Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Pia Olsen Dyhrs lynforvandling og SF's nye klæder?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I SF har man vist ikke lært meget af den lange, lange krise, som Søvndal & Möger sendte partiet ud på, da de gennemtvang Thorning-Schmidts hardliner-værdipolitik i SF og siden lagde sig fladt ned på maven i Det Sorte Tårn med accepten af et regeringsgrundlag om at at videreføre VK-regeringens økonomiske politik.

Hvorfor gik det så galt? Fordi et parti, der på få år ikke blot justerer kursen, men gør radikalt op med sin arv og identitet, naturligvis mister en del af de vælgere og medlemmer, der har båret denne arv og identitet - og så kollapser partiet helt eller delvist, hvis ikke man finder nogle nye vælgere og medlemmer.

Og ganske vist klappede medierne voldsomt i hænderne, dengang Søvndal købte et dyrt jakkesæt og skiftede holdning til alt, hvilket en overgang fik meningsmålingerne og valgresultatet til at skyde i vejret - men hvorfor sprang ballonen så igen?

Fordi 9 ud af 10 'neutrale' politiske kommentatorer i medierne er blå, og fordi 9 ud af 10 avisers chefredaktioner er blå, og fordi de skabte den ballon, der BAR Søvndal på hænder og fødder i euforisk begejstring over to forhold:

1) Søvndal gjorde op med venstreorienterede kerneværdier i SF, som de samme kommentatorer elskede at identificere med hængekøjer, fodslæb og alle mulige andre kreative omskrivninger og nedskrivninger af elementær solidaritet og økonomisk omfordelingspolitik - men nu var han pludselig på linje med kommentatorer og chefredaktioner på flere punkter, som han før havde bekæmpet. Selvfølgelig gav denne påklistrede og oppustede X-faktor bonus. En overgang.

2) Søvndal kunne samtidig bruges til at chikanere Thorning-Schmidt ved at pynte ham yderligere som den 'reelle oppositionsleder' i forsøget på at svække Socialdemokratiet, der i forvejen var blevet kontinuerligt svækket af vælger- og medlemstab under hele Thorning-Schmidts lederskab.

Virkeligheden indhentede imidlertid snart SF's menige medlemmer og vælgere, da skamrosen og rygklapperiet forsvandt, og allerede til valget i 2011 begyndte den bratte nedtur. Men Søvndal & Möger havde intet lært, så de kom ud af Det Sorte Tårn som i 'Kejsernes nye klæder' - uden en politisk trevl på kroppen. SF havde slugt kamel efter kamel.

Og det fortsatte i regeringen. Med Pia Olsen Dyhr som en af udsalgscheferne, der sågar støttede Søvndal & Möger-kandidaten Astrid Krag, der alle dage har hørt politisk hjemme et sted på Socialdemokratiets alleryderste højrefløj - hvor hun da også endelig er havnet.

Men nu retter alle i partiet så ind efter Pia Olsen Dyhrs formandskandidatur, og 9 ud af 10 blå kommentatorer havde selvfølgelig også kåret hende som STORFAVORIT til posten fra dag 1, så potentielle modkandidater vel knap nok har turdet stikke snuden frem. Nogle har pippet lidt skepsis hist og pist, men også alle Goldman Sachs-kritikerne har rettet ind og rettet ind efter en formandskandidat fra et SF-ministerhold, hvis metier bestod i at sælge ud og sælge ud.

For nu - NU - er Pia Olsen Dyhr som forvandlet, ikke sandt? NU er hun pludselig de trængtes og de lediges bedste ven, sådan som SF var engang?

»Vi kæmper altså for, at når man er arbejdsløs, så skal man ikke være jaget vildt,« lyder de nye toner fra Pia Olsen Dyhr (Ekstra Bladet, 7.2.2014). »Jeg prøver at være meget klar i mælet om, hvad det er jeg vil. Og grunden til, at jeg er lidt klar, når jeg snakker om det her med indflydelse, så er det fordi, jeg gerne vil have, at folk ved, hvad de vælger mig på baggrund af. De skal ikke snydes af mig, det er den rene vare.«

»De skal ikke snydes af mig ...« Det er næsten komisk, hvis ikke det var så skamløst.

Pia Olsen Dyhr, der har været en central del af regeringsholdet under den igangværende klapjagt, der behandler de ledige som jaget vildt, kæmper nu IMOD selv samme klapjagt?

Efter at hun har siddet til højbords i regeringen, der har tvunget ledige til at samle hundelorte, tvunget medicin ned i halsen på dem, tvunget dem til at agere løntrykkere, tvunget dem i (ud)nyttejobs, tvunget dem til at lade sig overvåge i de mest intime detaljer - kort sagt gjort beskæftigelsessystemet til et rent DDR over for de ledige - efter dét, går hun til kamp mod klapjagten på ledige ...?

Undskyld mig, hvis det lyder forlorent.

Hvis partiet styres af ex-ministre, der har selskabsskattereformen, offentlighedsloven, kontanthjælpsreformen, Goldman Sachs-salget osv. på deres CV, så bliver det de samme, der førte SF's politiske brandudsalg ud i livet og skræmte vælgere og medlemmer bort, der nu skal få de samme vælgere og medlemmer tilbage. Troværdigt?

Måske lykkes det at sminke og spinne ex-ministrene tilstrækkeligt til at holde skindet på næsen, og måske er vælgernes hukommelse kort - men dét er til gengæld også forudsætningen for, at det lykkes.

Derfor er det kun et forståeligt udtryk for et opgør med den politiske sminkekultur, at den ukendte unge SF'er Peter Andersen gør dét, som en kritisk MF'er eller anden top-SF'er selvfølgelig burde skynde sig at gøre: udfordre Pia Olsen Dyhr.

Uanset hans chancer, uanset hans personlige historie, uanset at han måske ikke engang kan få 100 stillere, som det kræves, sætter han jo ord på den kritik, mange føler i SF's bagland.

Et eksempel til efterfølgelse. For uden et kampvalg bliver medlemmerne slet ikke hørt, og partiets hidtidige kaptajner får bare lov til selv at bestemme i kulisserne, at de selv, der er ansvarlige for forliset, bare fortsætter bag roret.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 11.2.2014