Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Når Danmarks Radio slagter

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Dansk Folkeparti står ifølge en meningsundersøgelse offentliggjort i Politiken den 19. november til at få 11,5% af stemmerne. Fremgangen kommer efter et efterår præget af voldsom, negativ mediefokus på indvandrerne. Hvad de danske medier anser for "objektiv" eller "upartisk" journalistik, behøver vi blot gå i detalje med et desværre ikke usymptomatisk eksempel fra Danmarks Radio for at demonstrere:

DRs TV-program "Journalen" havde mandag den 4. oktober valgt at genudsende en udsendelse fra 1997 og dermed atter give propagandaskruen hele armen i korstoget mod den rituelle slagtning, jødernes schæchtning og muslimernes halalslagtning.

DR leverede her et klokkerent eksempel på pøbeljournalistik, når den er værst - nogle dramatiske TV-billeder af en rituel slagtning, hvor en ko spjætter og gisper i sit eget dampende blod, iscenesat så effektfuldt, at den forargede seerreaktion mod rituel slagtning var givet på forhånd. Den omhyggelige zoom under det øjeblik, hvor den døende ko vender det hvide ud af øjnene, og den indgående dvælen ved de overskårne halspulsårer, hamrede sit budskab om dyremishandling ind hundred gange mere effektivt, end Dansk Folkeparti nogen sinde ville have været i stand til.

Her kunne "enhver" ved selvsyn konstatere, hvilke barbariske skikke jøderne og muslimerne sværger til, og her kunne "enhver" føle, hvilken traumatisk oplevelse det var for den stakkels ko at få skåret halsen over, ikke sandt?

Der er naturligvis tale om misbrug af TV-mediet i allerhøjeste potens - ét minut af en kos død overeksponeres og udstilles med en blodig akkuratesse, som var jøderne og muslimerne mistænkte i en retssag om dyremishandling, og hvor DR optræder som "anklageren", der bevidst underspiller sin forudindtagethed og HELT uden bagtanker fremlægger de makabre billeder fra "gerningsstedet" for den rystede jury. Tricket er vel næppe udbredt i danske retssale, men i soap operas og på DR er det vældig effektfuldt.

"Juryen" er TV-seerne, der på baggrund af DRs blodige drama selvfølgelig ikke har en jordisk chance for at forholde sig til problematikken på et sagligt grundlag.

Men naturligvis foregøgles vi, at udsendelsen er et seriøst stykke journalistik - får jøderne måske ikke lov til at kommentere sagen?

Jo, indimellem den pulserende flod af blod får vi lov til at høre noget om religonsfrihed; indimellem opspilede, stirrende koøjne i dødskramper fortæller rabbineren roligt om de tre europæiske lande, der efter nazistisk forbillede har haft et forbud mod rituel slagtning siden 30erne; og efter closeup-billeder af en gispende tunge, der raller ti centimenter ude af koens mund, får vi inden rulleteksterne lov til at se rabbineren synge "tak for mad" …

Jo, det var en RIGTIG "dokumentarudendelse". En yderst saglig fremstilling. Og så set fra "begge" sider.

Pia Kjærsgaard kunne ikke have gjort det bedre - hun kunne i det mindste aldrig nogen sinde foregøgle, at hun var uforudindtaget. Men derudover skal man vist bruge lup for at se forskel på Kjærsgaards og DRs intentioner i denne sag.

Den tilstræbte virkning hos seerne kan på den ekstremt tendentiøse baggrund, som journalisterne lagde for dagen, kun være den samme, som Kjærsgaard så snusfornuftigt beskriver i sit partiblad efter "ved selvsyn" at have overværet en schæchtning: "Oplevelsen, som stort set er identisk med den halalslagtning, muhammedanerne praktiserer, vil jeg aldrig glemme, og den gjorde mig endnu mere overbevist om, at den formodning, jeg havde haft om, at det døende dyr lider, holdt stik. Jeg kan ganske enkelt ikke acceptere, at der går op til fem minutter, fra en ko får snittet halspulsåren, til den er død. Jeg bemærkede mig, at koen stod og vendte øjnene. Den rystede og vred sig for at komme fri af sin langsomme slagtning." (Dansk Folkeblad nr. 1/97, s. 3).

Og dét er jo virkelig en ekspertudtalelse, der vil noget.

Dansk Folkeparti fremsætter i 1997 forslag i Folketinget om helt at forbyde rituel slagtning, men nedstemmes. Modstanden mod de rituelle slagtninger breder sig dog, og samme år lancerer Dyrenes Dags Komité en landsdækkende annoncekampagne, som under overskriften "Stop rituelle slagtninger" viser en sort/hvid tegning af en ko, der slagtes rituelt og selvfølgelig er smurt ind i blodrød tryksværte.

Foreningen kalder slagtningen for "en grov overtrædelse af dyreværnsloven", fordi "dyrene lider i lang tid efter, at halsen er skåret over," og mener, at "Folketinget svigtede dyrene".

Århus Stiftstidende bakker kampagnen op i lederen samme dag, og direktøren for Foreningen til Dyrenes Beskyttelse, Peter Mollerup udtaler til Kristeligt Dagblad: "Det kan godt være, at de religiøse grupper vil komme under psykisk pres, hvis de ikke længere må slagte uden forudgående bedøvelse, men det kan vi ikke tage os af."

Nej, det kan vi ikke tage os af. Men vi kan åbenbart godt tage os af køer, der spjætter i et minut, når de bliver slagtet.

Mere skulle der ikke til i 1997 for at søsætte en sand hetz - så let kunne man finde "legitime" bevæggrunde for det, der for enhver nøgtern betragtning ene og alene er et korstog mod to religiøse mindretal. I 1999 har DR1 gjort sit bedste for at give kampagnen fornyet vind i sejlene.

At udsendelsen på intet tidspunkt var udtryk for et reelt forsøg på at belyse den rituelle slagtning, endsige en bekymring over dyrets velbefindende, er naturligvis ganske indlysende - alene den udtalte proportionsforvrængning ved overhovedet at spille med på Dansk Folkepartis groteske overeksponering af emnet er et klart bevis herpå.

Pudsigt nok bekymrer da heller ikke Dansk Folkepartis "dyrevenner" sig videre om f.eks. de millioner svin, som årligt slagtes på samlebånd af det danske landbrug efter behørige ritualer, der indbefatter stressning med elstave, og som i øvrigt igennem hele deres korte liv slet og ret behandles som simple produkter, hvis formål i rationaliseringens og profitmaksimeringens navn selvfølgelig blot er at levere så billig flæskesteg som muligt.

At gøre det til et problem, hvad der sker i hovedet på en ko i et minut under dens død, er i sidste ende kun et udtryk for en desperat søgen efter en "pæn" måde at kriminalisere jøder og muslimer på. Ingen kan med hånden på hjertet påstå, at det ikke er dette forehavende, der er den skjulte dagsorden. Og så er man naturligvis let og elegant kommet et reelt forbud mod jødedom og islam et syvmileskridt nærmere.

Ganske som det givetvis var hensigten den første gang, forslaget om et forbud mod rituelle slagtninger kom på tale - det var i 1942, og dengang kom forslaget fra nazisten Fritz Clausen.

Rune Engelbreth Larsen
Socialisten Weekend, 9.12.1999


LÆS OGSÅ: Rune Engelbreth Larsen gør selvkritisk status over egne humanistiske tilløb i 1990'erne: Humanistisk retrospekt, 1990-2000