Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Høns og flygtninge

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Seniorforsker Kim U. Kjær fra Institut for Menneskerettigheder er en af de få, der tør trodse regeringens mistænkeligørelse af ekspertise som »smagsdommeri«, og som sagligt hudfletter de brutale konsekvenser af Haarder & Co.'s asylmur, der strider mod FNs Flygtningekonvention og Den Europæiske Menneskeretskonvention.

Fort Europas jerntæppe mod flygtninge, som Danmark har været hovedarkitekten bag, forhindrer simpelthen flygtninge i at søge asyl, især i Danmark, fordi man siden sommeren 2002 ikke har kunnet søge om asyl på danske ambassader uden for sit eget land. Mennesker, der forfølges af diktatoriske regimer kan således i reglen kun få asyl, hvis de kommer helt frem til Danmark vha. de menneskesmuglere, som Haarder & Co. samtidig vil til livs.

Dermed står det indlysende klart, at regeringen reelt stræber efter at lukke begge muligheder for at få asyl, og at al udenomspropagandaen om, at man skam bare vil »undgå fup« og forhindre »bekvemmelighedsflygtninge« er rent vrøvl.

Kim U. Kjær konstaterer ganske klart: »Man taler om bekvemmelighedsflygtninge. De findes ikke.« Systemet er alt for lukket.

Kjærs forslag om at indføre et humanitært visum, så flygtninge ikke behøver komme hele vejen til Danmark for blot at søge asyl, afvises af Haarder med ord, der afslører, at han har solgt de sidste rester af sin sjæl til populismedjævlen: »Kan Kim Kjær også love mig, at et sådant visum ikke vil blive misbrugt?«

Her er sagen i en nøddeskal. Ingen kan love, at rettigheder ikke bliver »misbrugt«, men det er jo derfor, ansøgninger efterfølgende behandles. Haarders logik er derimod dybest set uhyggelig: Bør vi også opgive at kræve beviser for at straffe for lovovertrædelser? For er det ikke sådan, at der af og til er lovovertrædelser, som ikke kan bevises, hvorfor logisk set nogle forbrydere går fri? Det kan vi jo forhindre, hvis vi bare burer hvem som helst inde på mistanken, ikke sandt?

Det går naturligvis også ud over en række uskyldige, men det er jo ifølge Haarders logik tilsyneladende uproblematisk, hvis vi skal gardere os. Vi er nemlig kun 100 procent sikre på, at der aldrig vil være én eneste flygtning i Danmark, som i virkeligheden ikke var berettiget til asyl, hvis vi sørger for, at der ikke er én eneste flygtning, som kan søge asyl.

Vi skal støtte i »nærområderne«, lyder paraden fra Haarders substansløse automatpilot. Det er en »idé«, som integrationsministeren »støtter«. Imens afledningsmanøvrerne florerer, lukkes portene således samvittighedsløst i. Hverken Kjær eller andre kan naturligvis vide, om flygtninge, der således forhindres i at søge asyl, af den grund udsættes for tortur og henrettelser: »Men ud fra en logisk betragtning må det blive en naturlig konsekvens af de danske regler,« pointerer han. Der er blodige konsekvenser af dansk asyllovgivning, og det må Bertel Haarder se i øjnene.

I stedet er hans udenomssnak desværre sigende for den politiske kynisme. Man kommer uvilkårligt til at tænke på et næsten litterært interview med Haarder i Politiken den 18.10., hvor mennesket bag integrationsministeren fremstår som et eftertænksomt menneske, der imidlertid er besat af en ildevarslende tvangstanke for beslutningstagere af hans indflydelsesgrad. Jeg tænker på ministerens gentagne understregninger af sin kamp for at komme ud af rollen som den »svagelige« dreng, »skravlet«, der nok skulle vise de andre, at han imod alle odds kunne modbevise forventningerne og »blive stor og stærk«.

»Og jeg var god til det med blod,« fastslår Haarder. »Jeg kunne hugge hovedet af høns og aflive killinger. Alt, hvad der har med blod og ulækre ting at gøre.«

Imponerende.

Men kære Bertel Haarder: Måske det var på tide, at du søgte om at blive overført til Landbrugsministeriet. Der er trods alt forskel på høns og flygtninge.

Rune Engelbreth Larsen
Minoritetspartiets medlemsblad, Solen nr. 7, 2003


APROPOS
> Rune Engelbreth Larsens retrospektive status: Minoritetspartiet, medierne og Mars