Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Naturstyrelsen er den største trussel mod statsskovene

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Mens talrige medarbejdere i Naturstyrelsen gør en herkulisk indsats for natur i stor og lille skala rundt om i landet, er der især ét område, hvor det imidlertid går rasende galt: i statsskovene.

Og måske er statens konkurrenceforvridende skovdrift tilmed en dundrende underskudforretning i trecifret millionklasse?

Måske ville det med andre ord være en statslig overskudsforretning simpelthen at indstille al statslig skovdrift i de skove, der drives af Naturstyrelsen, og udlægge dem alle til såkaldt urørt naturskov på naturens egne præmisser?

Men desværre lader man kontinuerligt motorsavene splitte og splintre dyre- og plantelivet i en sådan grad, at forskere igen og igen har protesteret mod denne oversete naturskandale af fatale proportioner.

Styrelsens top er snarere motorsavens end naturens ven, og staten bliver dermed ansvarlig for, at vigtige dele af landets mest artsrige natur rutinemæssigt saves ned og ihjel.

Nu er også politikere dog ved at få øjnene op for, hvad der foregår, så for nylig måtte Miljøministeren f.eks. besvare et relevant spørgsmål fra Liberal Alliances Ole Birk Olesen, der spurgte, hvilke omkostninger der ville være forbundet med helt at indstille al statstlig skovdrift og omdanne arealerne til naturskov.

Miljøministeren fik Naturstyrelsens vicedirektør Peter Ilsøe til at svare for sig, og han er kendt for at stå last og brast med den omfattende intensive skovhugst i vores allesammens skove, så svaret var forudsigeligt: Ifølge Ilsøe giver motorsavene et overskud på 100 mio. kr. om året.

Er det så den uomtvistelige sandhed eller den fortolkede virkelighed - eller rent spin?

Dét regnestykke vender vi tilbage til, men først skal vi lige se nærmere på, hvordan Naturstyrelsen håndterer naturkvaliteten i de danske statsskove.

Artsrigdommen er ekstremt presset i disse år, faktisk udryddes arter på kloden med en hastighed, der svarer til dengang en asteroide udryddede dinosaurerne og utallige andre arter på kloden. Derfor har vi i kraft af Biodiversitetskonventionen forpligtet os internationalt på at halvere eller så vidt muligt standse tabet af naturlige levesteder, og på at indstille, udfase eller omdane »incitamenter og støtteordninger, som er skadelige for biologisk mangfoldighed«.

Men er der noget, der er skadeligt for biologisk mangfoldighed, er det den aktuelle skovdrift.

Forskere fra Københavns og Aarhus Universitet evaluerede i 2013 indsatsen for at fremme biodiversiteten gennem de foregående 20 år, og konklusionen var, »at indsatsen for skovenes biodiversitet og specielt de truede arter ikke har været målrettet og omkostningseffektiv« ('Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992-2012').

Tyve års højtidelige erklæringer og glade pressemeddelelser har altså ikke hjulpet, for reelt er der sket alt for lidt af gavn for den biologiske mangfoldighed i statens skove.

Ca. 18 procent af landets skovareal er statsligt ejet og næsten udelukkende drevet af Naturstyrelsen. Ca. 120.000 hektar (1.200 kvadratkilometer), hvor staten kunne sikre kvalitetsnatur af høj artsrigdom, men årti efter årti er fortsat med at jævne gamle artsrige træer med jorden, fjerne dødt træ og dræne vandet bort, så vi har fået mørke, ensartede og knastørre skove, der eliminerer livsgrundlaget for mange arter.

700 arter er i dag truet i danske skove, og 130 arter er formentlig allerede udryddet, og den primære årsag er uden tvivl den intensive skovdrift.

Kritikken er da også haglet ned fra den ene topforsker efter den anden, der konstaterer, at Naturstyrelsens skovdrift er en større trussel mod artsrigdommen end forurening.

Carsten Rahbek, der er professor i makroøkologi, har f.eks. kaldt strategien for at imødegå biodiversitetstabet i skovene for »dundrende naiv fra dag ét« (Altinget.dk, 13.8.2013).

Den gavnligste indsats for at bevare eller øge artsrigdommen er at udlægge urørt skov, men i løbet af de forgangne tyve år er dette kun sket i ekstremt forsvindende omfang.

I dag er der således kun udlagt 5.333 hektar urørt skov på Naturstyrelsens arealer, og af disse er kun 2.743 hektar urørt løvskov, der er af allerstørst betydning for biodiversitet. Hovedparten af disse frimærker er sågar udlagt for over ti år siden - næsten alt har med andre ord stået så godt som stille på dette punkt i et tiår.

I marts 2013 konstarerede Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet i en rapport, at de danske skove er i 100 procent »stærkt ugunstig tilstand«.100 procent.

Naturstyrelsens skovstrategi er med andre ord dumpet med et brag, hvad angår bestræbelsen på at sikre naturkvaliteten i skovene.

Politikens Michael Rothenborg kunne måneder forinden afdække, at embedsmænd i Naturstyrelsen havde forsøgt at undgå forskernes negative vurdering af de danske skoves naturtilstand ved forgæves at holde på, at skovene i stedet skulle være i »ukendt tilstand« (Politiken, 19.12.2013).

I 2013 kunne foreningen Verdens Skove endog konstatere, at biodiversitet ikke engang indgik som specifikt punkt i én eneste af de otte driftsplaner for statens skove.

Statsskovene har det med andre ord virkelig, virkelig, virkelig skidt under Naturstyrelsens motorsavspolitik, mens ledelsen taler højt og hyggeligt om alt muligt andet. Men 'heldigvis' tjener staten penge på at forarme skovnaturen og udrydde skovarterne, ikke sandt?

I hvert fald ifølge Naturstyrelsens vicedirektør Peter Ilsøe, der som nævnt skriver i sit ministersvar, at man hiver 100 mio. kr. hjem til staten om året.

Ilsøes opgørelser er imidlertid ikke noget gennemskueligt regnskab, blot nogle selektive (og meget, meget runde) tal, der på må og få flettes ind i blandt forsikringer om, hvor uundværlige statens motorsave er. Han erkender dog, at alt ikke er med: »I opgørelserne er der ikke medtaget Naturstyrelsens udgifter til administration, afskrivninger og ejendomsskatter vedrørende skovdriften, da der fortsat vil skulle afholdes udgifter dertil.«

Spørgsmålet, der svæver i vinden mellem motorsave og træstubbe, er altså, hvor store udgifter, der »fortsat« vil skulle afholdes, hvis al statslig skovdrift ophørte, og man i stedet valgte at prioritere forpligtelserne til at sikre artsrigdommen?

De årlige »fællesomkostninger«, som Naturstyrelsen havde alene i 2013, beløber sig til 445,6 mio. kr. - en lille halv milliard, der hverken nævnes eller redegøres for i ministersvaret. Og betydeligt mere end de runde 100 mio. kr., man hævder at tjene om året på skovdriften.

Der er med andre ord behov for en uvildig beregning af omkostningerne, der ser på, hvor stor en del af de 445,6 mio. kr.'s fællesudgifter, der er relateret til skovdriften. En uvildig beregning.

Vicedirektør Peter Ilsøe har imidlertid flere kort på hånden. Han påstår således også, at Danmark ville »mangle råvarer«, hvis statens skovdrift ophørte.

Det er - fristes man til at sige - langt ude i skoven.

En fjerdedel af dansk tømmer stammer fra Danmark, men statens skovarealer udgør under en femtedel af de danske skove - staten kan altså i princippet levere en femtedel af den danske fjerdedel, hvilket vil sige ca. 5 procent. Næppe en umulig andel at købe hos private danske skovdyrkere eller nedbringe forbruget med.

Summa summarum: Ikke alene er statsskovenes skovdrift en mærkelig form for konkurrenceforvridende produktion i forhold til den private skovdrift - men før en uvildig rapport er det også tvivlsomt, om den kan betale sig.

Det er til gengæld sikkert, at den ødelægger store dele af skovnaturen, truer artsrigdommen og bør afvikles, hvis vi skal efterleve vores internationale forpligtelse til at eliminere, udfase eller omdanne »incitamenter og støtteordninger, som er skadelige for biologisk mangfoldighed«.

Naturstyrelsen skal vel være på naturens side - også skovnaturens. Det sidste er desværre langtfra altid tilfældet i dag.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 17.9.2014



Warning: include() [function.include]: http:// wrapper is disabled in the server configuration by allow_url_include=0 in /var/www/humanisme.dk/public_html/2014/0917-01.php on line 114

Warning: include(http://www.humanisme.dk/include/bottom.php) [function.include]: failed to open stream: no suitable wrapper could be found in /var/www/humanisme.dk/public_html/2014/0917-01.php on line 114

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'http://www.humanisme.dk/include/bottom.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/humanisme.dk/public_html/2014/0917-01.php on line 114

Warning: include() [function.include]: http:// wrapper is disabled in the server configuration by allow_url_include=0 in /var/www/humanisme.dk/public_html/2014/0917-01.php on line 118

Warning: include(http://www.humanisme.dk/include/googleanalytics.php) [function.include]: failed to open stream: no suitable wrapper could be found in /var/www/humanisme.dk/public_html/2014/0917-01.php on line 118

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'http://www.humanisme.dk/include/googleanalytics.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/humanisme.dk/public_html/2014/0917-01.php on line 118