Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Uffe Elbæks stille revolution

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

»Neoliberalismen fører i dag til større ulighed, hvor de fattige bliver fattigere, og de rige bliver endnu rigere. Desuden er Jordens økosystem blevet den helt store taber, og Alternativet mener, at det nu er på tide at gå nye veje.«

Sådan lyder det i udkastet til første del af Alternativets politiske program, der under kodeordet bæredygtighed gør op med vækstbegrebet. Det er selvfølgelig ikke nyt i sig selv, men det udfoldes ganske konsistent i mange aspekter af partiprogrammet.

Det betyder f.eks. flere grønne afgifter med en vigtig omlægning, så borgere og virksomheder kan få afgifterne retur mod at foretage grønne investeringer. Der er i det hele taget mere nytænkning i forhold til iværksætteri og innovation end i noget andet partiprogram.

Og det politiske blik for selvstændiges vilkår går hånd i hånd med en humanistisk socialpolitik: »Vi vil arbejde for, at Danmark bliver det mest ligeværdige land i verden,« hedder det i et opgør med marginalisering, diskrimination og ulighed.

Mens den nuværende regering har lagt den socialliberale og solidariske identitet i skuffen, øget uligheden og fremmet en rent ud sagt kuldegysende adfærdskontrol, der rækker helt ind i lediges seksualliv, går Alternativet i den modsatte retning.

Partiet foreslår øget tillid frem for mistillid og »vender socialområdet på hovedet« ved at betragte »udgifter på socialområdet som investeringer«, der kommer samfundet til gode. »Kontanthjælpen skal erstattes af en fast basisydelse uden, at der opstilles særlige kontrolforanstaltninger,« hvilket kan gøre Alternativet til Frihedspartiet par excellence for de ledige.

Men Alternativet slår også til lyd for en helt ny politisk kultur, hvor organisationer og borgere har mulighed for at få lovforslag behandlet i parlamentet efter finsk model. Partiets egen struktur og arbejdsproces er i sig selv en eksemplificering af en usædvanlig udstrakt borgerinddragelse - den gennemførte antitese til topstyrede partiers kadaverdisciplin.

Og borgerinddragelsen fortsætter de kommende dage, hvor programudkastet drøftes. Et medlem har f.eks. på Facebook opfordret biologer og andre naturvenner til at give deres besyv med, så Alternativet får landets mest visionære naturpolitik.

På papiret er det let, for konkurrencen er nærmest ikke-eksisterende. Det er stort set kun De Radikale, der har en perifert detaljeret naturpolitik - men de bruger den ikke til noget. Naturpolitik er regeringens mest underprioriterede politikområde overhovedet.

Med kun nogle få linjers flagrende hensigter frem for naturpolitiske konkreter er Alternativets programudkast imidlertid også forbavsende blankt. Intet reelt alternativ at øjne til gavn for natur og biodiversitet.

Det er ellers et område, hvor der er stort behov for at præsentere nytænkning - også til gavn for de mange hundredtusinder af naturbegejstrede borgere, som de etablerede partier i den grad overser.

Uvisionært og umodigt er det derfor at hylde »kulturlandskabet«, mens man kalder »enklaver af ubrudt natur« for »sidste skridt på vejen«. Sidste skridt? Ubrudt natur burde være det første skridt i en tid, hvor arter uddør med historisk hastighed, og hvor dansk natur aldrig nogen sinde har haft det værre.

Et altafgørende problem er næringsstofbelastningen, der er en pest for naturens artsrigdom. Her er der brug for langt skrappere politiske tiltag her og nu end bløde økologiske langtidsplaner. Tænk, om vi fik et partiprogram, der for en gangs skyld ikke bare reducerede naturpolitik til en bisætning i miljøpolitikken?

Hvis vi f.eks. skal løfte dansk skovnatur fra den nuværende miserable tilstand, ville et godt sted at begynde f.eks. være en afvikling af statslig skovdrift og omlægning af flere store danske statsskove til ægte naturreservater. Mere naturvildskab i det fri, bedre vilkår for den trængte overdrevsnatur og en reel naturbeskyttelse er også langt vigtigere end tomme prestigeprojekter som 'nationalparkerne', der i et internationalt naturperspektiv er tåkrummende.

I et parti, hvor bæredygtighed i den grad er den grønne tråd, bør naturen naturligvis tages mere seriøst og prioriteres på egne præmisser som en af de centrale mærkesager. Det kan nås endnu.

Men hvis Alternativet ellers kommer på stemmesedlen - og dét har de etablerede partier gjort så vanskeligt som muligt - er der væsentlige politiske bud på Danmarks fremtid at hente i partiets stille revolution af den politiske kultur. Et opgør med populisme og kynisme.

»Danmark skal ikke være det bedste land i verden, men det bedste land for verden.« Flot vendt - hvis naturen kommer med.

Og prisværdigt, at Alternativet ikke rummer spor af foragt for ledige, muslimer eller andre minoriteter. Heller ingen foragt for foragterne.

Ingen fordømmende retorik, men blot en pragmatisk vifte af nye og gamle ideer, hvoraf nogle er blanke, nogle haltende, andre helstøbte og visionære - og alle foreløbige.

Alternativt, men ikke utopisk. Venligt, men ikke uden kant. Foreløbig.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 17.5.2014