertid ikke den eneste af landets flere og flere socialt udstødte grupper, der har lidt under Karen Jespersens gennemtrumfning af regeringens socialpolitiske mantra: Tvang og atter tvang.

Fattige presses til randen af frustration og opløsning, der kan få enhver familie til at krakelere med flere og flere grundløse tvangsfjernelser i hundredtusindkronersklassen, hvis de da ikke beløber sig til halve og hele millioner kroner. Prisen for en enkelt tvangsfjernelse er så astronomisk, at en fordeling af pengene med lethed kunne bringe flere socialt belastede familier ud af den gråzone, som tvangsforanstaltningerne rammer med så stor vilkårlighed, at alle toneangivende eksperter kraftigt har taget afstand fra Jespersens besættelse af at tvangsfjerne endnu flere børn.

Til trods for at det er en kendsgerning, at fattigdom bærer en ualmindelig stor del af ansvaret for eskaleringen af de problemer, der bringer familier i risikozonen, har Jespersen år efter år slået rekorden for tvangsfjernelser, nedprioriteret ydelserne, intensiveret kontrollen og øget tvangen, så enhver, der har oplevet konsekvenserne for berørte familier, må spørge sig selv, hvilket frysehus hun har deponeret sit hjerte i.

Og det til trods for, at flere undersøgelser tydeligt viser, at anbragte børns livsvilkår generelt betragtet ikke nødvendigvis forbedres af en nok så professionel anbringelse uden for hjemmet.

Men det er ikke det eneste eksempel på, at tvang er en tvangstanke for Jespersen. At 70.000 mennesker i Danmark er tvangsarbejdere, er også hendes store fortjeneste. Minimumslønnen er en saga blot. Kampen for lige løn for lige arbejde er sat årtier tilbage. Retten til ferie er elimineret for vor tids slaver, ligesom de heller ikke må organisere sig på de vilkår, som gælder på arbejdsmarkedet i øvrigt.

"Det er slut med at ligge på sofaen for mine skattekroner," sagde hun til Ekstra Bladet den 23.10.99. Meget betryggende, ikke sandt?

Hvem kan vel holde denne skare af fattige snyltere ud, der går for lud og koldt vand kun for at udnytte systemet på det groveste og drive den af – for Karen Jespersens skattekroner?! Nej, lad os tvinge dem i meningsløst idiotarbejde uden rettigheder, mistænkeliggøre dem, kontrollere og kriminalisere dem, så Karen Jespersens skattekroner kan forbeholdes folketingsmedlemmers og ministres eksplosive lønstigninger. Det er også i bedste forståelse med samfundets overklasse i øvrigt, koncernchefer, direktører og andre ledere, der rask væk bevilliger sig selv i hundredtusindvis af kroner ekstra lønstigninger, når de få millioner ikke slår til i den hårdt pressede privatøkonomi.

Tankegangen bag Karen Jespersens tvangsarbejde er ikke langt fra den, som Joseph Goebbels sværgede til, da han i en nazistisk pamflet fra 1932 skrev, at arbejde er menneskehedens "velsignelse" og understregede: "Uden arbejde, ingen føde. Uden føde, intet liv." Den lagde ministeren sig måske i selen for at matche, da hun sørgede for, at enhver, der siger nej tak til tvangsarbejdets velsignelser, kan få frataget bistandshjælp. Så let blev velfærdssystemet reduceret til et valg mellem tvangsarbejde og tiggeri.

Karen Jespersen har som bekendt en fortid på den yderste venstrefløj – i dag tilhører hun Socialdemokratiets altdominerende højrefløj. Hendes private højredrejning er foregået med så svimlende hastighed, at jeg godt tør profetere, at hun overhaler Kjærsgaard højre om i løbet af et folketingsvalg eller to, hvis hun ellers holder formen. Ikke overraskende lod Glistrup da også allerede for et års tid siden et par anerkendende ord falde: "Karen Jespersens nye socialreform har de rigtige takter i sig." (Kristeligt Dagblad, 3.12.98).

Nu er hun så forfremmet til indenrigsminister – og så er sorteper givet videre til indvandrerne, der nu kan se frem til at lide under den eneste kandidat, statsministeren kunne finde, som ubetvivleligt kan trumfe selv Thorkild Simonsens kynisme.Senest erklærede Karen Jespersen således sin støtte til den Danske Forenings ypperste meningsfælle i Socialdemokratiet, borgmester Per Madsen fra Ishøj, der f.eks. i 1987 stemplede indvandrerpiger, der går "med tørklæder og lange nederdele", som udtryk for en "Khomeinysering" (Politiken, 10.8.87). Karen Jespersen betoner, at "vi skulle have lyttet til Per Madsen", for "han fik mere ret, end man dengang var villig til at give ham" (B.T., 22.10.99). En Per Madsen, som i den Danske Forenings medlemsblad har udtrykt følgende yderst kulturchauvinistiske karakteristik af islam: "Muslimerne lever på middelalderstadiet med en nedgøring af kvinder og kvindekulturen, som er uhørt i dette land. Der handles med kvinder, som var det kvæg, og kvinder prygles og mishandles." (Danskeren 1/1989).

Foruroligende at vide, hvor varmt Karen Jespersen tænker om den Per Madsen, hun mener vi skulle have lyttet til.

Og ildevarslende, at man med Karen Jespersen i Indenrigsministeriet således atter tvinges til at ønske Pia Kjærsgaard et uforbeholdent til lykke, som hun igen har bevist sin stilling som den altafgørende magtfaktor i den danske regering ...

Rune Engelbreth Larsen
Ekstra Bladet, 10.3.2000


LÆS OGSÅ: Rune Engelbreth Larsen gør selvkritisk status over egne humanistiske tilløb i 1990'erne: Humanistisk retrospekt, 1990-2000