Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Industrialiseringens fysiske og mentale landskaber

Boganmeldelse af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Jeppe Nevers: Det produktive samfund. Seks kapitler af industrialiseringens idéhistorie.. Syddansk Universitetsforlag, 208 sider, 298,00 kroner. Anmeldt i Politiken: ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

Parallelt med det politiske nybrud, der voksede ud af den franske revolution og oplysningstidens frihedstænkning, dampede industrialiseringen ud over voksende dele af verden fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor skorstenene skød i vejret og indvarslede en ny tid. Liberalismen og socialismen havde ikke set ud, som de gør (eller gjorde), uden den samfundforandrende industrialisering, der pressede arbejdstiden i vejret og forværrede arbejdsforholdene, men også førte til teknologiske fremskridt og med tiden en generel højnelse af levestandarden i store dele af verden.

I en forbilledligt grundig fremstilling af idéhistorien bag produktivitetens fremstormende udvikling viser Jeppe Nevers i 'Det produktive samfund', hvorledes industrialiseringen ikke så meget var en revolution som en proces eller epoke, vi for så vidt stadig er i gang med og en del af, og som har affødt mange forskelligartede og modsatrettede reaktioner på tværs af ideologiske positioner. Ikke mindst i sin indledende fase blev samfundene dybt polariserede af forandringer, der både skar sig gennem de mentale og geografiske landskaber med en hastighed, verden aldrig tidligere havde været vidne til.

Digteren William Blake gav tilsyneladende et malerisk og dystert indtryk af de store bomuldsmøller i sin berømte metafor om »disse mørke sataniske møller«, og i begyndelsen af 1800-tallet smadrede maskinstormerbevægelsens oprørske arbejdere fabrikker og maskiner med en voldsomhed og udbredelse, som den engelske hær måtte tages i brug for at nedkæmpe.

Grundtvig så med gru på, hvordan gamle håndværkere blev reduceret til »blotte Redskaber i Maskinmesterens Haand, tankeløse Trælle i Fabriksherrens Gaard«, hvorimod Johannes V. Jensen fejrede maskinen som »et System af berusende Rytme af dansende Takt« som et »hedensk Gennembrud«. Den store bilfabrikant Henry Ford betragede sågar maskineriet som den ny tids messias.

Arbejderbevægelsens karakter og fremvækst er tæt forbundet med den tidlige industrialiserings skræmmende arbejdsforhold for både børn og voksne, hvilket herhjemme bl.a. kom til udtryk i den berømte parole, der efter årtiers kamp blev realiseret i 1919: »8 timers Arbeide, 8 timers Frihed, 8 timers Hvile!« Dengang vidste man, at fritid var en central frihedsværdi, hvilket vore dages 'friheds'-kæmpere har glemt i deres kamp mod solidariske skatteprocenter og under den politiske konsensus om flere arbejdstimer og længere arbejdsliv.

Selv om maskinstormerne måske kan ses som et af den tidlige arbejderbevægelses første udtryk, er det først årtier senere, at arbejderbevægelsen blev organiseret og fik luft under vingerne herhjemme, hvor den reformistiske frem for den revolutionære trend forbliver udslagsgivende. Ganske vist er der revolutionære spor hos Socialdemokratiets grundlægger Louis Pio, men de er ikke dominerende, og det bliver socialdemokraternes demokratiske socialisme, som både tegner med- og modspillet til industrialiseringen, der i høj grad sker på produktivitetsfremmende præmisser.

Selv om velfærdsstaten bliver en slags modtræk mod - eller måske snarere supplement til - industrialiseringen, hyldes maskinernes og arbejdets effektivisering oprindelig over hele linjen og bliver en del af modernitetens DNA. Det gælder lige fra fabriksejerne og de borgerlige til socialdemokraterne og Lenin, der f.eks. i sine 'Seks teser om sovjetmagtens nærmeste opgaver' (1918) fastslår, at »arbejdsdisciplinen og arbejdsproduktiviteten« skal hæves, bl.a. med indførelsen af akkordløn og »lønningernes afhængighed af hele fabrikkens driftsresultat«.

Produktivitetens og vækstfilosofiens deraf følgende konsekvenser for nyere tids tænkning af natur og miljø er et kapitel, vi ikke får med, men Nevers postulerer heller ikke nogen fuldstændighed, blot en fremstilling af industrialiseringens fremtrædende aspekter - og de er både velvalgte og velbeskrevne.

Jeg foretrækker i reglen fremstillinger, der kombinerer den nøgterne redegørelse med en mere udtalt kritisk stillingtagen til de berørte problemstillinger, men det er ikke Nevers' sigte, og denne personlige præference skal heller ikke lægges bogens bundsolide karakter til last.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 11.2.2013