Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Uskyldig muslim offer for menneskejagt - for 2. gang

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Alisiv Ceran blev for nylig genstand for en voldsom menneskejagt og vild mediealarm, fordi en kvinde havde ringet til politiet og udtrykt en absurd terrorfrygt. Nu kender alle historien om, hvordan han havde eksamensfeber og læste sidste-øjebliks-pensum. Men hvordan kunne dét sætte politi og medier i alarmistisk selvsving?

Det var jo næppe det forhold, at der sad en ung mand i et S-tog og så nervøs ud, mens han læste i en bog om terror. Og det var næppe heller fordi han på et tidspunkt tabte sin printer ud af tasken. En 'terrorist', der sidder i et tog og sveder nervøst, mens han læser en bog om terror? Lidet sandsynlig terrorist-adfærd.

Nej, der skulle mere til. Den udslagsgivende 'årsag' til balladen var naturligvis, at den unge mand i toget havde tyrkiske rødder, mørk lød og fuldskæg. Dét fik alarmerne til at bimle. Mere skal der ikke til i et land, der har fået ørerne hamret fulde af populistisk muslimfrygt og islamforagt i to årtier.

Og for at det ikke skal være løgn, er menneskejagten på Alisiv Ceran skam slet ikke forbi endnu, men fortsætter nu på anden runde. Dennegang med andre midler og dennegang fra den antimuslimske yderfløj - hvilket vi straks skal vende tilbage til.

Men lad os først fastlå, at terrorfrygten fra kvinden, der alarmerede politiet, var en absurd og fordomsfuld overreaktion. Og at politiets terroralarm, der eksploderede i medierne, var en overreaktion. Politiet skal være på vagt og tage terrorfygt alvorlig, men kvindens forklaring burde have fået en besindig person til at slå koldt vand i blodet.

Om noget demonstrerer denne sag, at det danske samfund, hvor mørk lød og 'mellemøstligt udseende' er tilstrækkeligt til landsdækkende chikane og medie-mistænkeliggørelse, trænger til en grundig selvransagelse.

Og bagefter, hvor Ceran oven i købet har vist overskud nok til at tage det hele forholdsvis afslappet, er menneskejagten så alligevel ikke slut.

Berlingskes ansvarshavende chefredaktør Lisbeth Knudsen skriver på sin blog, at terroralarmen blev udløst efter en politianmeldelse, »som viste sig at være foranlediget af en lidt for nervøs studerende«. Hun tilføjer: »Hans mærkværdige opførsel i S-toget udløste terroralarmen.« (Berlingske, 31.8.2014).

Det værste her er jo, at Lisbeth Knudsen næppe engang studser over sin egen bizarre beskrivelse, der ville være en politistat værdig: Terroralarmen skyldtes således ikke en absurd overreaktion fra en fordomsfuld kvinde i et S-tog, og heller ikke en overreaktion fra politiets side - nej, det er en »furore«, der er »skabt« af denne komplet uskyldige unge mands »mærkværdige opførsel«. Sic!

Og hvilken »mærkværdig opførsel« var der tale om, som fik maskinpistolerne frem og hovedstaden i terrorberedskab? Hans eksamensangst? En printer, der ryger på gulvet?

I Lisbeth Knudsens optik er dette så »en lidt kuriøs historie«, man kan trække på »smilebåndet« af ... Ja, det var skæg(t), ikke sandt?!

Men endnu værre er de mange små foragtere, der sidder tilbage og leder efter en ny måde at mistænkeliggøre manden på. Og de har fundet noget! Ja, med samme klarøjede grundighed som så mange andre konspirationsteoretikere har disse selvbestaltede graverjournalister gravet noget dyrebart frem:

Det 'viser sig nemlig', at Alisiv Ceran er medlem af Islamisk Trossamfund. Og så handler det om links - ja, det handler om LINKS. Hvilke links kan findes på den og den hjemmeside, og er Alisiv Ceran ikke direkte forbundet med hvem som helst, der kan linkes til noget rabiat?

Som en sværm spredes denne mistænkeliggørelse nu af antimuslimske bloggere og hjemmesider, der videreformidles af forfattere, debattører og privatpersoner via Facebook.

Heriblandt kan vi i ramme alvor læse, at Alisiv Ceran alligevel »ikke er så uskyldig«, og at han er en »ikke-bombesprængende ekstremist«, fordi hans tilknytning pludselig gør ham skyldig i et suspekt netværk af 'forbindelser'.

Der bliver i kommentarfelter »bidt mærke i«, at han ikke vil rage skægget af (gisp!), og det bliver bemærket, at han er med i den og den Facebook-gruppe, hvor andre har skrevet dit og dat - jamen, så er dét da ensbetydende med, at Ceran bifalder hvert et ord, ikke sandt?

Gad nok se den samme 'tilknytningssport' anvendt over for hele dette kor af fordømmere, hvis man granskede de Facebook-grupper, de selv deltager i, og de udsagn og links, man måtte kunne finde dér.

Men lad os lige fastslå: En uskyldig er uskyldig, hvis ikke vedkommende er fundet skyldig ved en domstol. Punktum. Alisiv Ceran er hverken sigtet, tiltalt eller dømt. Han har ikke gjort en skid andet end at være nervøs på vej til en eksamen og tabe en printer. Punktum!

Men det var selvfølgelig heller ikke hans egentlige brøde. Det var ikke dét, der »skabte« furore, nej, det var og blev forkert hudfarve og forkert etnicitet.

Dét er hans forbrydelse. Dét er grunden til, at han er blevet udsat for en menneskejagt, og til at han karakteristisk nok skal have en ekstra runde i gabestokken hos den antimuslimske yderfløj.

Når hysteriet overhovedet har kunnet antage sådanne dimensioner både i den første og den anden menneskejagt, skyldes det ikke mindst de vedvarende dæmoniserende generaliseringer og stigmatiseringer fra Dansk Folkeparti og partiets efterhånden store vifte af knopskydninger, herunder propagandaorganet Den Korte Avis (aka: Uriasposten med et budget) og Trykkefrihedsselskabet. Dertil kommer et utal af andre diskriminationsivrige politikere og populister, fra Karen Jespersen og Inger Støjberg til Suzanne Bjerrehuus og Rasmus Jarlov - for blot at nævne toppen af isbjerget.

Hvis en dansk borger med mørk lød og/eller muslimsk baggrund begår vold eller agerer ekstremistisk, bliver det i det antimuslimske parallelsamfund til »muslimERNE«, den er gal med. Det er »integrationen, der ikke virker«. 'Deres' kultur er farlig, 'deres' religion er middelalderlig, undertrykkende, modbydelig osv. osv.

Også i mainstreammedier overfokuseres der på etnicitet og religiøsitet i negative generaliseringer og mistænkeliggørelse.

Men når hvide danske borgere begår vold eller agerer ekstremistisk, er der ikke én eneste debattør eller politiker, der kunne drømme om at kollektivisere misgerningerne og dæmonisere danskERNE af den grund - eller fordømme hele den kulturdanske baggrund. Selvfølgelig ikke.

Hvorfor? Fordi det ville være stupidt og grotesk generaliserende? Ja, men det betyder ikke, at der ikke er et utal af debattører og politikere, der åbenbart er komplet blinde for, at det ligeledes er stupidt og grotesk generaliserende, når bare det er etniske minoriteter, der skal stå model til kollektivistisk foragt.

Går nogle unge rødder med mørk lød amok på Nørrebro, kaster med sten eller bliver medlem af en kriminel bande, kan man være 100 procent sikker på, at det rejser et ramaskrig af en 'debat', der ikke nøjes med at skyde skylden på de konkrete individer, men derimod på islam.

Kjærsgaard vil eksplodere i forargelse. Støjberg vil himle op og kræve mere diskrimination. Skarer af politikere i de øvrige partier vil følge efter.

Medier vil grave en langskægget imam frem fra det ekstremistiske overdrev, der kan sige noget vanvittigt totalitært, så alle kan se, hvor meget 'de' elsker ISIS. Hvor meget 'de' drømmer om at underkaste sig Danmark. Underforstået: Sådan er DE, muslimERNE.

Hvis nogle borgere med pæredansk etnisk baggrund derimod skulle gå amok i rå fodboldvold, seksuelle overgreb på plejebørn eller i sværtbevæbnede bander, kan man til gengæld være 100 procent STENsikker på, at debatten ALDRIG vil fokusere på deres pæredanske baggrund. Dér er nemlig intet galt.

Danskerne generaliseres ikke negativt, kun positivt. Danskerne er perfekte. Danskerne er fornuftige. Danskerne er tolerante. Danskerne er hyggelige. Danskerne er verdens lykkeligste Wonderful Copenhagen. De hvide danskere, vel at mærke. Den hvide danskhed får lov til at forblive så pletfri som i reklamerne for det nyeste vaskepulver. Danskheden er skinnende og uskyldsren som et nyvasket lagen.

I dette nationalindbildske, populistiske og proportionsforvrængende klima fremstår menneskejagten på Alisiv Ceran desværre blot som et koncentrat af den efterhånden bredt accepterede mistænkeligørelse og stigmatisering af borgere med indvandrerbaggrund i almindelighed - og af muslimer i særdeleshed.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 2.9.2014