Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Ynkelig nordsjællandsk nationalpark vil svigte naturen

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Fem kommuner har præsenteret miljøminister Kirsten Brosbøl for et forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland, der næppe kan efterleve den danske nationalparklovgivning og heller ikke har noget at bidrage med i form af den fokus på naturbeskyttelse, som historisk og internationalt er nationalpark-ideens centrale omdrejningspunkt.

Men lad os lige få nogle ting på plads, før vi vender tilbage til det nordsjællandske:

I 1999 opfordrede OECD Danmark til at overveje nationalparker, fordi der var »et stort behov« for en yderligere indsats for naturgenopretning og at imødegå biodiversitetstabet.

Efter Yellowstone National Park blev oprettet i USA i 1872, har nationalparker i reglen været tænkt og udformet som beskyttede sammenhængende naturområder med ingen eller begrænset beboelse og fri for industri, landbrug og skovbrug. Ellers giver det jo heller ingen mening, at OECD opfordrer Danmark til at indføre nationalparker som instrument til naturgenoprettelse og imødegåelse af artstabet.

Den store globale miljøorganisation IUCN (International Union for Conservation of Nature), der har ca. 1.200 medlemmer blandt foreninger, institutioner og regeringer, har da også udstukket nationalpark-retningslinjer i overensstemmelse med behovet for en stærk naturbeskyttelse - men selv om Danmark faktisk er medlem, valgte man at se helt bort herfra under udarbejdelsen af nationalpark-ideen herhjemme.

De danske nationalparker, der er blevet udpeget det seneste lille tiår, har ikke fået skyggen af ekstra naturbeskyttelse, og modsat de historiske og internationale intentioner inkluderer de endog store arealer med landbrug og andre erhverv. F.eks. rummer Nationalpark Mols Bjerge masser af sammenhængende by med tusindvis af beboere plus 35 procent landbrugspligtigt areal og 32 procent skov, hvor størstedelen er skovbrug.

Det kom derfor ikke som en overraskelse, at de danske nationalparker i 2013 fik markant kritik vurderet i forhold til natur og biodiversitet. Som led i en international fællesrevision af nationalparkernes betydning for biodiversiteten i Danmark, Bulgarien, Kroatien, Litauen, Norge, Polen og Ukraine, kan man således læse følgende i en beretning til Statsrevisorerne:

»I de øvrige deltagerlande gælder (...), at en status som nationalpark indebærer en beskyttelse af naturværdierne - hvilket svarer til IUCN's internationale definition - mens oprettelsen af en nationalpark i Danmark ikke i sig selv medfører nogen naturbeskyttelse. I stedet er de danske nationalparker underlagt den regulering af naturen, som i forvejen gælder i dansk lovgivning. Endelig omfatter de danske nationalparker - i modsætning til de fleste udenlandske nationalparker - områder med beboelse og erhvervsliv. F. eks. ligger Ebeltoft by i Nationalpark Mols Bjerge«.

Nu foreligger så et forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland, der tilsyneladende er fuldkommen ubekendt med denne kritik og afsporer det danske nationalparkkoncept yderligere. Denne gang har man f.eks. inkluderet dele af Helsingør og Frederiksværk og så ellers udpeget en stribe spredte naturområder som usammenhængende lapper.

Man kan med andre ord spankulere omkring i 'nationalparken' i en tættrafikeret bymidte, og der findes ingen fælles nationalpark-afgrænsning, men 10-20 naturlapper forskellige steder i Nordsjælland.

Dermed ser man også stort på den ellers meget lempelige danske nationalparklovgivning, der som allerførste formål i paragraf 1 fastslår, at der er tale om at »skabe og sikre større sammenhængende naturområder«.

Lokalt har Nordsjællands Landboforening imidlertid udtrykt stor begejstring for, at der bliver tale om en »kulturpark«, som »har størst fokus på at sikre de kulturhistoriske værdier i Kongernes Nordsjælland mere end ambition om nye store uforstyrrede naturområder«. (Frederiksborg Amtsavis, 19.11.2014).

Endnu et søm i ligkisten til det oprindelige nationalparkkoncept.

De Radikales miljøordfører Lone Loklindt er derfor med rette skeptisk over for det fremlagte udspil: »Jeg vil se på det med åbne øjne. Men mit indtryk er, at forslaget betyder, at der bliver mange huller i området. Det er lidt op ad bakke«. (Altinget,dk, 16.12.2014).

Naturindholdet i forslaget er yderligere nedtonet end tidligere nordsjællandske nationalparkforslag og kritiseres også af Friluftsrådets kredsformand i Nordsjælland Poul Erik Pedersen, der er »skuffet«, og formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Hørsholm, Peter Skat Nielsen, der »ikke er imponeret«.

Ingen af dem vil dog forkaste forslaget, for det vejer øjensynligt tungere for dem at få nogle skilte, hvorpå der står »Nationalpark«, end at skiltene ikke fører ind til et sammenhængende område eller er genstand for særskilt naturbeskyttelse.

Friluftsrådets kredsformand konkluderer således, at det nok er »sidste chance i vores generation for at få en nordsjællandsk nationalpark«.

Javel, men er en nordsjællandsk nationalpark, der ikke er en nationalpark, virkelig at foretrække? Mere spin, flere røde snore, som politikere kan klippe over til hornmusik, uden at det reelt forbedrer én sommerfugl på naturkvaliteten?

Desværre har man i alt for lang tid selv været for ukritiske som medspiller i en nationalparkproces, der har udviklet sig til det farceagtige, og nu fanger bordet.

Medmindre Lone Loklindt eller andre politikere trækker i håndbremsen og siger dét, der skal siges: Det er en OMMER.

Hvis man i stedet vil skabe en nordsjællandsk nationalpark, der kan vække genlyd internationalt og præsenterer reel naturgavn, handler det om at skabe et sammenhængende naturområde, hvor naturen har førsteprioritet, og hvor man hverken inkluderer landbrug, skovbrug eller byer. Hellere en mindre nationalpark, der er naturforbedrende af gavn frem for et stort usammenhængende puslespil, der kun er det af navn.

De fem kommuners forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland er et kludetæppe på knap 24.600 hektar - 246 kvadratkilometer - men det ligger i virkeligheden lige for at begynde med et mindre område og siden udvide det. Derfor har Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk og undertegnede udarbejdet et alternativ: Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø.

Her er næsten tale om 100 procent statsejede arealer, så der er ingen interessekonflikter med private lodsejere. Til gengæld bør den danske regering følge sin egen opfordring fra Naturplan Danmark, der efterstræber mere frivillighed i naturindsatsen. Lad staten gå forrest og i frivillighedens navn selv indstille al statslig skovdrift i Gribskov for at omlægge arealet til artsrig og oplevelsesrig naturskov - det, der også kaldes urørt skov.

Dét batter for naturkvaliteten. Det mest omkostningseffektive middel til at sikre biodiversiteten består netop i at indstille skovdrift og genetablere lysåben løvskov, hvilket bør være hovedformålet med en naturnationalpark i og omkring statslige arealer i Gribskov.

Og det er ekstremt tiltrængt, for den danske skovnatur har 100 procent »stærkt ugunstig« bevaringsstatus ifølge seneste indrapportering til EU.

Ved f.eks. at udsætte kvæg, heste og bisoner kan man yderligere gavne skoven, der efter en årrække bliver til mere lysåben skovnatur i balance. En naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø, der samlet vil omfatte ca. 8.000 hektar, er altså stadig stor og spektakulær, og i modsætning til de fem kommuners udspil vil den ikke alene efterleve dansk nationalparklovgivnings krav om sammenhængende natur, men også kunne udvikles til at efterleve de internationale nationalparkkriterier.

Det kan altså lade sig gøre at vende kommunernes kludetæppe af et nationalparkforslag til noget virkelig godt - ja, faktisk kunne man sågar bevare dele af det eksisterende udspil fra de fem kommuner og inkludere Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø. Det behøver ikke være et enten-eller.

Og det alternative forslag flugter faktisk med den konklusion, der udtrykkes i De Økonomiske Råds analyse af indsats og omkostninger i en rapporten Bevarelse af biodiversiteten i Danmark fra 2012:

»For at få sikkerhed for den fulde biodiversitets- gevinst, bør man derfor omlægge til urørt skov i betydeligt omfang - og meget gerne med en supplerende - og meget billig - rydning af nåleskov. Optimalt set kan det suppleres med yderligere tiltag i form af f.eks. græsning for at skabe eller vedligeholde mere åbne områder i skoven, som en del arter nyder godt af«.

Kritik kan være konstruktiv: Lad os komme i gang med at skabe en nordsjællandsk naturnationalpark, der på samme tid er et ambitiøst og omkostningseffektivt tiltag til at gavne naturtilstanden.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 24.12.2014