Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Trusselskulturer

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Kan du huske al medievirakken om lokalpolitikeren Mustafa Devici, der blev overfaldet under kommunalvalgkampen? En racist tvang sig adgang til hans bil, ødelagde valgmateriale, stjal hans GPS og truede ham med ordene: »Du er perker. Perkere har ikke ret til at stille op til et dansk kommunalvalg. Du er heldig, at jeg er i godt humør i dag, ellers var du færdig!«

Kan du huske forsiderne? Kan du huske debattørerne, der skrev klummer og blogindlæg om det afstumpede angreb på ytringsfriheden? Kan du huske, hvordan redaktører ryddede spalteplads for at give ham taletid som modtræk mod forsøget på at true ham til tavshed? Kan du huske de politiske ordførere, der i skarpe vendinger tog afstand fra overfaldsmandens angreb på ytringsfriheden?

Nej, det kan du ikke huske, for det blev ikke til stort andet end et Ritzau-telegram.

Debattørere, redaktører og politikere tav, tav og tav.

Kan du huske den store opstandelse, da en familie med tyrkisk baggrund i 2008 fik deres hjem i Nordjylland overmalet med racistiske slagord og raseret af en påsat ildebrand?

Nej, vel? Historien nåede næppe periferien af landsdækkende cirkulation.

Du husker nok heller ikke, at en række indvandrerrestauranter i Valby i 2006 modtog racistiske trusselsbreve med følgende besked: »Det er slut med udlændinge og sort hud. I har 14 dage til at lukke. Danmark for danskerne.« Et par uger senere blev et pizzaria på Valby Langgade udsat for et voldsomt bombeattentat og udbrændte - mirakuløst blev ingen dræbt.

Men husker du politikerne, der stod i kø for at fordømme terroren? Nej, for det gjorde de ikke.

Kan du huske den 23-årige med indvandrerbaggrund, der næsten blev dræbt under et knivoverfald i 2004? Han var gået ind på en grillbar i Esbjerg og blev forulempet af racistiske skældsord, for dernæst at blive forfulgt og stukket ned. Kan du huske mediernes opfølgning af sagen og de rystede politikere?

Nej, for det blev kun til mikroskopisk omtale i én regionalavis. Ingen landsdækkende forsider. Ingen politikere kom på banen.

Men du kan huske nogle andre historier, ikke sandt? Attentatet mod Lars Hedegaard, angrebet på Kurt Westergaard og det nylige overfald på Yahya Hassan. Kilometer af spalteplads, debatter, forsider, radio, tv, netdækning i ét væk.

Selvfølgelig er nogle historier mere dramatiske end andre, men sandheden er desværre også, at selektiv og vildledende prioritering præger debatten og mediedækningen. Og tidsånden ændrer sig.

Indvandrerdebattør Bashy Quraishy har ikke blot modtaget talrige trusler og hadefulde smædebreve i årtier, men i 1988 blev han sågar forsøgt truet til tavshed med en pistol. Politiet mente dog ikke, at det var 'en trussel på livet', fordi den pistolbevæbnede gerningsmand ikke eksplicit udtalte, at han ville »dræbe« ham.

Tjah, sådan skifter vurderinger og prioriteter.

De færreste ved f.eks., at biskop Kjeld Holm ikke alene har oplevet en bombetrussel, men også har modtaget talrige hadefulde breve og trusler. Tidligere folketingsmedlem Kamal Qureshi er blevet truet på livet. Tidligere medlem af Borgerrepræsentationen Tanwir Ahmad er blevet truet på livet. Imam Abdul-Wahid Pedersen er blevet truet på livet. Blot for at nævn nogle.

I lighed med det racistiske overfald på lokalpolitikeren Mustafa Devici, fylder sådanne trusler ikke særlig meget i debatten om ytringsfriheden, vel?

Jeg skal gerne medgive, at også jeg instinktivt bliver ekstra oprørt, når det er en digter, der overfaldes, fordi jeg vægter poesiens frie rum højere end fundamentalismens dogmatiske bånd. Men sådanne subjektive præferencer bør vel aldrig være udslagsgivende for mediernes dækning eller den politiske debat?

Der er næppe tvivl om, at politiske og religiøse ekstremister er mere selvretfærdige og nærtagende end de fleste andre og derfor mere tilbøjelige til at trække trusselsvåbnet og det, der er værre. Og at forklare yderligtgående islamistiske kredse om moderne poesi er nok også forgæves.

Men der er næppe heller tvivl om, at politikere og presse meget selektivt underprioriterer visse trusler, mens de går i eksponeringsselvsving i andre.

Hvis nogen trues eller overfaldes pga. islam-kritik, ryddes forsider, og politikere slås om mikrofontid for at tage afstand - men hvis nogen trues eller overfaldes pga. deres etnicitet eller kritiske holdninger til diskrimination, er reaktionen snarere lidt spredte journalistiske dryp og larmende politisk tavshed. Proportioner og prioriteter bliver ikke sjældent skævvredet i hyklerisk grad.

Tænk hvis vi fremover blot kunne blive enige om, at trusler og overfald er og bliver en afstumpet og foragtelig reaktion, der bør dækkes, kommenteres og kritiseres med samme balance og prioritering - uanset hvem det går ud over, og uanset hvem der står bag?

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 30.11.2013