Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

De Radikale fører trusselspolitik mod de ledige

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

De Radikale var i VK-regeringens epoke temmelig principfaste og skarpe humanister i deres kategoriske og forbilledlige insisteren på medmenneskelighed for asylansøgere og indvandrere, når VK-regeringens umenneskelige spin og ringeagt løb al humanitet og integritet over ende. Et socialliberalt parti med anstændigheden og sagligheden i behold, også når Socialdemokraterne og SF ræsede med på diskriminationskursen.

I forhold til de ledige er De Radikale imidlertid om muligt blevet endnu mere arrogante, dobbeltmoralske, manipulatoriske og ligegyldige over for de mange krænkelser og påtvungne familiesammenbrud, som de selv og deres regeringspartner nu gennemfører.

Trist at partiet er ved at afvikle den SOCIALliberale side af deres historiske identitet - men heldigt for Farooq & Co., at opstillingsbetingelserne er så udemokratiske, at de måske kan kvæle forsøget på at få et socialliberalt alternativ til De Radikale på stemmesedlen: Alternativet.

Nu kan De Radikale så slippe stort set upåtalt afsted med den sædvanlige omgang spin, der er blevet comme il faut, hver gang f.eks. partiets arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq glider af og pakker forringelserne ind i teflon som 'nødvendighed' og 'ansvarlighed'. Var der et minimum af anstændighed, havde han selvfølgelig medgivet sit partis benhårde prioritering af øget social-økonomisk ulighed.

Socialdemokratisk solidariske omfordeling og radikal socialliberalisme fandt hinanden i den fælles sociale ansvarlighed og vigtigheden af et sammenhængende samfund med øget fritid, øget tryghed og øget økonomisk lighed i store dele af det 20. århundrede. I det 21. århundrede er begge partier derimod i fuld gang med at kaste det lille ord 'social' overbord til fordel for profitmaksimering, mens man optrevler fritiden, nedbringer trygheden og øger den økonomiske ulighed.

De overdrevne kontrolinstanser og den ydmygende umyndiggørelse af ledige gavner ikke én ledig og får næppe heller konkurrenceevnen i vejret, for når de forringede forhold som tilsigtet får lønniveauet til at falde, sluger den forøgede profit såre let dette 'albuerum'. Det har vi set igen og igen, når flere af landets store virksomheder med enorme milliardoverskud rask væk sparker medarbejdere ud i kulden alligevel. Ikke meget samfundssind dér.

Alligevel stikker Farooq journalisten den samme gamle plade: »Det handler bestemt ikke om at skræmme arbejdsløse. Det er klart, at ingen skal gå på dagpenge for længe, og at vi skal sikre, at der er en gulerod, når man kommer hurtigt i arbejde. Men jeg mener bestemt ikke, vi prøver at skræmme.« (Ritzau, 10.3.2014).

Jo, det handler om at skræmme abejdsløse, og den, der påstår det modsatte, lyver. Så enkelt er det.

Det er netop trusselseffekten, der er den bagvedliggende strategi bag de senere års beskæftigelsespolitik, og gulerods-myten er bare den velkendte traver om, at det er de lediges skyld, at de er ledige - for hvad skulle ellers være impliceret af 'guleroden'?

Og et yderligere problem er jo, at der slet ikke er tale om nogen større gulerod - for så skulle løn og fritid og arbejdsvilkår selvsagt forbedres, hvilket ikke sker. Nej, der gives tværtimod større og flere PISK, og kun i dét politiske fatamorganas manipulerede lys synes guleroden naturligvis større.

Men en meter bliver ikke længere, fordi vi gør centimeterne kortere på tommestokken, og lønnen stiger ikke, fordi dagpenge og kontanthjælp forringes. Faktisk tværtimod.

Så kære Nadeem Farooq: Jeres politik er en utilsløret udløber af den tankegang, at jo mere nedværdigende, ubehageligt, fortvivlende, frustrerende og skræmmende, det er at være ledig, desto flere ledige (og lønmodtagere) vil sælge sig selv billigere og billigere for at undgå truslernes konkretisering. Det er dét, der er pointen.

Truslen om at blive overvåget og spurgt ind til sit seksualliv i ydmygende detalje, truslen om at skulle flytte fra sin familie, truslen om at miste hus og hjem, truslen om at blive hundelorteopsamler, truslen om klapjagten og ydmygelsen osv. osv. er ingen gulerod. Det er pisk.

Så vis dog et minimum af rygrad og sig det, som det er: Ja, det handler om at skræmme de arbejdsløse, det er dét, vi gør, og det er dét, De Radikale sværger til i dag. Det er dét, der er konsekvensen af vores politik, og dét, der er hensigten med vores politik. Længere er den ikke.

De Radikales beskæftigelsespolitik er piskens politik, ikke gulerodens.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 14.3.2014