|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
Nødvendig videnskabelig bibeloversættelse
Jens-André P. Herbener og Rune Engelbreth Larsen 
[ØVRIGE ARTIKLER OM BIBELOVERSÆTTELSEN: OVERSIGT]
JP 2/2 hævder professor i Gammel Testamente, Kirsten Nielsen i et indlæg på
en hel side, at Bibelselskabets oversættelse af det Gamle Testamente fra 1992
ikke er manipuleret, i modsætning til, hvad undertegnede har søgt at
dokumentere i Faklen.
Vi har her argumenteret for, hvorledes Bibelselskabet, ud fra daværende
generalsekretær, Niels Jørgen Cappelørns ønske om at tækkes kravene fra den
kirkelige højrefløj, der kæmpede for en ren Kirkebibel, talrige steder
bevidst har ladet den filologiske videnskabelighed fare.
Vi har bl.a. funderet vor kritik på udførlig dokumentation i
Bibelselskabets årbøger (BÅ), i Bibelselskabets medarbejder Ove Kollerups
speciale fra '94, Hvem bestemmer over Bibelen? (OK), i bibeloversætter
Bodil Ejrnæs' Skriftsynet igennem den danske bibels historie (BE), samt
i Det kongelige Biblioteks dokumenter fra arbejdet.
Kirsten Nielsen konkluderer imidlertid i sit indlæg: "Vi har ikke, som
påstået, ladet dogmatikken sejre over filologien. Det ville være
videnskabeligt uforsvarligt - og ingen bibellæser kunne være tjent med
det."
Vi skal i det følgende vise, at professorens argumentation bygger på
fejlagtige oplysninger og misvisende udeladelser omkring oversættelsesarbejdet.
Kirsten Nielsen hævder, at da man valgte at lave en ny bibel-oversættelse,
"var det netop hele bogen, der skulle oversættes".
Dette er ikke sandt.
Oprindelig var det kun det Gamle Testamente, man ville oversætte, først i
starten af 80erne, som bevillingerne kom i hus, opstod ideen om også at
oversætte det Nye Testamente.
Og da opstod problemerne. Man måtte nemlig erkende, at det Nye Testamente
ofte refererede unøjagtigt til det Gamle Testamente.
I 1988 nedsættes derfor en særlig Revisionskomité, som bl.a. får til
opgave at "drøfte og træffe beslutning om oversættelsen af steder i
Bibelen, som spiller en afgørende teologisk rolle i den kirkelige tradition,
herunder steder i Det gamle Testamente, som er citeret i Det nye
Testamente".
At det ikke var det videnskabelige bibelsyn, der dominerede oversættelsen,
indrømmede Niels Jørgen Cappelørn da også umisforståeligt i et inverview i
Weekendavisen: "I Sverige arbejder man på en nyoversættelse af Det gamle
Testamente, og der indgår en jøde i kommissionen. Man mener, at man kan trænge
frem til, hvad der videnskabeligt står i teksterne, men så må det
blive på den måde, at man laver en samling religionshistoriske tekster.
Og det er der ingen af os, der vil." (22.3.89). Endvidere understregede også
provst Svend Aage Nielsen fra Bibelselskabet i 1977: Det "er et stykke af
kirkens bog og ikke et videnskabeligt aktstykke, vi udgiver. (BÅ).
Bibelselskabet stilede altså tydeligvis ikke fra starten mod en
videnskabelig oversættelse. Men man gjorde det i de officielle henvendelser til
tre ministerier fra '79 til '81, hvor kirkelige hensyn overhovedet ikke nævntes,
men hvor den "videnskabelige standard" var enerådende.
Først da Bibelselskabet havde erfaret, at ingen af ministerierne ville støtte
oversættelsen, gik man i en ny ansøgning til Kirkeministeriet en smule til
bekendelse og betonede, at bl.a. generalsekretær Cappelørn havde "til
opgave at gennemlæse oversættelsen især med henblik på dens anvendelse i
gudstjenesten og i den private bibellæsning, men også med henblik på dens
placering i dansk bibeltradition."
Så fik Bibelselskabet Kirkeministeriets støtte.
I modsætning til sin kollega, Kirsten Nielsen lægger Bodil Ejrnæs ikke
skjul på uforeneligheden de kirkelige hensyn og den videnskabelige filologi
imellem: "En oversættelse, der var videnskabeligt forsvarlig, således som
det var krævet i det af Kirkeministeriet godkendte 'kommisorium', lod sig i
talrige tilfælde ikke forene med en oversættelse, der var dikteret af den
traditionelle kirkelige tolkning, sådan som det var krævet af
kritikerne." (BE, s. 197).
Ikke desto mindre fremhæver Kirsten Nielsen i forbindelse med 1. Mos. 1,1,
at "man i kristen tradition har talt om, at Guds ånd var med allerede ved
skabelsen." Dette begrunder, at man valgte den dogmatisk set mest hensigtsmæssige
oversættelse som den officielle: "Og Guds ånd svævede over
vandende", fremfor den, som hun selv indrømmer, religionshistorisk langt
mere korrekte oversættelse: "Og Guds storm jog over vandene."
Hun undlader imidlertid at bemærke, at det var Indre Missions krav om, at
man skulle kunne ane den kirkelige traditions dogme om dåben, der i
sidste ende var udslagsgivende for, hvilken oversættelse der blev valgt (jvf.
OK, s. 64; BÅ, s. 91). Meget videnskabeligt.
Påfaldende tavs om den kirkelige højrefløjs rolle i oversættelsen af
Esajas 7,14, er hun også.
I 1931 oversattes dette sted: "se, jomfruen bliver frugtsommelig og føder
en søn, og hun kalder ham Immanuel." Esajas taler imidlertid ikke om en
jomfru, men om en ung kvinde (på hebraisk alma), hvorfor den nye oversættelse
bliver: "Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun
skal give ham navnet Immanuel."
Hvorfor forandringen? Ifølge Kirsten Nielsen, fordi alt andet ville
"stride mod de principper for tekstkritik, som vi iøvrigt anvender."
Men den faktiske historie bag dette skifte er en anden. Principperne var ikke
"tekstkritik", men simpel afstemning.
Den 11.10.91 stemte man i Revisionskomiteen om, hvorvidt der skulle oversættes
med "jomfru" eller "den unge kvinde". For "jomfru"
stemte 6, bl.a. daværende generalsekretær Cappelørn; 9 stemte imod.
Imidlertid bevarer også den nye oversættelse det fremtidige aspekt:
"kvinden skal blive med barn". Hermed forandres den hebraiske
ordlyd, ifølge hvilken kvinden allerede er gravid - hvormed der ikke kan
være tale om en Kristus-profeti, som kirken ellers traditionelt har tolket
stedet.
Men Kirsten Nielsen bemærker, at det var "resultatet af drøftelserne",
at den nutidige bibellæser også skal have mulighed for at læse, hvordan det
kan lade sig gøre at tolke teksten, som det sker i det Nye Testamente (f.eks.
Matt. 1, 27), nemlig som Kristus-profeti.
Faktum er da også, at det ikke var "drøftelser", der afgjorde den
endelige ordlyd. Man stemte nemlig også om, hvorvidt skriftstedet skulle oversættes
med nutid eller med fremtid (som en Kristus-profeti). Her var der også flertal
for den filologisk korrekte nutids-oversættelse, og atter blev generalsekretæren
underkendt. Ved en senere ekstraordinær afstemning lykkedes det dog Cappelørn
at få trumfet sin "fremtid" igennem. Hvorfor var det så vigtigt?
Forud var gået et forsøg fra Indre Missions side for at bevare
"jomfru"-oversættelsen; dette var imidlertid kun en skinmanøvre for
at redde den efterfølgende "fremtid". Bibelselskabets Ove Kollerup
afslører Indre Missions (IM) taktik: "Debatten fra dagspressen viser, at
IM gjorde spørgsmålet om 'jomfru'-oversættelsen til et kardinalpunkt. Således
udtalte daværende [generalsekretær for Indre Mission] Poul Langagergaard i
dagene op til julen 1987: 'Her står og falder hele kirken' i f.eks. Århus
Stiftstidende den 21.12.87. Poul Langagergaard gør ved et Interview den 28.7.94
opmærksom på, at hans stærke udtalelse i 1987 udelukkende havde det formål
at redde det profetiske udsagn 'skal blive med barn' mere end ønsket om
at redde 'jomfru'-oversættelsen. Det lykkedes. Eksemplet bruger Poul
Langagergaard til at beskrive IMs taktik: I dagspressen at angribe og 'skyde
langt over målet' for at få det mest afgørende igennem." (OK, s. 59).
Højrefløjen fik sin vilje.
Dette er blot to eksempler på, hvordan den sidste afgørende arbejdsproces
med oversættelsen udspillede sig - det var langtfra altid videnskabelige,
filologiske "drøftelser", men korridor-aftaler og dogmatik, som fik
det sidste ord.
I Faklen nr. 1 gennemgik vi 12 skriftsteder, der tydeliggjorde, at
Bibelselskabet ikke har fulgt filologien, men dogmatikken. Vi spurgte i nr. 2
professor emeritus i semitisk filologi, dr. phil. Frede Løkkegaard, om vores
kritik er videnskabeligt, filologisk velbegrundet, og Løkkegaard svarede:
"Ja, det mener jeg."
Heller ikke dét nævner Kirsten Nielsen.
I nr. 2 gennemgår vi 19 øvrige eksempler, og i nr. 3 yderligere 16. Der er
rigeligt at tage af. 600 citater og 5.700 allusioner tog Revisionskomiteen under
kirkelig særbehandling!
Det har været afgørende, at få to forskellige træk frem i 1992-oversættelsen;
på den ene side, hvad teksterne "betød i deres israelitisk-jødiske
sammenhæng", og på den anden, hvordan "centrale dele af dem sidenhen
blev nytolket i kristen sammenhæng.
Hvilken oversætter kan, med hånden på hjertet, mene, at dette har det
fjerneste med videnskabelige oversættelseskriterier at gøre?
I modsætning til Kirkebibelen fra 1992 skal en videnskabelig oversættelse
naturligvis udarbejdes af semitiske filologer. En indrømmelse af behovet herfor
ville tjene professor Kirsten Nielsen og Bibelselskabet til ære.
Jens-André P. Herbener og Rune Engelbreth Larsen
Jyllands-Posten, 23.2.1997
OVERSIGT
Læs også de øvrige artikler om bibeloversættelsen (kronologisk rækkefølge af artikler, oprindelig bragt i Faklen, 1996-2001):
1. BIBELFORFALSKNING?
af J.A. P. Herbener og R.E. Larsen
2. BIBELFORFALSKNING!
af J.A. P. Herbener og R.E. Larsen
3. EN JØDISK BOG (interview: F. Løkkegaard)
af J.A. P. Herbener og R.E.
Larsen
4. BIBELSELSKABETS RETRÆTE
af J.A. P. Herbener og R.E. Larsen
5. DOGMATISK MANIPULATION (EKSEMPLER)
af J.A. P. Herbener
6. EN NY, VIDENSKABELIG OVERSÆTTELSE
af J.A. P. Herbener og R.E. Larsen
7. BIBELFORFALSKNING (FORTSAT)!
af J.A. P. Herbener og R.E. Larsen
8. RETTELSER I DEN HEBRAISKE TEKST
af J.A. P. Herbener
9. KIRKENS HØJREFLØJ OG BIBELFORFALSKNINGEN
af J.A. P. Herbener
10. BIBELFORFALSKNING (EKSEMPLER)
af J.A. P. Herbener
11. VIDENSKAB CONTRA TRO
af J.A. P. Herbener og R.E. Larsen
12. VIDENSKABELIG VS. KIRKELIG OVERSÆTTELSE
(status) af J.A. P. Herbener
TJEK WEBSITET: Det hebraiske bibeloversættelsesprojekt (Det Kongelige Bibliotek)
KRONIKKER OM BIBELOVERSÆTTELSEN (kronologisk rækkefølge)
»Studerende skyder med spredehagl«, kronik af sognepræst Bent Kim Jepsen, Jyllands-Posten, 13.10.96.
»Bibelforfalskning«,
kronik af Jens-André Pedersen Herbener og Rune Engelbreth Larsen, Information, 15.10.96.
»Faklens forfalskninger«, kronik af Bodil Ejrnæs, Kristeligt Dagblad, 16.10.96.
»At oversætte er at vælge«, kronik af Bodil Ejrnæs, Information, 29.10.96.
»Bibelselskabets krampetrækninger«, kronik af Jens-André Pedersen Herbener og Rune Engelbreth Larsen, Information, 6.11.96.
»En osende fakkel«, kronik af Svend Holm-Nielsen, Information, 19.11.96.
»Videnskab ved afstemning«, kronik af Jens-André Pedersen Herbener og Rune Engelbreth Larsen, Information, 3.12.96.
»En ny videnskabelig bibeloversættelse«, kronik af Jens-André Pedersen Herbener og Rune Engelbreth Larsen, Kristeligt Dagblad, 7.1.97.
»Videnskabelig bibeloversættelse«, kronik af Kirsten Nielsen, Jyllands-Posten, 2.2.97.
»Nødvendig videnskabelig bibeloversættelse«,
kronik af Jens-André Pedersen Herbener og Rune Engelbreth Larsen, Jyllands-Posten, 23.2.97.
|
|
