Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Regeringens naturpolitiske vælgerbedrag

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

At naturpolitik ikke blot handler om natur og politik, men også om økonomi, kan næppe komme bag på nogen. Men at Finansministeriet blander sig helt ned i substansen af allerede aftalt naturpolitik og sågar giver sig af med at fastslå naturtilstanden i Danmark, fortæller desværre noget om regeringens begrænsede prioritering af naturen - og beskedne respekt for faglighed og saglighed på området.

Ifølge dokumenter, som Altinget.dk har fået aktindsigt i, forsøgte Finansministeriet således at opkaste sig selv til en autoritet på dette område allerede ved lanceringen af Den Danske Naturfond i december 2013. Hensigten med fonden var ellers at opkøbe landbrugsjord til gavn for naturen, men Finansministeriets uigennemskuelige spil bag kulisserne har afsporet processen.

Finansministeriet meddelte således Miljøministeriet, at det var forkert at konstatere noget negativt om den danske naturtilstand: »Vi er ikke enige i jeres præmis om, at den danske natur har det dårligt.«

Javel? Finansministeriet er »ikke enige i«, at naturen har det dårligt?

Til trods for at Wilhjelmudvalget allerede i 2001 konkluderede i en regeringsbestilt statusanalyse, at den danske naturtilstand aldrig havde været ringere, og til trods for at forskere og grønne foreninger år efter år har understreget, at indsatsen for en forbedring af den danske naturtilstand er under al kritik.

I 2008 fastslog f.eks. professor i makroøkologi Carsten Rahbek: »I modsætning til, hvad mange måske går rundt og tror om indsatsen, så er den danske miljøindsats røven af fjerde division. Politikerne i Danmark har i de sidste mange år overhovedet intet gjort for miljøet. Alt er gået i stå. Det ser man konsekvenserne af nu, hvor 20 procent af alle dyrearter i Danmark er truet.« (Information, 2.7.2008).

Og det blev ikke bedre med regeringsskiftet i 2011.

I juli 2013 konstaterede professor emeritus Peder Agger, der er tidligere formand for Naturrådet: »Biodiversiteten i Danmark har det ad helvede til.« (Information, 15.7.2013).

I oktober 2013 gik en række af landets største naturorganisationer sammen om en kampagne for at protestere imod regeringens manglende naturindsats i helsidesannoncer - en kampagne, som Ritzau kaldte »en syngende grøn lussing« og »en mavepumper til en regering, som har lovet et løft for en hårdt presset natur«.

Til trods for alt dette er man i Finansministeriet »ikke enige i«, at naturen har det dårligt. For hvad ved vel grønne organisationer og faguddannede eksperter om dét?

Men i december 2013 blev Den Danske Naturfond som nævnt præsenteret under stort presseopbud, og dengang slap intet ud om Finansministeriets spil. Aftalen blev derfor underskrevet på højtidelig vis af statsminister Helle Thorning-Schmidt og repræsentanter fra Aage V. Jensen Fond og Villum Fonden, der samlet havde lovet 375 millioner kroner oven i statens 500 millioner.

Aage V. Jensen Fondens og Villum Fondens tilsagn beroede på en forståelse af, at etableringen af Den Danske Naturfond ville ske med klar uafhængighed af stat og regering. Der er paralleller til en sådan konstruktion i udlandet, f.eks. i England, hvor titusindvis af private donorer bidrager med små og store beløb, og forudsætningen for at opnå en lignende succes med kontinuerlige bidrag herhjemme, er ikke mindst en tillid til, at politikere ikke pludselig blander andre 'ideer' ind i naturformålene.

Sådan havde de to private fonde i hvert fald forstået aftalen, men knap var blitzlysene slukket EFTER den højtidelige underskriftsceremoni, før der blæste ganske andre vinde fra regeringen gennem Finansministeriet.

Finansministeriets indblanding standsede nemlig ikke ved en forbløffende inkompetent 'holdning' til den danske naturtilstand bag kulisserne - man ville helt ind i kontrolrummet til Den Danske Naturfond.

Til en høring om fonden på Christiansborg i februar 2014 afviste Niels Wilhjelm imidlertid på vegne af Aage V. Jensen Fonden at underlægge Naturfonden Bjarne Corydon & Co.: »Finansministeriet ville have alle millionerne indbetalt til Finansministeriets konto. Det kommer ikke til at ske. Derimod kommer det omvendte til at ske. Staten betaler sine millioner ind på Naturfondens konto.«

Tilsvarende melding lød fra Villum Fondens direktør, Kjeld Juel Petersen: »Vi er mildest talt ikke begejstrede for det oplæg, der er udarbejdet i Finansministeriet. Vi er helt enige med Aage V. Jensens Fond i, at det ikke er i overensstemmelse med det, vi aftalte.« (Politiken, 11.2.2014).

Dér står - eller ligger - projektet stadig væk, tre måneder senere. Den Danske Naturfond er underdrejet, og efter Altinget.dk's aktindsigt forstår man endnu bedre hvorfor.

Og så er vi ikke engang kommet i nærheden af det altafgørende, nemlig de væsentlige præciseringer af, hvilken landbrugsjord det overhovedet er, der skal opkøbes, hvis fonden nogen sinde kommer på skinner - for det skal jo ikke ske på må og få, men selvfølgelig gavne den eksisterende natur mest muligt. Forhåbentlig ud fra rent faglige vurderinger af eksperter, der ved mest om natur og biodiversitet herhjemme.

Men alt dette er endnu helt hypotetisk. Så længe Finansministeriet prøver at kidnappe hele foretagendet på forhånd, er der kun grund til at frygte det værste.

Og imens fortsætter kollapset ude i virkelighedens natur.

I marts 2014 offentliggjorde DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) ved Aarhus Universitet en rapport, der bl.a. fastslår, at bevaringsstatus for »samtlige« af de vigtigste skovtyper er »stærkt ugunstig« herhjemme. Altså ikke bare »ugunstig« hist og pist, men derimod 100 procent stærkt ugunstig.

Endvidere har 90 procent af de sårbare og truede naturtyper i Danmark og 39 procent af arterne i tilknytning hertil »ugunstig bevaringsstatus«.

Det er faglige nødsignaler, der ikke er til at tage fejl af.

Som nævnt blev det i 2001 konstateret, at dansk natur aldrig havde haft det værre, men siden har den altså stort set kun fået det endnu ringere. Og dog står regeringen fortsat reelt uden en naturpolitik, til trods for at vi allerede er langt inde i det TREDJE regeringsår.

Naturen proppes med andre ord fortsat langt, langt ned i syltekrukkerne, altimens man samtidig er i fuld gang med at sætte de 375 millioner private fondskroner over styr.

Derfor må vi i 2014 konstatere, at trods en regering med ti års offensiv grøn oppositionspolitik bag sig, har naturpolitikken sjældent været mere underprioriteret end efter Socialdemokraternes, De Radikales og SF's overtagelse af regeringskontorerne i 2011.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 6.5.2014