Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Åbent brev til miljøministeren: Statslig masseudryddelse

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Åbent brev til miljøminister Kirsten Brosbøl:

Vi lever i en særdeles dramatisk epoke af livets historie. For kun sjette gang i livets fire milliarder år lange historie står verden midt i en epoke med global masseuddøen.

Ja, du læste rigtigt. Arterne uddør i disse år med en hastighed, der er så katastrofal, at det kun er sket fem gange før. I hele Jordklodens historie. Denne gang er menneskets rovdrift og udbredelse årsagen, og Danmark er langtfra nogen undtagelse.

Faktisk bidrager den danske stat aktivt til udryddelsen med Miljøministeriets velsignelse og Naturstyrelsens medvirken. Men du er ny i stolen, så du kan måske ændre det?

Desværre er forholdet til natur og artsrigdom forskruet herhjemme, for ikke at sige forkvaklet, så det er sin sag at få proportioner og perspektiv på problemet. For nylig blev f.eks. giraffen Marius aflivet ud fra helt saglige, men komplekse vurderinger, der har giraffernes overordnede gavn til formål, men det rejste en storm af antividenskabelig forargelse, godt stimuleret af sensationalistiske globale medier.

Den årelange og lærerige tradition for at obducere døde dyr offentligt genantændte endog balladen, der var lige så fornuftsvag, som den var fejlplaceret.

Meget symptomatisk er vor epoke med masseuddøen samtidig historiens mest naturfremmede tidsalder, og også af den grund er det godt at lære børn og voksne om naturens liv og død. Og obduktionsbordet er ikke en slagtebænk, men derimod et kateder til folkeoplysning, der kan formidle megen mere naturforståelse end blot størrelsen på et girafhjerte.

Naturen er jo kødelig og dødelig, skøn og skræmmende, og jo flere der forstår lidt mere af dens sammenhænge, desto vanskeligere løber proportionsforvrængende populisme af med os. Måske lærer vi også noget så elementært, som at en strandet kaskelot ikke er en hoppeborg?

De tumultariske forløb omkring giraffen og kaskelotterne understreger i hvert fald vigtigheden af at forstå, hvad der er op og ned i de problemer, naturen reelt står over for, så vi i stedet kan målrette opmærksomheden mod den masseudryddelse, der samtidig foregår helt upåagtet for fuld kraft herhjemme.

Knap en tredjedel af samtlige undersøgte arter er truet eller uddøet i Danmark, fordi vi har pløjet, drænet, fældet, indvundet, rørlagt, forgiftet, okkerforurenet, næringsstofbelastet og decimeret den danske natur i så ødelæggende grad, at vor nation hører til de større natursvin.

Et af de steder, hvor masseudryddelsen for alvor har kronede dage, er i de danske skove. Mens der på den ene side plantes masser af nye skove, der er uanvendelige som levesteder for vore trængte arter, er dansk skovdrift på en anden side blevet til ren rovdrift, der med omhyggelig uhygge ødelægger og udtynder vore gamle skove for de sidste artsrige frimærker.

Professor Carsten Rahbek, der er leder af Center for Makroøkologi, har f.eks. påpeget, hvordan »intensiv skovdrift« har reduceret skovene til »forsimplede biologiske enheder«, hvor antallet af arter rasler ned: »I officielle statslige rapporter vurderes det, at omkring 700 skovarter er truede, og at 130 sandsynligvis allerede er forsvundet fra Danmark.« (Kristeligt Dagblad, 28.12.2012).

Ja, vi taler om ARTER her, ikke om enkelte dyr - så det er sgu mange Marius'er! Og der er mange flere, når vi ser på alle naturtyper.

Forskellen er blot den, at hvor en giraf er et stort og nuttet dyr, vi kender fra BBC og tegnefilm, kender de færreste det mylder af liv, der forsvinder, imens vore skove forarmes til ensartede livsfattige kulisser. Og hvor aflivningen af en giraf i ny og næ sker af hensyn til arten, er de hundredvis af arter, som skovdriften er ved at tage livet af, derimod også en katastrofe for mange andre arter i den store natursammenhæng.

Der er én og kun én vej til at standse artstabet i de danske skove, og det er at omlægge flere store skove til såkaldt urørt skov. Glem alt om Naturstyrelsens plusord »naturnær skovdrift« eller træfældning »i pagt med naturen«, for det er rent spin for galleriet. Det er skovdriften i sig selv, der er problemet, uanset om vi kalder den »naturnær« og for syns skyld lader 3-5 tilfældige træer undslippe motorsavene hist og pist.

Hvis artstabet i skovene skal standses, skal en række meget store og sammenhængende skovarealer have lov til at være skov i fred. Altså ikke »naturnær skovdrift«, men nul skovdrift.

Forestil dig f.eks. hele Rold Skov og Gribskov uden motorsave? Dét kunne blive til nationalparker med ægte naturværdi og ville være en begyndelse.

Kære Kirsten Brosbøl - gør noget. Nu. Noget historisk vigtigt. Lad os vide, at du også er naturens minister.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 21.2.2014