Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

BOGANBEFALING | HUMANISME.DK

Anmeldelser af politisk litteratur

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Siden den 7. oktober 2001 er alt for få artikler begyndt med ordene: »Siden den 7. oktober 2001 ...« Siden den 11. september 2001 er til gengæld alt for mange artikler begyndt med ordene: »Siden den 11. september 2001.« 

Angrebet på USA den 11. september 2001 var indlysende nok lige så historisk skelsættende, som det var menneskeligt tragisk for enhver, der har et hjerte og føler med de pårørende til ofrene for dette, nøje kalkulerede massemord. Men at USAs angreb på Afghanistan den 7. oktober 2001 dybest set kan gå hen og blive langt mere menneskeligt tragisk, er en konstatering, som er ilde hørt, især i USA, men også i Vesten i almindelighed. Når verdens altoverlegne krigsmaskine kaster sit højteknologiske dræberisenkram ind i en latent, verdenspolitisk hvepserede som Afghanistan og skaber det, der risikerer at blive en skæbnesvanger ouverture til en endnu blodigere bombesymfoni over Irak, og når selv samme, enerådende supermagt tilmed ingen skrupler har med at trumfe antallet af civile dræbte den 11. september, er der kun alt for god grund til at standse op og overveje de dybereliggende årsagssammenhænge, der har fået globale konflikter til at eskalere i denne kyniske grad. 

Det er der imidlertid ikke plads til at fordybe sig i her - men der er plads til at anbefale nogle bøger, hvor der er plads til fordybelse. 

Et godt sted at begynde er antologien Tirsdag 11. september 2001; eftertanker, med artikler af 26 internationale forfattere, journalister og politiske kommentatorer af vidt forskellig observans. Vi møder her udfald, aggressioner, analyser, eftertænksomhed, dybde og overflade i skøn blanding af bl.a. Umberto Eco, Salman Rushdie, Jean Baudrillard, Susan Sontag, Robert Fisk, Zygmunt Bauman og Edward Said. 

Dybdeborende og overraskende bliver det sjældent med undtagelse af Baudrillard og Eco, da der mestendels er tale om kortere avisartikler, men samlet males et informativt, bredt spektrum af reaktioner på den 11. september. De bedste bidrag demonstrerer den mistænkeliggjorte position, som Bush og bin Ladens alt for overensstemmende retorik desværre efterlader den nøgterne vurdering i, som ikke kan finde rum hos nogen af de to herrer. Som Robert Fisk udtrykker det: »Bush siger: 'Enten er du med os, eller også er du imod os' i civilisationens krig mod det onde. Ja, jeg er i hvert fald ikke med bin Laden. Men jeg er heller ikke med Bush. Jeg er aktiv modstander af den brutale, kyniske og forløjede 'civilisationskrig', som han på falske forudsætninger har indledt i vores navn, og som nu har kostet lige så mange menneskeliv som massemordet i World Trade Center.« 

En grundig, analytisk tilgang til problematikken og dens forudsætninger leverer Thomas Hylland Eriksen i Bak fiendebildet; islam og verden etter 11. september, som også er på vej i dansk oversættelse. Overbevisende er ikke mindst det spidse, men grundige opgør med de mest firkantede konsekvenser af Huntingtons teser om det globale konfliktscenario som en »strid mellem civilisationer«. 

Hylland Eriksens konklusion understreger afslutningsvist vigtigheden af en forståelse for de globale konflikter, som også (men ikke alene) udspringer af den politiske og økonomiske skævhed i den aktuelle verdensorden: »Man må være blind og døv for å tro at dette er en verden der alle er like mye verdt og hvor rettigheter er jevnt fordelt. Verdenssamfunnets valuta er dollar og bomber, og det snakker engelsk med amerikansk aksent. Ingen skal forbauses over at noen av dem som møter dene overmakten reagerer slik det hevdes at veksthusplanter reagerer på heavyrock: ved å pakke seg sammen til små, harde baller.« 

En af de mest saglige fremstillinger af islam herhjemme er Jørgen Bæk Simonsens Det retfærdige samfund; om islam, muslimer og etik, der indtil videre må betragtes som det moderne, danske standardværk om emnet. Efter en oplysende gennemgang af islamisk teologi og historie samt afdækningen af en række islamiske nøglebegreber runder Bæk Simonsen af med en status over den aktuelle, multikulturelle samfundsudvikling i Danmark, og stik imod den herskende tidsånd konkluderer han bl.a.: »Det at være dansk har gennem historien skiftet udtryk, og det vil det vedblive med at gøre. Hvis det danske, hvad det så end måtte være, ikke evner også i fremtiden at udtrykke sig i takt med nye omstændigheder, vil det at være dansk stille og roligt afgå ved døden.« 

En bog med et ganske andet indhold og udgangspunkt er Michel Foucaults Overvågning og straf, der endelig er kommet på dansk, og som ved første øjekast har meget lidt med bin Laden kontra Bush at gøre, men ikke desto mindre burde få de mest selvtilfredse vesterlændinge, der f.eks. taler så meget om Vestens humane retssystem i modsætning til »islams middelalderlige«, til at relativisere selvtilfredsheden betragteligt. Få idéhistoriske analyser i det 20. århundrede har været grundigere end Foucaults arbejder, og ingen, for hvem retssikkerhed og retssamfund vurderes af blot nogen vigtighed, bør undvære Foucaults dissekering af den såkaldt humane fængselsstraf, der analyseres som et fremtrædende element i den generelle disciplinering, overvågning og ensretning, som moderniteten med stigende magtfuldkommenhed realiserer. 

En venlig sjæl burde forære justitsminister Lene Espersen et eksemplar - nåja, det må såmænd også gerne være en uvenlig sjæl. 

Afslutningsvist vil jeg anbefale antologien Den kulturradikale udfordring, som er redigeret af Jørgen Knudsen. Her er væsentlige bidrag af bl.a. Knudsen selv, Klaus Rifbjerg, Morten Thing, Ebbe Kløvedal Reich og Hans Hertel, som med skiftende indgangsvinkler beskriver kulturradikalismens rødder, ikke mindst med fokus på Brandes, Hørup og P.H. 

Rifbjerg er i sit polemiske es og leverer her en rammende karakteristik af Det Radikale Venstre, der er så ondskabsfuld, at den fortjener at blive citeret som udgangssalme til denne første udgave af Grafs klumme om politisk litteratur: »Jeg ved ikke, hvad Georg Brandes og Poul Henningsen ville have sagt til det mærkeligste af alt, at det Radikale Venstre, som engang var deres parti og mere eller mindre den førstes opfindelse, i løbet af det forgangne århundrede har forvandlet sig fra et intelligent, frisindet forum til et medløberisk, militærbegejstret, småborgerligt yuppie-foretagende med en stramtandet regnelærerinde, en forringet udgave af Kresten Helveg Petersen og en reklamekulret kronprins i spidsen, men de ville nok have undret sig.« 

Litteratur

C. Claussen og R. Øhlenschlæger Madsen (red.): Tirsdag den 11. september; eftertanker. Tiderne Skifter 2002. 176 sider, 225 kr. 

Jørgen Bæk Simonsen: Det retfærdige samfund; om islam, muslimer og etik. Samleren 2001. 196 sider, 189,- Dkr. 

Jørgen Knudsen (red.): Den kulturradikale udfordring. Tiderne Skifter 2001. 350 sider, 268,- Dkr. 

Thomas Hylland Eriksen: Bak fiendebildet; islam og verden etter 11. september. Cappeln 2002. 186 sider, 298,- Nkr. 

Michel Foucault: Overvågning og straf; fængslets fødsel. Det lille forlag 2002. 367 sider, 320,- Dkr.

Rune Engelbreth Larsen
Graf 1/2002