Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Jan Johansen - sidste solidariske socialdemokrat på skansen?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Jan Johansen har flere gange markeret sig som kritiker af den socialdemokratiske laden-stå-til-politik i forhold til de titusinder, der ryger ud af dagpengesystemet. Et tal, der har vist sig at være mange gange højere end påstået, da 'reformen' i sin tid skulle hastes igennem af VK-regeringen, De Radikale og Dansk Folkeparti.

I overensstemmelse hermed har Jan Johansen nu brudt partidisciplinen og stemt for et forslag af Enhedslisten, der krævede en halvering af optjeningsperioden - men for denne solidaritet med de arbejdsløse bliver han svinet til af sit eget parti.

Så langt er det gamle solidariske arbejderparti altså sunket. Der er i dag kun én folketingsvalgt socialdemokrat, som tør stemme for reparationen af en lille del af den trængte socialdemokratiske velfærdsmodel - og så skal han tilmed svines til.

Forslaget er naturligvis langtfra tilstrækkeligt til at hjælpe de mange, der er kommet i klemme, men det er et skridt i den rigtige retning. Og det er frem for alt noget, som enhver solidarisk socialdemokrat og socialliberal radikal burde kunne støtte i lyset af begge partiers historiske kerneværdier. Men der er altså kun Jan Johansen tilbage på skansen.

Udover at forslaget kan genoprette en lille flig af det fleksible arbejdsmarked og den meget flossede velfærdssolidariske model, som i det 20. århundrede skabte øget økonomisk lighed med større tryghed og sammenhængskraft, er forslaget også en vigtig håndsrækning til de mange lønmodtagere i sæsonbetonede erhverv. Johansen påpeger ganske præcist:

»At ændre genoptjeningsretten vil sikre, at de tusindvis af danskere, der arbejder i sæsonbetonede erhverv inden for bl.a. byggeri, landbrug, fiskeri og turistbranchen får en realistisk mulighed for at forsikre sig i en a-kasse. Hvor mange kokke, receptionister, tjenere og rengøringsfolk på Bornholm, Lolland, Sydfyn eller i Nordjylland har for eksempel fast arbejde 52 uger i træk? Ikke mange, og derfor skal vi indrette systemet, så det passer til virkeligheden, frem for død og pine at fortsætte forsøget med at mase mennesker ind i et firkantet og ufleksibelt system.« (Politiken, 3.11.2014).

Ufatteligt at man ikke hos De Radikale eller i Socialdemokratiet i det mindste kan forstå så basalt et argument - når nu alle andre gode argumenter åbenbart glipper. Kun Johansen tør stå fast.

Men det, der er flere partilederes mareridt, burde være en jævnlig og velkommen hændelse for vælgerne: At et folketingsmedlem står fast på Grundlovens paragraf 56 og stemmer efter sin egen overbevisning, uanset pres fra andre sider.

»Jeg stemmer ikke mod mit parti, men for mit parti,« understreger Johansen, og det er jo korrekt, for det er ikke Johansen, der har forladt Socialdemokratiets kerneværdier, men den socialdemokratiske ledelse og partiets medløbere.

Regeringstaktiske hensyn og partipolitiske karrieremuligheder vejer åbenbart tungere end de lediges urimelige vilkår.

Og afsporingen af solidariteten rækker desværre langt længere end til dagpengemodtagerne. Den fortsatte marginalisering af kontanthjælpsmodtagere betyder, at ledige i værste fald risikerer slibrig snagen i deres mest intime privatliv, grænseoverskridende overvågning af parforhold, tvungen løntrykkeri, lorteopsamling og andre absurde 'nyttejobs'.

Lad mig minde om, hvilken DDR-mentalitet man risikerer at møde som kontanthjælpsmodtager i dag, når 'systemet' forklarer, hvad den ledige i et parforhold skal stå model til:

»Vi ser på, hvor ofte I spiser sammen og sover sammen, og hvorfor I sover sammen. Sover I i den samme seng, som et par gør? Eller sover pågældende hos dig på sofaen for at passe dine børn, imens du er på arbejde? Der vil også blive undersøgt, om I udadtil fremstår som et par. Det vil sige, at hvis I nu skal ud at svømme, på biblioteket eller et andet sted hen - kommer I så gående hånd i hånd? Og hvad med familien og vennerne, ja, hvordan betragter DE jer?«

Denne klamme adfærdsregulering og overvågning stammer fra en 'informationsvideo'. Tankegangen bag den er et resultat af en politisk kynisme over for ledige i form af en tilstræbt »maksimal trusselseffekt«, som det hedder med et ufrivilligt afslørende udtryk fra topøkonomers legitimering af det beskæftigelsespolitiske regime.

Parallelt hermed har Danmarks Radio tilmed produceret dokumentarserier, der understøtter myten om, at arbejdsløshed skyldes dovenskab, og tilmed hyret slavepisker Asger Aamund til at hundse rundt med ledige i en af vor tids mest groteske reality-tv-serier.

Men ikke alene krænkes, ydmyges og adfærdsreguleres socialt udsatte ledige - de snydes og bedrages også af systemet, så det driver.

I 2013 viste en såkaldt praksisundersøgelse, at fratagelse af al kontanthjælp i midtjyske kommuner var ulovlig i 95 procent af tilfældene. Altså en ulovlig praksis, der sender talrige kontanthjælpsmodtagere ud i frit fald. Én procent ulovlige fejl havde været én procent for meget - men det var 95 procent. Femoghalvfems.

Professor i socialret Kirsten Ketscher kaldte det »en dødsliste over den gode sagsbehandling«, og det burde selvfølgelig have udløst et socialdemokratisk ramaskrig, men tavsheden overdøvede skandalen.

Dagpengereformen er blot en del af et samlet beskæftigelsespolitisk kompleks, der i årevis har forringet vilkårene for ledige og straffet dem for en ledighed, der ikke er og aldrig har været de lediges skyld eller ansvar.

Og nu skal Jan Johansen så også straffes. For at følge sin samvittighed. For at stå fast på socialdemokratiske kerneværdier.

Til det formål er partikollega Bjarne Laustsen sendt i byen med følgende bizarre svada, der beskylder Jan Johansen for at gå Dansk Folkepartis ærinde: »For det første stemmer vi aldrig for oppositionens forslag. Det andet er, at det kun løser problemet for knap en femtedel af de mennesker, der er faldet ud. Så det er heller ikke det rigtige forslag. Det kan ikke stå alene. Det tredje er, at vi udmærket ved, at det her forslag er konstrueret for at hvidvaske Dansk Folkeparti.« (Politiken.dk, 4.11.2014).

Det er jo vrøvl fra ende til anden. Det er Enhedslistens forslag, ikke Dansk Folkepartis, og derfor er det åbenlyst tågesnak, at det skulle være »konstrueret for at hvidvaske Dansk Folkeparti«.

At Dansk Folkeparti stemmer for, er deres egen sag, men at partiet har kunne indtage denne position af letgennemskuelige strategiske årsager, er ene og alene regeringens skyld og ansvar. Det skyldes jo netop, at Socialdemokratiet har svigtet og reelt ikke løfter en finger.

Så ja, Dansk Folkeparti er hykleriske, al den stund at partiet trods gentagne vælgerløfter om det modsatte i sin tid selv var med til at slagte dagpengeperioden sammen med De Radikale og VK-regeringen. Derfor er der absolut heller ingen grund til at tro på dem i dag, hvor de bekvemt nok 'holder med' dagpengemodtagerne.

Men Enhedslistens forslag forhindrer jo ingen i at afsløre Dansk Folkepartis hykleri, og dette hykleri kan aldrig blive et 'argument' imod en forbedring af dagpengeforringelserne.

Forslaget må vurderes i sin egen ret. Bedre bliver Laustsens kritik derfor heller ikke af, at forslaget alligevel 'kun' vil hjælpe en femtedel - jamen er det da ikke bedre at hjælpe en femtedel end nul?

Laustsens kritik holder med andre ord ikke en meter. Han ser snarere ud til at være på en tilbage-i-varmen-hos-ledelsen-mission.

Han vil mægtig gerne afsløre Dansk Folkepartis hykleri, men falder pladask på maven for Thorning-Schmidts hykleriske selviscensættelse i hendes helt uforpligtende kritik af den dagpengereform, hun samtidig står vagt om.

Havde Thorning-Schmidt virkelig været på de lediges side, havde hun selvfølgelig fået De Radikale med på én eller anden opblødning, ligeom hun for længst havde gjort op med de utallige grænsoverskridende tiltag, titusinder af ledige underkastes i det beskæftigelsespolitiske mareridt, jeg har eksemplificeret ovenfor.

Hvis Laustsen virkelig ville de ledige det godt, stemte han for Enhedslistens forslag sammen med Jan Johansen, SF og DF. En sådan stemme forhindrer som nævnt ingen i samtidig at afsløre Dansk Folkepartis bluffnummer.

Der er naturligvis brug for et mere vidtrækkende og fundamentalt opgør med den måde, arbejdsløse behandles på i dagens Danmark, for problemerne rækker langt ud over undermineringen af dagpengesystemet. Men Enhedslistens forslag og Jan Johansens oprør er en begyndelse.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken og Politiken.dk, 6.11.2014