Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

De Radikale er forbløffende arrogante over for de ledige

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

På De Radikales landsmøde sagde partiets arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq bl.a.: »Jeg har en pakke tudekiks med i dag. Og den pakke får jeg ofte brug for, når jeg går på arbejde, fordi jeg møder mange på min vej hver eneste dag, som påstår, at de får for lidt - altså målt i penge. Og budskabet synes at være: Send flere penge.«

Derefter siger han i samme tale, at iværksætterne står i modsætning til dem, der skal ha' hans tudekiks, fordi iværksættere skaber jobs.

Marianne Jelved havde op til landsmødet bebudet, at socialdemokraterne skulle være »stolte« af dagpengereformen, og store dele af landsmødet handlede om at »stå fast« på reformerne og »ikke vakle«, når det handler om at bevare de forringede vilkår for dagpengemodtagerne.

Nadeem Farooq hører til dem, der tidligere har bagatalliseret bekymringen for de 41.000, som er faldet ud dagpengesystemet, fordi - som han fremhæver - det jo er ikke dem allesammen, der af den grund står helt uden indtægter. Nogle har fået jobs, andre har fået midlertidige ydelser, nogle er røget på SU, og 'kun' 5.000 har mistet al offentlig ydelse.

Og så er det jo ikke slemt, at de beregninger, der lå til grund for reformen, var totalt og aldeles misvisende, da de op til vedtagelsen af forringelserne påstod, at kun 2.000-4.000 ville ryge ud af dagpengesystemet, vel?

Hvad De Radikale imidlertid vælger at glemme, er, at man jo ikke påstod, at 2.000-4.000 ville miste AL offentlig ydelse, men at 2.000-4.000 ville miste deres dagpengeret. Det er dét tal, der i stedet er blevet til 41.000, og af DEM har 5.000 mistet AL offentlig ydelse. Det er og bliver titusindvis flere end forventet, der har fået deres vilkår væsentligt forringet, OG langt flere end forventet, der har mistet AL offentlig forsørgelse.

Det bagatelliseres let og ubekymret af den ene radikale efter den anden - nej, de nøjes ikke med at bagatellisere det, for landsmødet var en opvisning i stolthed og eufori over denne fantastisk velgørende nedsabling af dagpengesystemet, som man har været med til at vedtage i skøn forening med bl.a. Dansk Folkeparti.

Når Farooq således gik på talerstolen til landsmødet og sagde, at de, der hævder at få »for lidt penge«, bare skal tage »en tudekiks«, så er det selvsagt indlysende at tage for givet, at han taler OM dagpengemodtagerne. Hvem ellers?

1) Han er beskæftigelsesordfører. 2) Landsmødet har i den grad stået i dagpengeforringelsernes navn. 3) Hans tale, der munder ud i, at jobskaberne er heltene i samfundet, kan vanskeligt forstås på anden måde, end at der er tale om en modstilling til talens indledning, der jo så må referere til jobtaberne - de ledige.

Det kunne man da også læse på Fyens.dk, der helt korrekt citerede Farooq og helt korrekt beskrev De Radikales landsmøde som gennemsyret af det politiske slagsmål om dagpengeforringelserne. Og som helt korrekt nævnte, at Farooq på linje med Sofie Carsten Nielsen havde været fremme for at bagatellisere problemet med de titusinder, der er faldet ud af dagpengesystemet. Fyens.dk konkluderede derfor ret helt oplagt, at Farooqs tale »trumfede« de øvriges bagatelliseringer af dagpengereformens konsekvenser.

Nu har Fyens.dk imidlertid ændret artiklen, fordi Farooq efterfølgende har forklaret, at han slet ikke talte om, at de ledige havde fortjent »tudekiks«, nej, det var »lobbyisterne«, han mente, skriver han på Facebook.

Hvis det er tilfældet, er det dog en bemærkelsesværdig skævvridning af den oplagte kontekst. Men lad os bare tage Farooqs forklaring for gode varer - han må jo selv bedst vide, hvad han selv har tænkt på.

Men De Radikales generelle halleluja-stolthed over dagpengeforringelserne kombineret med salens tordnende jubelklapsalver over Morten Østergaards understregning af, at »VI VAKLER IKKE« i dagpengespørgsmålet, kunne vanskeligt placere Farooqs tudekiks i anden kontekst.

Så tudekiks eller ej - landsmødet var og blev et forbløffende udtryk for en sjælden arrogance over for de ledige. Tænk at partiet ROSER sig selv, når op til tyve gange flere end forventet er sparket ud af det bedste niveau for ledige her i landet? Tænk, at der er noget her, der skal omgærdes med »stolthed«? Tænk, at en stålsat afvisning af at løfte de værst ramtes vilkår, kan afstedkomme tordnende begejstring? I et SOCIALliberalt parti?

Man kunne forstå, hvis partiet i alvorlige vendinger fastholdt, at de fandt forringelserne »beklagelige, men nødvendige« af de og de grunde, hvilket jeg vil tillade mig at være uenig i - men det er dog en politisk diskussion, der kan føres på et sagligt plan.

Den udtalte selvglæde over titusinders forringede sociale vilkår er derimod dybt usmagelig.

Faktum er og bliver, at 41.000 er faldet ud af dagpengesystemet. 41.000.

Faktum er, at kun en FEMTEDEL af dem har fået lønarbejde - og bemærk: Det betyder ikke, at dette tal svarer til et fald i arbejdsløsheden. For det fortæller intet om, hvor mange der samtidig er røget UD af arbejdsmarkedet. Sådan fungere det jo også.

Fordi tusind mennesker f.eks. kommer i arbejde, betyder det ikke, at så er der også tusind færre arbejdsløse. Der er selvfølgelig samtidig andre, der ryger ud af beskæftigelse og ind i det forringede dagpengesystem. Eller ind i det endnu ringere kontanthjælpsystem. Eller helt ud af enhver mulighed for offentlig hjælp (hvorved de på politker-magisk vis ikke må 'tælle med' i ledighedsstatistikkerne mere, skønt de ikke har et job!).

Og ikke alene er 5.000 røget 100 procent ud af enhver offentlig forsørgelse som følge af, at Dansk Folkeparti og De Radikale sikrede VK-regeringns forringelser, men endnu flere er røget på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som netop kun er - midlertidig.

Denne lappeløsning er således pist væk allerede i 2016. 16.000 af de 41.000 mister således denne ydelse i løbet af 2015.

Alligevel stråler Morten Østergaard og udbryder i sin tale: »Du har ret Helle - vi gik reform-amok. Men det virkede.«

Har han ret? Nej, det er politiker-gøgl, der passer bedre til et cirkus. Det er slet og ret vås.

Maksimum én procent er kommet hurtigere i arbejde under en dagpengeperiode på to år, end de ville under en dagpengeperiode på fire år, fastslår Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.

Anders Bruun Jonassen fra SFI konstaterer: »Man har nok overvurderet beskæftigelseseffekten forbundet med dagpengeperiodens udløb. Der er selvfølgelig en besparelse forbundet med at halvere dagpengeperioden, men det ser ikke ud til, at det i væsentlig grad hjælper folk hurtigere i beskæftigelse.« (Ekstra Bladet, 11.9.2014).

Dagpengereformen har simpelthen ikke skabt nogen videre beskæftigelse, punktum. Men den har forringet tilværelsen for titusinder. Derom kan der ikke herske den mindste tvivl.

Men De Radikale er meget »stolte«. Klap, klap, klap på landsmødet! Titusinder er smidt ud af dagpengesystemet til markant forringede vilkår. Klap, klap, klap på landsmødet! »VI VAKLER IKKE,« fastslår Østergaard. Klap, klap, klap på landsmødet! 16.000 flere mister allerede deres midlertidige ydelser i 2015. Klap, klap, klap på landsmødet!

Uanset hvem eller hvad Farooq havde i tankerne, da han bad dem, der ønsker »flere penge«, snuppe en tudekiks i stedet, var arrogancen over for de ledige i dette land bemærkelsesværdig. De socialliberale har glemt halvdelen af deres politiske sjæl - i dag er partiet kun de liberale.

Det er således ganske tankevækkende, når Morten Østergaard på selvsamme landsmøde pludselig kan være alvorlig, når han leverer følgende passage: »Vi Radikale vil ALTID ... være partiet for danskerne, der står på deres ret til at bede staten om at holde sig LANGT væk fra deres soveværelse og kærlighedsliv i øvrigt. Vi vil fortsætte med at forsvare danskernes ret til at leve i Danmark med den de elsker.«

Er det korrekt? Nej.

Problemet er, at Østergaard her KUN taler om 24-års-reglen. De Radikale fastholder med rette deres modstand mod dette kærlighedskrænkende statsovergreb (det er ganske vist en gratis modstand, for partiet har ikke tænkt sig at kræve loven annulleret af deres socialdemokratiske regeringspartnere - og så er det jo let at være 'principfast').

Men til gengæld gælder Østergaards omsorg åbenbart ikke de dårligst stillede ledige. Ikke dét, der ligner. Her har myndighederne talrige gange haft snotten helt inde i både i kærligheds- og seksuallivet, når man på vaskeægte totalitær vis har krænket kontanthjælpsmodtagere, der på grund af kafkaske regler skal overvåges og adfærdsreguleres for at gennemtvinge forringelserne i form af den gensidige forsørgelsespligt.

Det er bare én af de utallige former, klapjagten har antaget over for ledige - med De Radikales velsignelse. Sideløbende skal flere og flere offentlige tvangsarbejdere tilmed udføre nøjagtig det samme job som rigtigt beskæftigede - om end uden løn og overenskomstmæssige vilkår. Det hedder »nyttejob«. Sådan kan man også sparke ordinært beskæftigede på ordentlige vilkår ud af deres kommunale ansættelse og tvinge ledige til at gøre det samme - uden samme løn.

Det sker altsammen under den solidariske socialdemokratiske og socialliberale radikale regering.

Men hvornår begynder De Radikale mon at forstå, at forringede vilkår for de ledige baserer sig på den illusion, at ledighed skyldes de lediges manglende vilje til at lave noget? Eller med et pænere politiker-ord: manglende incitament?

Som jeg påpeger min bog Ledighed og ledighad - kritisk analyse af et politisk normskred, har der det sidste halve århundrede ikke været ændret markant på det forholdsvis konstante forhold, at halvdelen af befolkningen er på arbejdsmarkedet, og halvdelen er udenfor. Ser vi bort fra alle smarte krumspring i bekvemme 'ledighedsstatistikker', der regner den ene og den anden gruppe fra for at få et pænere tal, og ser direkte på gennemsnittene af beskæftigelsesandelen pr. tiår, fremgår det, at den er uhyre tæt på halvtreds procent:

Gennemsnit 1971-1980: 49,33 procent
Gennemsnit 1981-1990: 50,21 procent
Gennemsnit 1991-2000: 49,61 procent
Gennemsnit 2001-2010: 50,96 procent

Halvdelen er i lønarbejde, halvdelen er ikke, og sådan har det været i FIRE årtier. Og det er endda en HØJERE andel end i årtierne forinden. I samme periode har man selvfølgelig prøvet alt muligt, især forringet forholdene de sidste tre årtier - og så skulle man jo mene, at dét ville have en markant og udslagsgivende effekt på de 'dovne' ledige ikke? Nej. Halvdelen er i beskæftigelse, og halvdelen er ikke.

Selvfølgelig er der nogle få, som gør alt for at undgå et arbejde, men det er ikke noget stort problem, for i fire årtier har der alligevel kun været beskæftigelse til halvdelen af hele befolkningen fra fødsel til begravelse. Derfor er det heller ikke de lediges skyld, at de står uden for arbejdsmarkedet, og derfor hjælper det ikke at straffe dem med overvågning af kærligheds- og seksuallivet, generel mistænkeliggørelse, kafkask bureaukrati og løntrykkende tvangsarbejde.

Til gengæld bliver de fattige selvfølgelig bare fattigere i Danmark, og de rige bliver endnu rigere. Det er stort og socialliberalt, ikke sandt? Klap, klap, klap! Og vi er stolte af det. Klap, klap, klap! Forringelserne har ikke fået flere i arbejde, men VI VAKLER IKKE. Klap, klap, klap! Vi er gået reform-amok sammen med Helle.

Klap, klap, klap?

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 24.9.2014