Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Dan J. gør op med svineriet - også i minkfarmene?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Den nye fødevareminister fik sig en noget famlende begyndelse, der lå så langt fra hans hidtidige skarphed på miljø og dyrevelfærd, at mange af regeringens og hans personlige vælgere utvivlsomt er blevet skuffet.

Men nu er Dan Jørgensen tilbage i vanlig stil med et angreb på den svigtende dyrevelfærd i den danske svineproduktion. Det vender jeg tilbage til i et kommende indlæg.

Her skal til gengæld lyde en opfordring til at udvide fokus og også turde stille krav til minkavlerne, der ikke blot generer naboer med en fæl lugt, men vigtigere nok holder millioner af mink under forhold, som ethvert følende menneske vil anse for at være horrible - uanset om de formelle minimumskrav er overholdt.

Problemet er, at så snart vi taler om at forbedre forhold - hvad enten det handler om mennesker, dyr eller natur - er der kun ét hensyn, som regeringen anlægger: Koster det noget? Kan der f.eks. ryge nogle arbejdspladser?

Det siger sig selv, at man ikke kan føre politik på at nedlægge arbejdspladser i ét væk, men det siger forhåbentlig også sig selv, at et rigt overflodssamfund som det danske nok har råd til at prioritere et mere humant, dyre- og naturvenligt samfund, også hvor det af og til kan koste nogle arbejdspladser.

Eller er vi virkelig blevet så koldhjertede, at vi er bedøvende ligeglade med, om f.eks. millioner af svin og mink (over)lever under rammer, der står i grel modsætning til de forhold, som disse dyrs adfærd er udviklet til fra naturens hånd? At vi accepterer en kvælende bur-kultur for vor egen pyntesyges skyld og for at få prisen på flæskesteg ned på et absurd lavt niveau?

Forhåbentlig forbliver økonomi og arbejdspladser ikke de eneste hensyn i længden - i givet fald afspejler det en mental og moralsk forarmelse.

Nu viser det sig tillige, at de danske minkavlere i årevis har profiteret af udbredt kinesisk korruption, som de kinesiske myndigheder imidlertid nu er ved at komme til livs - og det har åbenbart fatale konsekvenser for minkavlen. En af de hjemlige producenter forklarer, at »så bliver det sværere at snyde, og så bliver opkøberne nød til at betale den told, de skal, og så kommer det til at gå ud over vores skind« (Skive Folkeblad, 15.1.2014). Av.

Direktør i Kopenhagen Fur, Torben Nielsen erkender indirekte over for samme avis, at han har været fuldt ud bekendt med, at den økonomiske minkavler-succes bl.a. har hvilet på kinesisk svindel: »Hele systemet er nærmest lavet til bestikkelse og korruption, hvor man skal forhandle sig frem en pris, og det kan lede til meget store forskelle på priserne.« Han håber dog, at de danske minkavlere på »den lange bane« vil være glade for de mere ordnede forhold, selv om deres indtjening falder.

Forfatteren Kjeld Hansen, der bl.a. står bag den kritiske blog med det sigende navn Gylle.dk, påpeger, at Kopenhagen Fur dermed har korruption at takke for en del af de store milliardoverskud, der er hentet hjem de senere år, og som formanden for Danmarks største landbrugslobbyorganisation Landbrug & Fødevarer også personligt har profiteret af:

»Skandalen er yderst pinlig for Kopenhagen Fur, der har hentet de mange milliarder hjem på de årlige skindauktioner, men også hos den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer er der røde ører. Landbrug & Fødevarer har ofte fremhævet minkeventyret som eksemplarisk for dansk landmænd, men L&F-formanden Martin Merrild er selv en af de 'landmænd', der har tjent tykt på eksportsucces. Ved siden af at være kyllingeproducent er Merrild også minkavler.« (Kjeld Hansen, 16.1.2014).

Og at de danske minkavleres kinesiske eksportsucces vitterlig har meget at takke korruptionen for, viser dig derved, at der efter de nye og mere ordnede forhold i Kina kun er blevet solgt 20 procent af de producerede minkskind ved den seneste auktion (320.000 ud af 1,6 millioner skind) - og prisen pr. skind var hele 150 kroner lavere end hidtil. »Det er helt ad helvede til,« fastslår en af de danske minkavlere.

Men det sætter også den politiske accept af forholdende for dyrene i den danske minkavl i relief.

Hvis markedet pludselig er »helt ad helvede til«, fordi kineserne er kommet korruptionen i handlen til livs, er milliardoverskuddet et mere problematisk argument for en fortsat accept af de kritisable forhold for millioner af danske mink. Hvis der altså er nogen moral tilbage.

Det kunne i så fald være den lovgivende magts anledning til at gå kritisk til hele den kynisme, der ligger bag bur-kulturen, bl.a. i minkfarmene. Lad mig derfor gentage, hvad jeg skrev for fem år siden, da en tv-udsendelse afslørede forfærdelige forhold på flere minkfarme:

De 17 millioner mink, der årligt spærres inde på under en halv kvadratmeter og siden slås ihjel med dét ene formål at tilfredsstille glamourglade kunder, som næppe vil vide noget om forholdene, understreger absurditeten. Hvis ikke efterspørgslen gradvis forsvinder efter tilbagevendende afsløringer, kan disse misgerninger kun standses ad lovgivningens vej.

APROPOS

> 17 millioner mishandlede mink?

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 19.1.2014