Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Bør grønne stemme blåt?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Biologen Morten D.D. Hansen, kendt fra DR's tv-serie »Bidt af naturen«, har ofte påtalt regeringens ringe naturindsats senest i en Facebook-kommentar med trumf på: »De grønne bør stemme blåt!«

Så ringe står det til, at selv landbrugets protestbevægelse med det misvisende navn 'Bæredygtigt Landbrug' glæder sig over naturpolitikkens underprioritering - og Morten D.D. Hansen tværer 'paradokset' ud: »De rødgrønne føler åbenbart, at de qua deres indbildte førstefødselsret til natursagen ikke behøver at levere noget som helst andet end spin og banaliteter. Imens kan vi så konstatere, at foreninger som Bæredygtigt Landbrug åbenlyst udtaler, at de foretrækker den nuværende regering frem for VKO-flertallet.«

Men hvorfor skulle naturen få det bedre under blåt flag?

Fordi de røde opfører sig anderledes i opposition og vil komme i tanker om, at en stærk naturprofil faktisk har safgørende betydning for vælgere i hundredtusindvis. Den natur, som den røde regering lader fælde eller kvæle i næringsstofbelastning, vil en rød opposition således presse en blå regering til at tage grønne hensyn til.

Sådan lyder ræsonnementet, kort og forenklet.

Nu kan der selvfølgelig være andre grunde til at stemme rødt, om end S-R (og SF) har luget godt og grundigt ud i dem. Men uanset om man er enig i ræsonnementet eller ej, er det i hvert fald korrekt, at det er blevet stadig vanskeligere at få øje på grønne grunde til at stemme rødt.

»Økonomisk vækst må ikke føre til større pres på natur og miljø,« hedder det ellers i Socialdemokraternes principprogram, men som i så mange andre tilfælde har heller ikke dette princip det fjerneste med den førte politik at gøre. Sågar discountmodellen for en uafhængig naturfond, der med delvis statsstøtte skal opkøbe landbrugsarealer til gavn for naturen, er blevet trukket ud i én uendelighed, og uafhængigheden forsøgt kvalt af Corydon.

Og selv om SF's principprogram fastslår, at man vil »opretholde« en biologisk mangfoldig natur, snorksov SF det første regeringsår og nølede det næste, før der kom lidt markeringer fra Ida Auken. Og Enhedslisten har ikke været til megen hjælp - enten har partiet ikke formået at lægge et naturpolitisk pres på regeringen, eller også har man slet ikke gidet prioritere det.

Den aktuelle epokes naturtilstand, der af forskere karakteriseres som intet mindre end en igangværende »masseuddøen af arter«, er tilsyneladende en trivialitet i rød lejr. Til gengæld jubler man i regeringen over nyplantede træer, hvis bidrag til naturens kvalitet er nul og nix.

Hvad byder de blå så på? Tja, De Radikales principprogram sigter ukonkret til et samfund, »hvor mennesker kan leve værdigt sammen i balance med naturen«. Men partiet har fingeren på pulsen mere end de øvrige i et særskilt og omfattende politisk program for bæredygtighed med detaljeret fokus på biodiversitet, urørt skov, rødlistede arter og et stærkt tiltrængt krav om »mere substans« i danske nationalparker. Men dét har de altsammen glemt som »rød« regeringspartner.

Liberal Alliance ofrer ikke skyggen af et komma på naturen i deres principprogram, og Venstres er det næsttyndeste, mens Dansk Folkepartis principprogram f.eks. kræver en samfundsudvikling »i samspil med naturen« med omsorg for »alle de levende væsner« - hvilket dog heller ikke konkretiseres. De Konservatives principprogram anerkender i det mindste, at »mangfoldigheden i dyre- og plantelivet er stærkt faldende« med følgende tilføjelse: »Den udvikling skal vi have vendt.«

Den ligger da lige til en helflugter med venstrebenet: Hvorfor har den røde regering ikke for længst ført en meget mere visionær naturpolitik, der batter for biodiversiteten, ved f.eks. at tage De Konservative på ordet? Eller udnytte et flertal med Enhedslisten?

Svaret kan kun være, at regeringen ikke vil. De røde kunne utvivlsomt have løftet en visionær naturdagsorden uden større sværdslag, have prioriteret biodiversitet og trukket en hær af motorsave ud af det arsenal, der i dag raserer skovenes artsrigdom. Hvis Thorning, Vestager & Corydon altså ville.

Men det vil de så ikke.

I stedet går det fortsat ad helvede til med biodiversiteten, selv om toppen af Naturstyrelsen sminker det med floskler og fiduser, der underspiller deres naturdestruktive træfældning.

Morten D.D. Hansen gør kort proces med maskeraden: »Jeg er træt af at blive holdt for nar. Det er faktisk noget af det, der kan gøre mig allermest sur. Så medmindre vi ser et mirakel fra Brosbøl, bliver jeg en særdeles højrøstet agitator for et regeringsskifte.«

Miljøminister Kirsten Brosbøl erklærer få dage senere i Jyllands-Posten, at hun vil være »naturens minister«. Men så får du travlt, fru naturminister, for vi er mange, der er trætte af sminkede ord, og de røde har vist brug for hver eneste grønne stemme, de kan få - er du leveringsdygtig i et naturpolitisk mirakel?

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 20.3.2014