Siger Dansk Folkeparti farvel til Krarup?

Af Rune Engelbreth Larsen

---

For nylig smed Dansk Folkeparti nogle unge fra det højreorienterede Dansk Forum ud af partiet. Umiddelbart efter forsøgte Kjærsgaard, Camre & Co. forgæves at bortforklare, at manøvren var en ren og skær taktisk iscenesættelse af Dansk Folkeparti som "midterparti", og da den ikke gik, har partiet i stedet udvist en larmende tavshed om "kursændringen".

Ifølge Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup røg medlemmerne af Dansk Forum temmelig overraskende ud, fordi "der var tale om højreekstremister" ...!

Denne opsigtsvækkende forklaring kan næppe forstås i andet lys, end at de konservative tilsyneladende ser ud til at have bremset de foregående års kamikazestyrt og derfor næppe fortsat vil forære deres politikere, medlemmer og vælgere gratis til Kjærsgaard, hvorfor det pludselig er blevet ekstra vigtigt for Dansk Folkeparti at signalere samme pæne borgerlighed som de konservative konkurrenter.

Nogle gange er Dansk Folkepartis taktik så mere overbevisende og snedig end andre. Mindre overbevisende var Mogens Camre, der i Ekstra Bladet udtalte om Dansk Forum: "Jeg aner ikke, hvem de er", hvorefter han i næste åndedrag og i samme interview pludselig udviser tilstrækkeligt nærgående kendskab til foreningen, til at han skarpt kan afvise "de holdninger, Dansk Forum repræsenterer" ...

Man må jo sno sig.

Camre har imidlertid snoet sig så meget, at han ikke altid er helt ajour med, hvad der egentlig er ret og vrang på sig selv længere, hvilket hans bidrag til EU-debatten vist har demonstreret med al tydlighed. Som medlem af Socialdemokratiet i 1993 advarer han imod bevarelsen af national selvbestemmelse, og som medlem af Dansk Folkeparti i 1999 advarer han imod ophævelsen af national selvbestemmelse.

Gad vide, hvor han er snoet hen om et par år - kan man fuldstændig afvise, at han melder sig ind i Dansk Forum, hvis det på nogen måde skulle vise sig opportunt til den tid?

Opstandelsen over en håndfuld dobbeltmedlemmer af Dansk Forum og Dansk Folkeparti er selvfølgelig også alt sammen spil for galleriet, hvad enhver, der sammenligner Dansk Forums program med Dansk Folkepartis, kan konstatere. Nok er Dansk Forum ikke helt så bange for at vedkende sig at være "højreorienterede" og tage ordet "nationalisme" i deres mund som Kjærsgaard, Camre & Co., men ellers er de omtrent så forskellige som skovl og spade.

Hvis der var nogen som helst politisk uoverensstemmelse bag eksklusionerne og nogen som helst konsekvens, måtte Dansk Folkeparti selvfølgelig øjeblikkeligt ekskludere sin egen pressechef, Søren Espersen, der er medlem af den Danske Forening og skribent i foreningens blad, Danskeren, ligesom vi naturligvis også venter spændt på en pressemeddelelse fra fru Kjærsgaard, der understreger, at ethvert samarbejde med Søren Krarup er definitivt ophørt.

Fra disse kanter er endnu mere "højreekstremistiske" udsagn at finde end i Dansk Forum, f.eks. den Danske Forenings "forståelse" for tæskehold: "Med kioskrøverier, indbrud, tasketyverier, vold og overfald som hverdagskost er det forståeligt, at en gruppe af de stadig færre tilbageværende danskere taler om at samle et tæskehold for at sætte de unge indvandrere på plads." (Danskeren nr. 4, 1996, s. 2).

Eller den generelle tone og symbolladede fremstilling i foreningens agitation, hvor indvandringen sammenlignes med "besættelsen", hvor politikere, der tillader og tilskynder indvandringen, konsekvent kaldes "samarbejdspolitikere", og hvor de, der "profiterer" økonomisk heraf, betegnes som dagens "værnemagere". Desuden er foreningens forestilling om en "massiv repatriering" defineret som et foretagende, der "næppe vil kunne ske uden dramatisk brud med det, der hidtil er opfattet som 'humanitært'", ligesom man på tryk allerede har forberedt et drastisk retsopgør i allermindste juridiske detalje med de "landsforrædere", som foreningen selv tilkendegiver, at den "systematisk registrerer".

Som den Danske Forenings styrelsesmedlem Peter Neerup Buhl, der også har skrevet i Dansk Folkepartis medlemsblad, understreger i et debatindlæg: "Når den nationale bevægelse efterhånden virkelig får tag i det forurettede danske folk, vil akademiker-kleresiet med Georg Metz (og Anne Knudsen, Klaus Rothstein osv.) selvsagt blegne af rædsel over konsekvenserne. Der bliver et regnskab at gøre op."

Blegne af rædsel over konsekvenserne.

Samme Neerup Buhl taler i en tegneserieanmeldelse om en "både sjov og tankevækkende" historie om modstanden mod "fremmede", der her fremstilles som "rotter" (Danskeren nr. 5, 1996), mens et andet af foreningens styrelsesmedlemmer, Sune Dalgård uden at blinke kalder indvandrerbutikker for "ukrudtsbutikker" og dikterer sine landsmænd følgende bud: "Lad det blive et nationalt bud, at ingen ordentlig dansker sætter sine ben i ukrudtsbutikkerne." (Danskeren nr. 6, 1996).

Alt sammen udtryk, som ligger uden for Dansk Forums sprogbrug, men ikke desto mindre har Kjærsgaard, Camre & Co. tilsyneladende ikke de fjerneste problemer med en pressechef, der er et fremtrædende medlem af den Danske Forening, ligesom foreningens store inspirator og tidligere skribent, Søren Krarup er en af partiets allermest foretrukne talere.

Den samme Krarup, som tidligere har opfordret til direkte at "sabotere" Dansk Røde Kors, kaldt Amnesty International for "den ækleste selvgodhed", og i den Danske Forenings medlemsblad har skrevet, at "ordet 'racist' er ved at være betegnelse for et hæderligt, modigt menneske".

Jo, vi venter spændt, Pia.

Hvor afviger den Danske Forening og Søren Krarup egentlig fra de synspunkter, som ligger til grund for Dansk Forums program, og som nødvendiggjorde en eksklusion?

Var udrensningen af medlemmer af Dansk Forum virkelig et oprigtigt udtryk for, at Dansk Folkeparti er ved at skifte holdning og nu lægger afstand til den yderste højrefløj, eller var det, som alt tyder på, blot et billigt offer i et propagandafremstød?

Det er såre simpelt at overbevise en undrende offentlighed: Ekskludér partiets pressechef og folketingskandidat Søren Espersen og indstil alt videre samarbejde med Søren Krarup, så det i det mindste sandsynliggøres, at Dansk Folkepartis nylige eksklusioner ikke bare var slet skjult taktik.

Næppe nogen kan i hvert fald i ramme alvor æde den hastige søforklaring, at de syv af de nitten ekskluderede, som var medlem af Dansk Forum, skulle have udgjort en trussel i form af kupplaner i et parti med tre et halvt tusind medlemmer, lige så lidt som nogen kan tage dobbeltmennesket Camre alvorligt: "Nu kender jeg dem, nu kender jeg dem ikke, nu kender jeg dem, nu ..."

Det er en mand, hvis hemmelige identiteter er så blevet så sammenrodede, at de tydeligvis næppe heller altid selv kan finde rundt i hinanden. Om han så er undtagelsen eller reglen i Dansk Folkeparti, kan kun den nærmeste fremtid vise. Her må partiets politiske konsekvens stå sin prøve, når vi får se, om Espersen og Krarup ryger samme vej som Dansk Forum.

Rune Engelbreth Larsen
Ekstra Bladet, 5.10.1999