Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Udstilling af Dan Park gavner kun hadets agenda

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Dan Park er i vælten i Danmark, fordi en del danske medier, debattører og politikere er rasende glade for at fremstille Sverige som et snerpet, totalitært forbudsland i modsætning til det lykkeligt frit forhånende og foragtende Danmark. Vi skal helst juble over en udvikling, hvor flere og flere sætter en ære i at tilsværte romaer, dæmonisere indvandrere, nazificere muslimer og heroisere åbenlyst racistiske begreber som »neger« og »perker«.

Denne selvglade glorificering af vulgær foragt for minoriteter i »ytringsfrihedens« tjeneste er efterhånden så forskruet og ensidig, at det trodser beskrivelse.

I de senere år har man i Danmark utallige gange insisteret på at forhåne, dæmonisere og vulgarisere indvandrere i almindelighed og muslimer i særdeleshed. At gøre en dansk udstilling af Dan Park til noget skelsættende vigtigt for at udfordre eller demonstrere ytringsfrihedens vide rammer her eller hisset er derfor blot gentagelsens trivielle idioti pakket ind i modbydelighedens klæder.

For hvad er det for en slags kunst, Dan Park fremstiller? Mandela med horn i panden, Sherlock Holmes med teksten: »Hæng negre«, Hitler med teksten: »Vi kan lide islam«, en gul jødestjerne med teksten: »Don't believ the hype.« Et vejskilt ved en synagoge med et hagekors, en dåse og teksten: »Zyklon B.«

Dette bagkatalog fortæller noget om, hvad det er for en kunstner, som Trykkefrihedsselskabet sætter alt ind for at blæse ud til den danske offentlighed, tilsyneladende bl.a. med et billede af en sort mand med en kæde om halsen og teksten: »Vores negerslave er løbet væk.« Den afbildede er en repræsentant for Afrosvenskernes Rigsforbund.

Bemærkelsesværdigt er det i alle tilfælde, at visse politiske aktører åbenbart ikke har tillid nok til argumenter og saglig kritisk fremstilling af deres synspunkter, herunder kritik af islam og Sverige, men finder det så afgørende også at promovere hån og foragt i billedform. Dæmonisering skal blot hylles i kappen 'kunstgenre', og vupti, så er det pludselig meget fint og subtilt. Og så kan afsenderne jo håbe, at enkelte overreagerer og dermed 'beviser' behovet for at tvære foragten ud i hovederne på de pågældende minoritetsgrupper, ikke sandt?

Dan Park betjener sig da også helt bevidst af racistiske virkemidler - kun en blind kan benægte det. I en nylig debat i DR2 Deadline konstaterede Martin Krasnik derfor helt naturligt som udgangspunkt, at det var »klart racistisk«.

Er hans kunst også gennemsyret af barnagtige og grænseoverskridende vulgariteter? Afgjort. Selv Jyllands-Posten, der tager afstand fra den svenske kriminalisering af Dan Park, har på lederplads karakteriseret ham som »utvivlsomt en trættende provokatør, der uafladeligt og infantilt udfordrer tabuer« (JP, 5.9.2014).

Det er med andre ord ikke spor kontroversielt at slå følgende åbenlyse karakteristik fast: Dan Parks kunst er udpræget racistisk og infantil.

Er nogle af hans værker også truende? Tæt på, i hvert fald. Navngivne sorte, der bliver hængt i løkker, er et klart truende billedsprog.

Det er derfor næppe underligt, at bl.a. Amnesty International ikke er på barrikaderne for Dan Park, for det ville trodse organisationens politik, der også ønsker at bevare visse grænser for ytringsfriheden, når det handler om at bekæmpe racistiske ytringer.

Jeg mener, at Amnestys position i sagen er både rigtig og forkert. Det er rigtigt, at kritikken af svensk lovgivning til tider antager fuldkommen overgearede dimensioner. Der er en verden til forskel, når f.eks. Kina fængsler systemkritikere og kriminaliserer kritik af politiske magthavere, og når Sverige forsøger at begrænse racismen.

Problemet er imidlertid, at selv om det er væsentligt at fastholde de afgørende forskelle i proportionerne her, er en begrænsning af ytringsfriheden stadig en begrænsning af ytringsfriheden - uanset sigtet.

Myndighederne bør i mine øjne alene bruge ytringsfrihedsbegrænsende lov over for injurier, brud på tavshedspligten og trusler om vold.

Formodentlig kan nogle af Dan Parks billeder også siges at rumme trusler - men det er tilsyneladende ikke dét, han er dømt for. Derfor burde han også kunne udstille i et galleri.

Medier og andre bestemmer jo selv, om de vil promovere det yderligere, og hvis kun de allerfærreste har den interesse, forbliver det et marginalt fænomen. Hvor infantilt og racistisk det end er, er der langt fra et galleri til masseproduceret propaganda, og det er langt bedre at protestere og demonstrere mod galleriets valg end at lade staten kriminalisere.

Dertil (men sekundært) kommer, at fængslingen af Dan Park også er kontraproduktiv. Mere opmærksomhed, større udbredelse. I stedet for at diskutere og fastslå, hvilke idiotiske og forkastelige virkemidler flere af hans billeder rummer, kommer næsten al debat til at handle om statens reaktion.

Så jo, Dan Park burde have lov til at udstille i et galleri. At et galleri vil synke så lavt, er så en anden sag - men det er galleriets sag.

Men er det statslige overgreb i Sverige helt forkert, er overreaktionen i Danmark til gengæld også helt hen i vejret. Eksempelvis bør public service-kanaler selvfølgelig ikke agere udstillere og dermed klart promovere racistisk materiale (heller ikke selv om de 'kun' faciliterer en sådan udstilling).

Selv om Radio24syv har haft neutrale intentioner og ville udstille paradokser i forhold til dansk og svensk lov, er det ikke deres opgave qua public service-kanal. Det er til gengæld fint at rejse debatten og tilmed demonstrere stor åbenhed over for en medarbejder som Rushy Rashid, der i fuld offentlighed har advaret i skarpe vendinger mod konsekvenserne af at realisere en udstilling, hvor Radio24syv er involveret.

Ville en så kritisk åbenhed være gået i DR?

Ingen ytringsfrihedsorganisation er selvsagt heller forpligtet til ligefrem at udstille lort for at 'bevise', at kampen for ytringsfrihed også omfatter kampen for at ytre noget lort.

Man kan sagtens kritisere en indskrænkning af ytringer uden at bifalde eller promovere de pågældende ytringer. Dan Park burde kunne udstille, ja, men er vi andre af den grund forpligtet til aktivt at fremme og promovere ALT, der censureres rundt omkring i verden? Selvfølgelig ikke.

Ellers kunne vi jo også smide nazistisk propaganda og antisemitisk foragt ind i alle gallerierne hver eneste dag. Der skal bare være en eller anden, der kalder det 'kunst'.

Trykkefrihedsselskabets aganda med at udstille Dan Park er alene at tilsværte specifikke minoriteter - hvis nogen skulle være i tvivl.

Ellers er her en række forslag til flere 'kunstneriske' tiltag i 'ytringsfrihedens interesse', der kunne udvide og nuancere paletten:

I 2009 blev en mand idømt dagbøder for i en mail til Pia Kjærsgaard at kalde hende for »magtluder«, der har »redet på en bølge af racisme«. Hvor er den kunstner, der med hæjlp fra Trykkefrihedsselskabet blæser citatet op i latrinære former - i ytringsfrihedens tjeneste, naturligvis? I 2010 fik en muslimsk gruppe i Holland bøder for at offentliggøre en tegning, der antyder at Holocaust ikke fandt sted. Hvem finder et galleri i København og udstiller? I 2011 krævede Geert Wilders en karikatur fjernet, fordi den fremstillede ham som vagtpost i en interneringslejr med nazistiske antydninger. Vi må forvente, at Trykkefrihedsselskabet giver karikaturen en særdeles prominent plads i en kommende udstilling, ikke sandt? I 2013 trækker en finsk producent af lokumspapir deres produkt tilbage, fordi der protesteres over, at de er påtrykt bibelcitater. Hvor er den kunstner, der offentligt vil tørre røv i bibelcitater som en 'subtil samtidskommentar' til denne selvcensur?

Kort og godt: Er dette en fremgangsmåde (kald den så kunstnerisk eller propagandistisk, subtil eller infantil), som de, der ønsker et nogenlunde konfliktfrit og fordrageligt samfund, har den fjerneste grund til at bidrage til udbredelsen af? Nej.

Skal vi forbyde og retsforfølge det? Nej. Skal vi bidrage til at promovere og heroisere det? Aldrig.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 4.10.2014