Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Bekæmp statens massakre i skovene, ikke ZOO's fornuft

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Har du set giraffen? Jeg tænker naturligvis på Marius, der er blevet parteret og kastet for løverne i Københavns Zoologiske Have? Eller måske har du læst om opstandelsen i samme forbindelse? Er du trist, vred eller frustreret over Marius' endeligt? Eller er du bare forundret og bekymret over forholdene for dyr og natur?

I begge tilfælde er det her skrevet til dig. Det er et åbent brev til alle dyre- og naturvenner, der ikke bare har en holdning til aflivningen af Marius, men til forholdene for dyr og natur i det hele taget.

Hvis du virkelig bekymrer dig om naturens tilstand og dyrenes ve og vel her på planeten, eller i det mindste bare inden for Danmarks grænser, så er det nemlig helt andre institutioner og forhold, du bør rette din vrede og frustration imod - og et meget underbelyst sted i den sammenhæng er den danske stat.

For mens alverdens øjne er rettet mod en død giraf i Zoo, decimerer, ødelægger og fjerner staten rask væk levsteder for talrige truede arter i den danske natur. Dér er en virkelig vigtig dyre- og naturskandale.

Jeg skal vende tilbage til giraffen - men lad os først lige se det hele i et større perspektiv:

I dag er intet mindre end en fjerdedel af samtlige undersøgte arter i Danmark i fare for at uddø herhjemme. I halvdelen af vandløbene, i to tredjedele af søerne og ved næsten 90 procent af kysterne og fjordene er vandkvaliteten for dårlig. Og havbundens dyre- og planteliv langs kysterne forsvinder med katastrofal hastighed, så antallet af arter blev mere end halveret fra 1994 til 2007.

Et af de steder, hvor det står allerværst til, er i de danske skove, og her er den allerstørste synder staten. Det er nemlig Naturstyrelsen, der driver rovdrift på de danske statsskove med drastiske konsekvenser for talrige arter. 65 procent af alle Danmarks truede arter er således tilknyttet skoven, og næsten 40 procent findes udelukkende i skoven.

Så mens vi distraheres af en enkelt giraf, der må lade livet, fordi Zoologisk Haves eksperter tager deres job og faglighed så seriøst, at de rent faktisk har den overordnede sundhed og overlevelse af klodens giraffer som rettesnor, smadrer motorsavene rundt i de danske statsskove for fuldt drøn og jævner levesteder for truede arter med jorden. Og det har de gjort år efter år efter år efter år - uanset den ene sønderlemmende kritik fra fageksperter efter den anden.

Af altafgørende betydning for artsrigdommen er det således, at løvskove simpelthen får lov at stå i fred for motorsaven. At gamle træer får lov at forblive gamle, dø og forfalde gennem århundreder, fordi det især er aldereren, der giver grobund for et svimlende antal arter, og fordi det ikke mindst er arterne i gammel løvskov, der er stærkt truet.

Men i Danmark fælder Naturstyrelsen med Miljøministeriets og regeringens velsignelse gamle og artsrige skovpartier - ja, selv 200 år gamle og endnu ældre ege- og bøgetræer, der er sjældenheder og særligt artsrige, er f.eks. rask væk blevet ryddet i Gribskov.

Og selv nu, hvor vi tilfældigvis har været så heldige, at to efterårsstorme har lagt titusindvis af træer ned i statsskovene, hvorved massevis af døde træer og grene med ét giver tiltrængt nødhjælp til de mange, mange arter, der netop LEVER af døde og døende træer, så går Naturstyrelsen straks i gang med at »rydde op« med en iver, der har meget lidt tanke for naturen.

Væk med dét, de truede arter lever af. Ud af skoven med al den naturlige og artsrige uorden, så vi får så kunstige produktionsskove som muligt. Tidligere forsikringer om at lade træerne ligge er glemt, eller også er de så underprioriterede, at Naturstyrelsen ikke engang gider nævne det i deres iver for at berette, hvor meget der »ryddes op«.

Det er dér den danske naturskandale findes, ikke i Zoologisk Have i København, men i de danske statsskove, hvor der fældes træer i alt, alt for vidt omfang. Naturstyrelsen burde jo ellers være til for naturens skyld, ikke for træproduktionens skyld - den slags kan private tage sig af i private skove.

Så hvis I vil - hvis VI vil - gøre noget for at redde masser af truede arter i Danmark, er det Naturstyrelsen og miljøministeren, vi skal rette vreden, frustrationen og irritationen imod, ikke Zoologisk Have.

Kræv f.eks. at Silkeborgkompleksets store skovområde, Gribskov og Rold Skov får lov til at være naturlige urørte skove uden fældninger. Dét ville i det mindste være en begyndelse frem for de meget få og håbløst spredte frimærker af løvskov, hvor skovhugst er indstillet.

Kære dyre- og naturvenner, der er oprørte over giraffen Marius' død. Der er intet galt i at blive chokeret over nogle alarmistiske overskrifter. Jeg skal også gerne indrømme, at jeg også blev paf og chokeret, da jeg læste, at Zoo ville »dræbe en rask giraf«.

Det er desværre let at lade sig rive med, når man kun lige får skimmet en sag. Men det er forkert at lade sig rive med af den sensationalistiske vinkling.

Det er ikke bare ude af proportioner, fordi det er én giraf kontra de talrige arter, der er truet af Naturstyrelsens motorsavsmassakre i statsskovene. Det er tværtimod helt ved siden af på alle planer.

Tager man sig tiden til at lytte til Zoo's videnskabelige direktør Bengt Holst og sætte sig ind i problemstilingen, er det ikke så vanskeligt at erkende, hvorfor de faglige vurderinger bag aflivningen faktisk tager hensyn til giraffernes overordnede behov.

En giraf, der bliver aflivet som et middel i en langsigtet og kompleks strategi i en række zoologiske havers fælles bestræbelser på faktisk at gavne truede arter verden over, er en GOD nyhed for enhver, der vil naturen og giraffERNE det godt.

Paradoksalt? Måske, men naturen er kørt så langt ud på et sidepor, at der af og til skal tages tilsyneladende paradoksale midler i brug for at rette lidt op på den igen. Det kræver overblik og faglighed.

I de danske statsskove er Naturstyrelsens motorsavsmassakre og fjernelse af væltede træer derimod en ELENDIG nyhed for enhver, der vil det godt for naturen og de mange arter, der lever i statsskovene.

Bemærk f.eks. denne dugfriske vinkling fra Naturstyrelsen, der i månedsvis har været i gang med at »rydde op« i statsskovene efter stormene i efteråret (hvilket altså vil sige: ELIMINERE store dele af den naturlige GAVN, som de væltede træer kunne bidrage med): »Der skal ikke gå for lang tid, inden at træet bliver samlet op og skåret i stykker til tømmer, da det mister sin gode kvalitet. Insekterne får interesse for det liggende træ, hvilket kan medføre, at kvaliteten bliver forringet, så træet ikke kan sælges som tømmer.«

Ak ja, dét er jo præcis sagen i en nøddeskal: Insekterne »får interesse for det liggende træ« - netop! Det er det, der kan medføre, at trængte insektarter OVERLEVER og FORBLIVER en del af den danske natur - og derved også øger chancerne for de arter, der LEVER AF disse insekter. Det betyder GOD og ARTSRIG natur.

Men her fremgår det utvetydigt, at det jo akkurat er dét, Naturstyrelsen vil undgå - af hensyn til statens salg.

Og det er blot et eksempel, men langtfra et enestående eksempel, for det går generelt galt i de danske statsskove. Læs blot, hvad fagkundskaben konstaterer:

Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker i vildtbiologi og biodiversitet, fastslår f.eks. i 2011, at det ikke hjælper at plante ny skov, når man så metodisk saver den gamle skov ned til jorden. I modsætning til den gamle skov har den nye skov umiddelbart NUL betydning for at standse tilbagegangen i artsrigdommen: »Hvis vi skal have vendt udviklingen for den biologiske mangfoldighed i skovene er der først og fremmest brug for mere naturlighed: Mere urørt skov - mere dødt ved, flere gamle træer der får lov at blive stående, flere lysninger med naturlig eng, hede, mose og græsland og mere vand. Det er altså ikke ny skovrejsning der kan hjælpe naturen nu, men gammel naturskov hvor vi stopper skovdriften.« (DMUNyt 2/2011. Min kursiv, REL).

Professor Carsten Rahbek, der er leder af Center for Makroøkologi, konstaterer året efter: »Omkring 700 skovarter er truede, og at 130 sandsynligvis allerede er forsvundet fra Danmark. Denne kritiske situation skyldes uden tvivl i høj grad netop den intensive skovdrift ...« (Kristeligt Dagblad, 28.12.2012. Min kursiv, REL).

Hans Henrik Bruun, der er lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, og som har været med til at evaluere skovenes tilstand i en rapport fra 2013, vurderer de danske skove på en skala fra 0 til 10 og lander på »3 plus/minus 2« (Skov og folk nr. 3/2013).

Og lad os afslutte med tidligere nævnte professor Rahbek, der efter mange års kritik af statens skovpolitik her tager bladet fra munden: »Staten har haft et mål om at standse tab af biodiversitet, men man har gjort det forkerte. Den strategi, man har fulgt, har været dundrende naiv fra dag ét.« (Altinget.dk, 13.8.2013).

Så er det sagt.

Altså: Lad nu løverne æde deres girafkød, og lad Zoologisk Haves fageksperter vurdere, hvad der er bedst for at sikre girafferne, så de på længere sigt også har de bedst mulige chancer for eventuelt at kunne klare sig i det fri.

Og vend dig så imod Naturstyrelsens og miljøministerens fatale fremfærd i statsskovene. Dér er skandalen - naturmassakre i national skala.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 12.2.2014