Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Ida Auken er på banen - hvor er Annette Vilhelmsen?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

SF har netop oplevet en historisk valgkatastrofe, som Annette Vilhelmsen og Holger K. Nielsen har forsøgt at afdramatisere med henvisning til, at det i forhold til kanonvalget i 2009 nærmest kun kunne gå den anden vej - men det er langtfra hele historien. SF gik ikke blot tilbage til niveauet før 2009, men fik et kommunalpolitisk vælgersmæk, der ikke er set ringere i mindst tyve år.

Den blå finanslov risikerer at blive endnu et hul i partiskuden. Her har SF medvirket til at rehabilitere den ellers så trængte oppositionsleder og statsministerkandidat Lars Løkke Rasmussen i stedet for at insistere på en ekstra forhandlingsrunde, så en mere socialt retfærdig aftale kunne komme i hus. Man skulle snart tro, at Bjarne Corydon tegner SF's overordnede politiske prioriteringer.

Men det gør han ikke - det gør Annette Vilhelmsen.

Da den blå finanslov blev landet, var SF's formand imidlertid slet ikke selv til stede ved forhandlingsbordet - det stod Holger K. Nielsen for.

Partiets formand havde nemlig slet ikke tid til disse perifere politiske forhandlingsdetaljer, for hun skulle til Vollsmose for at høre Yahya Hassan læse digte op.

Hvad ligger vel bag denne overraskende disposition af toppolitikerens dyrebare tid? Måtte finanslovsforhandlingerne vige, fordi det var den eneste gang i danmarkshistorien, at chancen for at høre Yahya Hassan læse digte op bød sig til?

Nej, Yahya Hassan er på triumftog Danmark over, og der har været - og kommer - utvivlsomt flere muligheder for at høre ham læse op. Endelig kan man jo rent faktisk også selv LÆSE hans digte - f.eks. på et andet tidspunkt end under de finanslovsforhandlinger, der afgør den økonomiske retning for nationen et helt år.

Ganske vist er der ingen pressedækning af en partiformand, der sidder derhjemme i sin lænestol og læser i en digtsamling - og måske var dét en væsentlig del af overvejelserne bag Vilhelmsens disposition af sin tid? Det er trods alt heller ikke altid, at den samlede danske verdenspresse dukker op med rullende kameraer og viftende mikrofoner i alle retninger, som det var tilfældet i Vollsmose.

Kan man undgå at få den mistanke, at Vilhelmsen prioriterede personlig profilering frem for finanslovsforhandlingerne?

Enten dét eller også er der tale om en fejlkalkuleret disposition i særklasse.

Selv udtaler hun: »Der bliver spekuleret i, hvorfor jeg prioriterede at være til stede i Vollsmose i går, mens finansloven blev forhandlet på plads. Lad mig sige det helt klart. For mig som integrationsminister var det afgørende at være til stede til så vigtigt et arrangement. Som den massive dækning i medierne også viser, er det en helt central diskussion om ytringsfrihed og demokratiske værdier også på integrationsområdet - skulle jeg så have holdt mig væk som minister for området? Nej.« (Politiken.dk, 27.11.2013).

Som »den massive dækning i medierne« viser ...

Hvad skulle det dog gøre af forskel, at Vilhelmsen var TIL STEDE? Som om integration og ytringsfrihed står og falder med hendes almoderlige præsens i Vollsmose? Som om integration og ytringsfrihed står og falder med Yahya Hassans digtoplæsning i Vollsmose? Man må krumme tæer over denne politiske proportionsforvrægning.

Noget helt andet - men for SF ikke uvæsentligt - er det, at Den Danske Naturfond er en realitet med bred politisk opbakning. Efter et par års nøl er naturen endelig kommet på den politiske dagsorden, og der er afsat 875 mio. kr. (heraf 375 mio. fra private fonde) til at opkøbe landbrugsjord, der kan omlægges og i stedet gavne den trængte danske natur.

Der er fortsat uafklarede detaljer af stor vigtighed, bl.a. om vi får en UAFHÆNGIG naturfond med en bestyrelse af naturens eksperter, så den ikke risikerer at blive kapret af andre interesser, og om vi er sikre på, at statens andel (de 500 mio. kr.) ikke blot tages fra eksisterende bevillinger med overlappende formål.

Endvidere har man kun garanteret tre års yderligere statslig finansiering med beskedne 75 mio. kr. årligt i 2015-2017, hvilket er meget, meget lidt i betragtning af, at den danske artsrigdom er ekstremt trængt tilbage (internationalt betragtet hører vi afgjort heller ikke til i den bedste liga blandt dem, der gør en indsats på området).

Men naturfonden er trods alt en realitet, og det er et fremskridt.

Og det er altafgørende, at omdrejningspunktet denne gang bliver naturens specifikke trængsler (vigtigheden af at adressere miljø- og klimaproblemer er indlysende, men naturens behov - i betydningen artsrigdom, variation og dynamik i de uopdyrkede og ubebyggede landskaber - er ikke altid overlappende og bør derfor her sikres særskilte og målrettede initiativer).

Miljøminister Ida Auken har da også været meget hurtigt ude og fastslå den helt rette prioritering: »Det er vigtigt, pengene bliver brugt på natur, som har værdi i sig selv som natur, og som skaber biodiversitet og plads til dyr og planter. Og den må gerne have synergi med for eksempel klimaeffekter.« (Ritzau, 27.11.2013).

Det kunne vanskeligt siges mere præcist. Forhåbentlig står hun fast internt i regeringen og sikrer, at denne rækkefølge i prioriteringen ikke ændres eller udvandes af andre politiske indsatsområder.

Naturfonden er næppe helt på plads og køreklar før slutningen af 2014 - men artstabet og naturens forarmelse holder ingen pause, og vi er meget, meget sent ude, hvorfor hverken miljøminister Ida Auken eller naturforeningerne har tid til at ligge på den lade side. Der er talrige andre naturpolitiske prioriteringer, kampe og indsatser, der skal adresseres offensivt længe inden da.

Den naturpolitiske dagsorden er en vigtig træstub at kravle op på, også for SF - og stå fast på.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 28.11.2013