Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Landbrugslobbyens maskerade

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Industrilandbruget betyder mindre og mindre for den danske økonomi, altimens kritikken af svigtende dyrevelfærd og vedvarende overbelastning af naturen tager til år for år. Måske er det derfor, det er så nødvendigt for lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer at puste erhvervet op og gøre det så uundværligt som muligt, så regeringen ikke tør stille krav til produktionens vifte af negative konsekvenser?

Fødevareminister Dan Jørgensen hoppede lige i med begge ben, da han i en kronik i Politiken åd lobbyisternes påstand om, at erhvervet skaffer »rekordhøje eksportindtægter på 148 milliarder kroner til kongeriget«.

Det er noget vås.

De 148 milliarder kroner dækker over hele den såkaldte fødevareklynges samlede eksport og omfatter dermed meget andet end landbrugsproduktionen, blandt andet eksport af fisk og skaldyr, køle- og fryseskabe, øl, sodavand og minkskind med videre.

Det reelle tal er derfor ikke blot mange milliarder lavere, men siger heller ikke særlig meget i sig selv, eftersom den danske landbrugsproduktion også tegner sig for en betydelig milliardimport, der hører med i et mere retvisende billede.

»På Altinget.dk påpeger Kim Rosenkild Nielsen i en analyse, at alene importen af fødevarer, biobaserede produkter og agro-teknologi f.eks. beløber sig til 92 milliarder kroner om året (Altinget.dk, 20.2.2014).«

Men det komplekse regnestykke standser ikke her. Blandt de mange udeladte mellemregninger er for eksempel mørketallene i forhold til den massive miljø-, natur- og klimabelastning, som produktionen forårsager.

Alligevel følger regeringen ukritisk landbrugets pres for at udvide den i forvejen rekordstore svineproduktion herhjemme, fordi man falder bagover af benovelse, hver gang nogen siger: »Arbejdspladser, arbejdspladser, arbejdspladser!«

Men der skal mere til, end at sige det. For er der virkelig et beskæftigelsesboom i at presse endnu flere millioner svin ind i de danske svinestalde?

Ikke hvis man kigger på, hvordan det hidtil er gået, påpeger Britta Riis og Ella Maria Bisschop-Larsen, der er henholdsvis direktør i Dyrenes Beskyttelse og præsident for Danmarks Naturfredningsforening:

»I 2003 producerede danske landmænd 24,6 millioner svin, som næsten alle blev slagtet i Danmark. I 2013 producerede de 29 millioner svin - men nu bliver kun 19 millioner svin slagtet af danske slagteriarbejdere. Resten, over ni millioner, bliver fragtet til opfedning og eller slagtning i udlandet. Tallene viser altså, at trods fem millioner flere svin om året er antallet af jobs på slagterierne på 10 år faldet med en tredjedel. Det samme gælder arbejdspladserne ude på gårdene, hvor mere end 23.000 job er forsvundet. Flere svin i Danmark giver først og fremmest flere jobs i Tyskland og Polen.« (Politiken.dk, 25.2.2014).

Er det dét, du ønsker, fødevareminister Dan Jørgensen?

En forøgelse af produktionen betyder desuden endnu mere ryddet sydamerikansk regnskov, fordi det kræver svimlende arealer at producere sojafoder til de danske svin. Men det betyder også yderligere pres på den danske natur, fordi kvælstof og fosfor fra det kolossale overforbrug af gylle på markerne er en af de værste trusler mod vandmiljøet, og fordi ammoniakken, der fordamper fra staldene, spreder sig med vinden og belaster naturarealer over hele landet.

Artsrigdommen i Danmark styrtdykker, mens omsiggribende iltsvind såvel som tilgroede og ensformige naturarealer følger i kølvandet på næringsstofbelastningen.

Dertil kommer naturligvis det ekstreme overforbrug af antibiotika, og de 77 procent af alle svin, der er smittet med MRSA-bakterier, som allerede er begyndt at sprede sig til mennesker. Hvordan prissættes dét?

Hvor mange udgifter har det danske samfund i dag - og hvor mange får det i fremtiden - når der skal ryddes op efter forarmet natur, forringet folkesundhed og forværret miljø? Og så har vi slet ikke eksemplificeret de uhyggelige svigt i forhold til dyrevelfærden.

Alligevel har lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer tilsyneladende tilstrækkelig vægt til, at deres PR-kampagner og manipulatoriske omgang med tallene glider ukritisk ind på lystavlen hos en ellers begavet fødevareminister.

Men hvem repræsenterer de egentlig, disse lobbyister med tidligere forsvarsminister Søren Gade som overlobbyist og minkavler, Martin Merrild i spidsen?

Journalisten og forfatteren Kjeld Hansen har netop afdækket, hvorledes lobbyorganisationen »bevæger sig på kant med sandheden, når man påstår at organisere hele landbruget og repræsentere hele den samlede danske fødevarebranche.« (Politiken, 26.2.2014).

Landbrug & Fødevarer holder sin medlemsliste skjult for offentligheden, men Kjeld Hansen har gravet detaljer frem, der viser, at de helt store aktører på fødevareområdet ikke engang er medlemmer. Herunder Coop, Dansk Supermarked, Carlsberg, Dagrofa og Danisco.

Derimod består medlemslisten udover Arla, Danish Crown og Dansk Planteværn blandt andet også af Alm. Brand, Codan, Tryg, AP Pension, Danske Bank og Jyske Bank med flere.

Det er imidlertid med afsæt i denne sammenkogte gryderet, at Søren Gade og Martin Merrild rask væk postulerer at hente 148 milliarder kroner hjem til kongeriget og tale på vegne af fødevarebranchen i Danmark.

Men måske er det på tide for det første at erkende, at markante fødevareproducenter og tusinder af landmænd slet ikke er repræsenteret af Landbrug & Fødevarer, og for det andet at lade lobbyorganisationens skræmmebillede af overhængende nationaløkonomiske katastrofer fylde væsentligt mindre i debatten om reel dyrevelfærd og markante begrænsninger i antibiotikaoverforbruget og kvælstofbelastningen?

Og lad os så få uvildige eksperter til at beregne i detalje, hvor lidt eller meget erhvervet bidrager med - og koster - det danske samfund. På alle områder.

Men helt indiskutabelt er og bliver det, at hvis vi vil gøre noget godt for folkesundheden, naturtilstanden og dyrevelfærden på én gang, skal der skrides langt, langt, langt mere resolut ind over for industrilandbrugets særdeles problemskabende betydning for natur, miljø og sundhed.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 27 .2.2014