Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Putins sabelraslen versus Obamas dronekrig

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Her er noget de fleste kan blive enige om i vores del af verden: Putins Rusland er en menneskeretskrænkende stat med et flosset demokrati, hvor det er risikabelt at være homoseksuel eller kritisk journalist. Og den autoritære magtdemonstrationen fra macho-Putin mod Ukraine må fordømmes på det kraftigste. Selvfølgelig.

Hvor meget bedre er USA's synderegister? Det er utvivlsomt mindre risikobetonet at være kritisk journalist eller homoseksuel i USA end i Rusland - for nu at blive ved disse grupper som illustrative eksempler.

Men med en stor procentdel ultrafattige og analfabeter og et socialt og retsligt skævvredet samfund, der til stadighed rammer sorte langt hårdere end hvide, samt en global dominans, der har adskillige blodige krigsforbrydelser på samvittigheden i nyere tid og står bag en mere eller mindre systematisk overvågning af den øvrige verden, er der selvfølgelig ikke tale om et 'evil empire' i Moskva versus 'freedom fighters' i Washington.

Og efter fatale og årelange militære indtog i Irak og Afghanistan med hundredtusinder af ofre savner man måske nok lidt sammenlignelig proportionalitet i dækningen af Putins sabelraslende fremfærd over for Ukraine.

Det handler ikke om, at Putin bliver mindre skurkagtig, fordi Obama ikke er en helgen, men om at den politiske og mediemæssige vinkling af de to magtfulde mænds reelle politiske globale konsekvenser ville have gavn af et lige så kritisk blik på USA som på Rusland. Det hele er ikke ét fedt, men dobbeltstandarder tjener blot ikke til nogen oplyst stillingtagen.

Heldigvis er der undtagelser. Søren Pind er en af dem, der er faret i flint over Putins trusler mod Ukraine, men selv om han i den grad underkender, at pragmatisk diplomati må være første kort, der spilles, hører det imidlertid med, at han er en af de meget få borgerlige, der også har langet ganske klart ud efter USA's dronemord.

»Når man begynder at gøre snigmord til en vigtig del af sin politik, har man svigtet som moralsk fyrtårn for den vestlige verden,« fastslog han i 2012 og kaldte det »retssikkerhedsmæssigt forkasteligt«, når Obamas 'kill list' afstedkommer drab på mennesker uden rettergang (Politiken.dk, 25.7.2012).

Det er jo fuldstændig korrekt, selv om det sikkert ikke er irrelevant for Pinds prioriterede kritik, at det lige præcis er Obama, der aktuelt er præsident for USA - ellers har han ofte nok vendt det blinde øje til USA's misgerninger.

Men mange Putin-kritikere har dog været totalt ukritiske over for dronerne. For det er jo ikke 'det samme', vil USA-apologeterne indvende, eftersom Putin truer et selvstændigt land militært, hvorimod Obama bare likviderer terrorister. Eller hvad?

Direkte drab uden rettergang ER retssikkerhedsmæssigt forkasteligt, og det bliver bestemt ikke mindre betryggende af, at hundredvis af civile splintres til atomer af de selvsamme droner, hvis sigtekorn skulle være indstillet på (formodede) terrorister.

Bureau of Investigative Journalism anslog i november 2013, at der alene i Pakistan er blevet dræbt mellem 2.528 og 3.648 mennesker i droneangreb siden 2004, og at mellem 416 og 948 er civile dødsofre - heriblandt op til 200 børn. Alene i Pakistan.

Den 1. marts 2014 offentliggjorde den britiske menneskerettighedsadvokat Ben Emmerson QC sin FN-rapport om efterforskningen af 30 droneangreb mellem 2006 og 2013, hvor der er rapporteret civile dødsfald. Han kræver, at først og fremmest USA, men også Storbritannien og Israel må give en offentlig forklaring på omstændighederne omkring og retfærdiggørelsen af disse angreb i Afghanistan, Pakistan, Yemen, Somalia og Gaza (jf. The Bureau of Investigative Journalism, 1.3.2014).

Dertil kommer det problematiske i antagelsen af, at droneangrebene overhovedet stækker terroren på længere sigt, selv om de måske nok kan stække al Qaeda på kort sigt. Som terrorforskeren Magnus Ranstorp fra den svenske Försvarshögskolan tidligere har påpeget: »Droneangrebene er kontraproduktive, når det handler om at stoppe terrorisme. For på længere sigt forværrer det terrorsituationen og hadet mod USA og Vesten og kan skabe flere terrorister. Droneangreb kan ikke vinde krigen mod terror for USA.« (JP.dk, 25.5.2013).

Mens Putin strammer grebet om Krim (dog endnu uden at udgyde blod), går amerikanske droner fortsat på vingerne, som de har gjort det i årevis, hvor hundreder af civile er bombet i stumper og stykker.

Det skulle Søren Espersen måske også tænke lidt på, før han ifører sig krigsmaling over for Rusland og kræver en dansk fregat sendt til det østlige Baltikum: »Det bør man gøre som en start for også at sige til russerne, hvor alvorlig vi ser på det.« (Ritzau, 4.3.2014).

Javel. En dansk fregat skal få Putin til skide i bukserne og trække følehornene til sig?

Selv samme Espersen var til gengæld yderst fortørnet over kritik af Obamas dronekrig - den slags skal vi ikke blande os i. I DEN situation har fregatten bare at blive i havnen og ikke løsne så meget som et kritisk ord.

Og det er jo ikke engang usymptomatisk for de udenrigspolitiske proportionsforstyrrelser i dansk politik, hvor statsministeren end ikke tør klandre USA for den globale overvågning.

Selvfølgelig er alle mediers øjne aktuelt rettet mod den spændte situation i Ukraine, og selvfølgelig er det her og nu dét, der tegner udenrigspolitikken og den udenrigspolitiske dækning. Men når eller hvis dramaet forhåbentlig aftager - og i al almindelighed - er der grund til at tænke proportioner og dobbeltstandarder igen.

Lad os få skruet op for den kritiske prioritering og vinkling, når som helst militaristisk fremfærd truer eller direkte dræber civile og sætter bestræbelser på en retsorden ud af spillet.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 6.3.2014